94 datasets found
Danish Keywords: amen Place of Narration: Ballum
Nord for Ballum ude i Engen er der flere Høje, på hvilke der i sin Tid har ligget tolv Gårde. Den By kaldtes Misthusum; og Byens Beboere blev en Gang uenige med Folkene i Skjærbæk om en Vej. Den tilhørte nu ikke dem, men de gjorde alligevel Fordring på den. De kom så for Retten med hverandre, og Folkene fra Misthusum aflagde Ed på, at Vejen var deres....
da.etk.DSnr_06_0_00047
En Kone i Randerup var bleven dømt til at skulle henrettes, men hun var uskyldig. Da hun så blev ført hen til Retterstedet og kom over en Bro imellem Randerup og Ballum, jamrede hun sig meget der. Siden kaldte man Broen Ane Jammers Bro. Nogle siger, at hun går der endnu ved Midnat og jamrer sig. Jens L. Jensen, Ballum. Bramming Efterskole. Randerup S.,...
Der ligger en Gård i Bandsbøl, Ballum, hvor Manden døde for en Tid siden. Konen var allerede død. Hver Aften ved Midnatstid kom der da noget hen til et Skatol, hvor han havde haft sine Penge forvart, og blev ved at lukke Skatollet op og i, men ingen vidste, hvad det var. Da man fik Papirerne set efter, viste det sig, at han skyldte en Mand nogle Penge,...
Nordøst for Gården Kringlum er der en Kilde i en lille Høj, og den er altid fuld af Vand, om det end om Sommeren er nok så tørt. Her siger man, at én skal være manet ned. Simon Lykou, Ballum. Bramming Efterskole. Ballum S., Tønder Nørre A.
da.etk.DSnr_05_0_00392
Ballum Kirke er en af de ældste i mange Sognes Omkreds. Den er da over 700 År gammel. På Kirkegården er en Ligsten over en Kone, som gik i Døden for sin Søn. Han havde begået en Forbrydelse og skulde henrettes, men hun bad så indtrængende for ham, at de satte hende til at høste en Mark på en Demat, og hvis hun kunde det, inden Solen gik ned, måtte han...
da.etk.DSnr_04_0_00715
714 a. Tæt ved Byen Vesterende i Ballum ligger en Mark, som kaldes Sorgagrene, og om dem fortælles et Sagn. En Mand fra Ballum ved Navn Tyge var sammen med en Ven gået over til Skjærbæk. Det var meget stormfuldt Vejr, og hen imod Aften blev det meget værre, så Ballummerne blev nødte til at blive i Skjærbæk om Natten. Da brød der en vældig Stormflod løs,...
da.etk.DSnr_04_0_00714a
Der boede en fattig Kone i Ballum, som havde en eneste Søn, og ham elskede hun højt. Men han var kommen i slet Selskab, og sammen med et andet ungt Menneske begik han en stor Forbrydelse, for hvilken han blev dømt til Døden. Hans gamle Moder var utrøstelig over at skulle miste det kjæreste, hun havde, og hun var rede til at gjøre alt for at frelse ham....
da.etk.DSnr_04_0_00714
I Vesterende, Ballum, boede en Enke, som havde en eneste Søn. Han myrdede en Gang en ung Mand og blev da på Tinghuset i Vesterende dømt til Døden. Det Hus står endnu og benyttes som Skole. I den ene Stue er Væggene næsten en Alen tykke. Her blev han altså dømt, og så snart hans Moder hørte det, løb hun i sin Fortvivlelse om Morgenen længe før Dag den...
da.etk.DSnr_04_0_00712
I Vesterende, Ballum Sogn, boede en gammel Kone med hendes Søn, han var en femten seksten År, men en slem balstyrig Knægt. En Gang havde han stjålet noget, og så blev han dømt til at hænges. Moderen gik da op på Tinghuset og bad for Sønnen, og de svarede, at hvis hun kunde skjære tre Agre Byg på en Mark sønden for Byen på én Dag, så skulde hendes Søn...
Ude på Brinkgård på Klintende i Ballum har været en Gård, som ikke længere er til, da den blev ødelagt af Stormfloden 1624. Her boede en Enke, som havde en eneste Søn. Så var det en Gang efter en Stormflod, at der var drevet nogle Fjel og noget andet Træ og Strandgods i Land, og så var samme Karl en Dag i Færd med at samle noget af det hjem. Da kommer...
da.etk.DSnr_04_0_00710
En Kone havde en Søn, som havde begået et Mord, og han blev da ført for Retten og dømt til Døden. Men hvis hans Moder kunde skjære en Demat Byg, fra Solen stod op, til den gik ned, måtte han leve. Hun stod så tidlig op og begyndte at skjære, da Solen kom, og da hun bandt det sidste Neg, gik den ned igjen. Lige i det samme faldt hun om og døde, for hun...
da.etk.DSnr_04_0_00708
I Hjerpsled findes nogle Kjæmpegrave, og lidt til Nord for dem, men længere ude, hvor der nu er Vand, har der i gammel Tid ligget en Ridderborg. Ridderne, som boede på den, havde en eneste Datter, og hun forelskede sig i en Sømand ovre fra Sild. Så kom han og besøgte hende om Natten, og det blev Faderen til sidst klog på. Han syntes ikke om det, og så...
da.etk.DSnr_04_0_00675
En dag kom pastor Esmarch til kirken, og da var degnen så fuld, at han kunde snart ingen ting. Så skulde der dobcs et barn, og præeten siger så til ham, om han kunde sige amen. Jo, det kunde han nok. “Ja, så skal jeg Fanden slå mig nok klare resten”. Marie Kirstine Kjærgård, Ulfborg.
da.etk.JAT_06_0_00639
Gud former vor Mad, formindsk vort Had og gjør vort Hjærte glad, velsign vort Måltid. Amen. H. Br.
da.etk.DSnr_02_G_00236
Over syge læses Fadervor (uden amen) med tilføjelse af: Et sort får eller et hvidt, enten du lever eller doer. p. ],. Juhl.
da.etk.DS_07_0_01514
Fynske pigers morgenbon. Den gamle og den kolde, seilivet mand, o Herre, du seiv beholde, den unge og den venue, o Herre mig sende, den gamle i graven dia, den unge i armen min, Gud høre og gjøre det. Amen. j. b.
da.etk.DS_07_0_01006
Her går et bånd omkring vort hus, Jesus er her inde. Her må ikke en tyv i huset gå, for Jesus er her inde, her må ikke en skalk for doren stå, for Jesus er her inde. Velsign os G. f., velsign os G. s., velsign os G. d. h. Å. Amen. P. Dorph.
da.etk.DS_02_G_00296
Indskrevet i Joh. Arndts Sande Christendom, 1690. Fordansket af S. J. J.: Denne Bog Tilhorer mig Just Lauersen Baden. Gud unde mig Så at Læse og forståe, at ieg det ævige liv og salighed kunde fåe. Amen. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01221
Den mand, hvis fader var kusk hos præsten, fortalte også, at hans fader kunde binde snoge med ord, sådan at de ingen steder kunde komme. Men det vilde han ikke lære nogen af hans børn. Han havde så tit vist andre folk, at det lod sig gjøre. Men at løse dem igjen, det vilde han lære dem. De behøvede blot at sige Amen, så var de løste, men lige i det samme...
da.etk.DS_06_0_00968
Her under hviler Kristen Smed, som gjorde ingen mand fortræd; han var en klog, en kyndig mand, beslog en hest med stor forstand, på låse gjorde mange sving, slog øjne ud for ingen ting. Han fødtes i Ringsted og døde i Syv, og Ringsted ligger midt udi verden. Amen! Fortalt meddeleren 1854 af møller Kastrup i Tadre mølle. Chr. Weiss.