På julenat Vorherre blev født, de stærke Jøder pint' ham til død, de pint' ham med en hvasse pig, lisse val for de fatte som for de rig', de pint' ham ned til hojre (?) kors, så hård en død tålt' Jesus for os. skjærtorsdag gav han engle brød, langfredag tålt' Jesus den hårde død, langfredag nat lå Jesus i grav, påske-morgen han opstod (stod han op...
En dag kom pastor Esmarch til kirken, og da var degnen så fuld, at han kunde snart ingen ting. Så skulde der dobcs et barn, og præeten siger så til ham, om han kunde sige amen. Jo, det kunde han nok. Ja, så skal jeg Fanden slå mig nok klare resten. Marie Kirstine Kjærgård, Ulfborg.
Når én eller anden nævner en af byerne Hillerup Jedsted o. s. v., så kommer ofte følgende remse, nok efter en gammel skomager: Hillerup å Jeste å Darom å dæær omkring, næer a så kommer åp te æ bynder, så sæ^'er di: Kowen, sæt æ k?'el o æ ild, no kommer Knud mæ en pa taffel, å så æ et D. regier mæ en pa støwl te ham sjæ?. Ingeborg Christiansen,
Imellem min fødeby Jesivg og Børkjær ligger deten lavning eller sig, der kaldes Toskesig. Der skulde det spøge, men hvad det spøgte for, det véd æ ikke. Så var der en gang i Høstrup en gammel præst, der hed Eichel, han havde en dag været henne på visitats i Rørkjær skole, og da han gik hjem om aftenen, skulde han forbi Toskesig. Så falder han over noget...
Kan du fortælle mig en emmetræ, flt. emmetræer: en historie; det var knøppelspigerne, der sad og fortalte. Mathias Pedersen, Pibe.
Vi skal have æ kat væk, siges om ovnen, når man fyrer i den og vil have den klaret, Anden steds kaldes det mørke i ovnen æ sorte mand. Mathias Pedersen, Ribe.
Her i Ribe går de i fastelavn med rummelpotten. Det er en potte med et skind spændt over og en pind fastgjort i midten, som trækkes op og ned. Når drengene går med den, synger de: Fruen godt, luk døren op, for rummelpott1 vil ind! gi'r I lidt, så kommer vi tit, å gi'r I moj, så kommer vi alder mier. Adjunkt K. Knii'lseu, Ribe.
I mine forældres hus i Jesing ved Tønder var der et brændt mærke i dørstængerne fra forstuen ind til kjokkenet, og det sad i den dørstolpe nærmest ved håndtaget. Så vidt a busker, var der et par bogstaver med en krone ovenover, og det betød, at der havde kræsygen været, der skulde de ikke gå ind, for så blev de smittede. Det var altså i pestens tid, og...
Der var en god og en ond sygning, lav kræpesten var. Når den gode sygning var på egnen, så gik folk hen på det sted, hvor den var, og fik det syge kræ til at tygge på en lok hø og gav deres eget kræ, og når de så åd den, fik de sygenen, og kom dem snart igjen. Så blev de gjemmelgangs, det vil sige, de fik ikke den onde sygning. En gjemmelgangs ko betalte...
Mens jeg var Lærer her oppe i Lustrup, holdt min Søster Hus for mig. Jeg var tit i Ribe og kom gjærne sent hjem. Hun sad da ene der i Skolen og hørte mig en Aften komme gående hen og tage i Indgangsdøren og så lukke op. Enhver har jo sine Skridt og sit Tag at tage i en Dør med, og hun kunde kjende, at det var min Måde at være på, så hun var overbevist...
da.etk.DSnr_06_0_00016
Der var et Sted på Kirkeby Mark i Roager Sogn, der gik de om Natten og slæbte med en Jærnkjæde. En Mand byggede sit Hus der ude, men Folkene havde ingen Ro for det Spøgeri. Da han havde boet der godt et Års Tid, døde han, men inden han døde, måtte hans Kone love ham, at hun skulde flytte ind til Byen igjen, han vilde ikke have hende til at bo der længere...
Der døde en Kone i Hostrup, og da de så sad om Aftenen på den Dag, der var Æreøl, da kom hun og lukkede hendes Høns ind. Der blev jo en stor Ståhej, og da Præsten var til Stede mellem Gjæsterne, så skulde han jo til at mane hende, men han kunde ingen Magt få med hende. »I får ikke Bugt med mig,« sagde hun, »inden den lille sorte Mand kommer over æ Hede.«...
En otte År før min Fader kom til Marvede som Præst, skulde Laden bygges om. Inde i den gamle Lade stod en Spøgelsepæl, som den kaldtes, og den løb Børnene og legede om, når der ikke var Korn i Laden. Den sad meget hårdt, så den slet ikke var til at rokke. Da nu den gamle Lade blev reven ned, blev også Spøgelsepælen gravet op, og underneden fandtes en hel...
Burkal Kirke ligger ved Sagsborg Kro. Der var en Gang kommen to Blytækkere til Kirken for at lægge Bly på den, en ung og en gammel, og de lå i æ Karnhus om Natten og havde altså deres Seng stående der. Men der kom én hver Nat, lav æ Klokke slog 12, og gik ind i Kirken, og han sagde til dem: »Kjender I Rolland?« De var jo kjede af den Uro hver Nat, og så...
En Præst i Kirkeby i Råager kom en Aften ud til sin Karl og sagde til ham: »Nu skal du spænde for, og så skal du kjøre med mig så længe, til jeg siger, du skal holde.« De kjørte så, og endelig siger Præsten: »Hold nu!« Så stod han af. »Nu skal du holde her så længe, til jeg kommer og siger til dig: Kjør i Guds Navn.« Dermed gik Præsten. Der kom nu flere...
da.etk.DSnr_05_0_00493
Der var en Borgemester i Tønder, som også ejede en Gård i Jejsing, og han skal ikke have været af de ærligste, derfor gik han igjen, da han var død. Nu skulde han jo manes, og det tog Præsten i Tønder sig på. Så en Aften kom han gående med ham, og Præsten gik på højre Side, men Borgemesteren på venstre. Da kommer de imod én, og den sagde Godaften. Så...
Et Sted på Rends Mark i Burkal går der altid i Slætten tre Lys, snart er de ved hinanden, og snart er de fra hinanden. Min Moder har set dem, og hun har fortalt mig det. Det skal være en Fader og to Sønner, der var ude at slå Græs og så blev uenige og slog hinanden ihjel med deres Høleer. Siden har de Lys da gået der. Mathias Pedersen, Ribe. Burkal S.,...
Jens Ende fra Langlig havde fundet en død Mand på Stranden og så begravet ham i Klitten. De tre første Nætter efter kom den døde Mand til Vinduerne og sagde: »Du fesenteret mig jo nok, men du glemte da at se efter i min Kat.« En Snes År gik hen, og da gik Vandet ind og skar Klitten væk, som den døde Mand var begravet i. Så kom Benene af ham frem, men...
I den sorte Pest skal de være død ud alle Folkene i Søvang, Højst Sogn, så nær som en gammel Kone. Højst S., Tønder Nørre A. Mathias Pedersen, Ribe.
da.etk.DSnr_04_0_01051
Der var en Præst i Bylderup, der hed Krångård, han var sprænglærd, men en Særling. Når han vilde have nogen af hans Familie enten Kone eller Pige til at komme ind i Kammeret til sig, hvor han sad og studerede, så havde han en Hestesko at smide imod Døren, så snart de så hørte Babalderet, så kom de. Han fortalte om Gjengangerne, at det ene Hundredår gik...
