Bojler å gilder de ær de helst a vild', harre å plåww kommer alder i mi håww, Sffeeb å tæmm vel a så gjår fåglæmm. C. Sch.
De ræner à blæser, à æ vend gjø wàs kald. Gu nåæ dænd arme høvr, dæ lejrer ve en tàld, han folier te hans barm, hans mjælma æ arm, han sier te æ sorøl, hans maww æ huel, han sier to æ máån, han æ færre á daæn, han folier i hans lomra, han har alder en kromni. Æ aggcr æ lanng, æ træsko æ tånng, æ mæltier æ fo, å di æ smo, dæfuer nio wi stakkels høwrer sa...
A l
da.etk.DS_02_G_00301
Joosten tårren kommer alder åp emod æ væev så lænng værden stæer. Branderup mølle.
Mads Bittekræn i Vorupøre kom en gang ind et sted og vilde have brændevin. Så sagde konen, de havde intet, for han var fuld, og hun vilde ikke give ham. Ja, hår i ennt brænndwin, så wæl æ åsse ønnsk, I skal alder fo brænndwin, mæn æ wel endt ønsk undt øwer dæ, æ wel ønsk, te di røwhwål mo røwwn te di skåldere. Lem, Salling.
En gammel kone her i Farso sogn bad sådan en bøn, når hun lagde sig i sengen om aftenen: I Jøsse navn lægger a mæ te læjj, Fanden å Dæwlen skal vær åå mæ å træjj. Guj bewår mæ få roø myrer å manndwolm tyrer å ull å ræww å åldt, hwa dær i mørke ka skræww. Hun lå tit hos mine forældre, og så hørte a den bøn. A har også hørt den sådan: A lægger mæ i mi søø...
Vorherr er alder så vre, end som han å ae Løwerda lar sin Sol se. Kun to Løverdage om Året skinner Solen ikke. M. J. Skov, Øster-Åbølling.
Nede i Limbjærgene i Nørreskoven over efter Svejbeek var en mand, som havde nogle dårlige børn; de var umælende og havde næsten ikke menneskelige fagter. Der var stærkt sagn om, at bjærgfolkene der nede i de store bakker havde forskift dem. Folk ræddedes for at se de børn, og når de nåede en vis alder, døde de efterhånden. En dreng havde der nede set en...
Mens a var fårehyrde, da så a en bitte vrådrik komme ud fra Bitte-Hestkøj, og en bitte pige på min alder, der også gik og paste får, hun så ham også, og så rendte hun hjem, og a bag efter. Han kom fuslende ind ad kirkestien og havde en rød lue på, der stod lige i land; men ingen ben kunde vi se, han havde. Vi lå på højen flere gange og hørte det ene...
To personer spiste fisk, og den ene sagde til den anden: Giv mig to af dine, så har jeg lige så mange som du. Nej, giv du mig to af dine, så har jeg dobbelt så mange som du. Hvor mange havde hver? 10 og 14.
To Svenskere søgte efter kul i Flade bakker for en to år siden. De gravede sig et stykke ind i de nordlige bakker fra fjorden af, men de fandt ikke noget. A. H. Schade. Til 2. Handel og skibsfart.
Guldsmed, guldsmed, du gjæveste fowl, flyv op te Wåhærr i din blommede kjowl å hæls ham fræ mæ å wå præst å wå dæjn, at i morgen vil vi hverken ha' blæst eller regn men godtvejr, godtvejr, godtvejr! Istemmes af Morsø's piger aftenen for der er krammarked i Nykjobing. I Vester-Han herred siger de: Marrihøn'. A. Sch.
Når viben gjør æg i kjau-, bliver sommeren tor; på højt lnnd, bliver sommeren våd. C. Schade.
Er storken hvid...... Det slår dog ofte fejl f. eks. 1805. Storken var hvid, sommeren våd. C. S.
Det skal betyde en god lykke at se først om foråret: En flyvend' vib' og en drivend' plov og en standend' stork og en hvid ålam og en mårføl og en løbend strandskad'. C.Sch.
Det vand, hvormed et barn er døbt, skal slåes på en ren sten, for at barnet kan få rent hoved. I samme hensigt toes andre børns hoveder med dette vand. C. Schade.
Børn, som bar været i kirke til dåb, skal sove i kristentojet, hvilket derefter hænges op, ti så vil det blive roligt og godt. C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_00863
Når gudmoderen vender sig fra præsten, og det er et pigebarn, må hun ikke vende sig om imod mandfolkene, så bliver barnet letfærdigt, C. Schade.
