170 datasets found
Danish Keywords: akkurat Place of Narration: Menstrup
Der var en Mand her ovre i Skrødstrup, der var så gruelig slem til at bande. Så blev der Uro i Huset, da han var død, og Væven vilde gå af sig selv, og Folkene kunde da snart ikke være der. Så går Manden en Nat over til Provst Dollerup i Gjerlev. Der var som en hel Borggård og groede store Træer op over Husene, og to store Hunde stod på Vagt der. De...
da.etk.DSnr_05_0_00383
Min fader skulde en gang hen og nave en hest åreladt. Da han kom hen efter Fuldbro mølle, kom en Nordmand imod ham med en tværsæk på hans nakke. Så spørger han om, hvor han vilde hen med den hest i dag. Ja, han vilde da hen til en mand, der boede på den anden side opå Fuldbro mølle. »Du kan godt blive hjemme med den hest i dag.« Min fader brød sig ikke...
Der var en gammel skytte på Tjele, som hed Niels Skytte, og han kom en gang til Ørum kro og sad og svirede der. Så kom han til at sige, at han let kunde ramme det gab, der sad henne i ladevæggen, og de påstod, at det ikke kunde lade sig gjøre i sådant et mørke, en kunde knap se en hånd for sig. Det kom til et væddemål, og han skulde så til at prøve. Så...
Der var en mand nede i Jerup, han havde været til orlogs i 15 år i den gamle krig, og han fortalte en mærkelig ting, der en dag havde tildraget sig på skibet. De havde haft stille vejr i 4 dage og kunde ikke sejle, og så vilde de 300 mand, der var i skibet, for at forslå tiden til at prøve på for løjer, hvordan det var at hænge sig. De blev hængt op deu...
Der boede en frue på Katholm, som bed fru Mette, og bun begik den ene uretfærdighed efter den anden, og alle midler var hende lige gode, når hun blot kunde opnå hendes hensigter. Hun gik endog så vidt i det, at hun gav sig Fanden i vold for at mætte sin havesyge. Til en bestemt tid skulde han komme og hente hende, det skulde være i midnatstimen, og...
A er nu skrædder og har tit gået omkring og syet for folk og så overnattet i den gård, hvor a syede. Så syede a hos en husmand nogle få dage før jul; men så skulde a gå om i en gård og ligge, for de havde ingen god lejlighed, hvor a var - manden hed Ras Andersen, og a havde syet der i tyve år og aldrig 0 mærket noget der før. Om aftenen sagde konen, hvor...
da.etk.DS_05_0_01654
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
Der var en præst i Egtved for mange år siden, han blev syg, og lav han lå, sagde han til hans datter, at når han nu døde, måtte de ikke byde degnen med til hans begravelse, for han og degnen var en gang bleven uklar, og kunde siden ikke godt enes, og da sagde degnen, at de nok en gang skulde komme til at hente ham. Præsten lå ikke syg så grov mange dage,...
da.etk.DS_05_0_00765
På Mørket i Gangløse sogn boede en mand, der for ti år siden tog en søster eller måske en konesøster til sig fra Kbh., fordi hun var bleven fattig. En tid efter forsvandt dette fruentimmer aldeles, og det har endnu ikke lykkedes at finde mindste spor af hende. Rygtet siger, at manden, som hun var hos, nok skulde vide, hvor hun blev af, men fra den tid...
Præsteu i Lyngå lå i uvenskab med frueu på Helstrup, som den gang var en herregård. Hun kaldtes Rødedands (Røødåens). I særdeleshed oprørte det fruen, at han aldrig mødte til bestemt tid i kirken. Flere gange bebrejdede hun ham dette, og han satte sig da for at være mere akkurat med tiden, men kunde alligevel ikke få bugt med siu slemme vane. Da hun så...
Forstråd Bangs bedstefader og så en formynder for enken på Ulstrup de rejste sammen fra Viborg til Randers. Så vilde formynderen ind og logere der på gården om natten. De skulde ligge på det grønne værelse. Man sagde nok, det var ikke så rele, som det skulde være der, men det brød de dem ikke om, og så skulde de ligge i samme kammer, for der var to...
Jeg havde en god ven, der hed Kristen Jensen, og han lod sig en gang forbyre med et skib, der var drevet i land her på stranden, og, efter at være kjobt af et rhederi her i egnen, igjen sat ud — om end med moje, ti det var så kontradi at komme af sted med, at ingen mand spåede sig noget godt af det skib. Herfra skulde det gå til bælterne og indtage en...
Det var i 1848, der var barsel her nede i Ghrydsted, og folkene her i gården var til gilde undtagen min moder og en sypige og mig. A var den gang en stor knægt. Så i mørkningen — de tykte, at det var for tidlig at tænde lys — og de sidder og dålmer og sover, og min moder giver barnet patte, da er det for dem så underligste sypigens saks falder ned på...
da.etk.DS_02_H_00393
En mand, som boede i en gård i Jandrup, havde en kobås, hvori den ene ko al tid dode. En dag, som konen sidder og spinder, går døren pludselig op, og en lille bitte pige af størrelse som en finger trådte ind og bad om at låne en saks. "Hvad vil du have den til?" spurgte gårdkonen. "Til at skjære min sosters brudekjole, hun skal have bryllup i morgen. -...
Meget afsides og på en af de store heder i Randers amt boede i året 1860 en gammel mand ved navn Søren, og hans kone kaldtes i omegnen for Bitte-Karen. Da Søren tjente for røgter på en mølle i sognet, så var konen ene hjemme, og hun gik da sådan i sin egen tummerum og kom sjælden til naboer. Degnen, der for kort tid siden var kommen til embedet og ikke...
da.etk.JAH_06_0_00232
Den gamle gårdmand Thomas Sørensen i Lyby, der døde 99 år gammel i 1868 eller 69, var ret en type på de gamle bonder. Han holdt en husholderske, en avlskarl, en stor dreng, og en daglejer de fire dage om ugen, og så vidt mulig stadig de samme folk, ti skiften holdt han ikke af. Da avlskarlen var over 73 år, sagde han en dag: “I kommer til at give mig lov...
En tyvebande pa omtrent en snes personer drev sit spil på Ty li olm, og de drev deres dristighed så vidt, at de kjorte omkring og stjal. Formanden for lianden kaldtes æ Spillemand og boede i Odby. hvor han var busmand. Han kunde gjøre ild uden fyrtøj, og låsede døre sprang op for ham som ingen ting. Endelig gjorde landsdommer Lautrup på Helligkildegård...
da.etk.JAH_05_0_00372
Den gamle møller i Horup mølle holdt ingen møllersvend og malede selv kornet. Når nu sækkene var for svære, så han kunde ikke selv slæbe af med dem, kaldte han på hans hjordedreng, der var 15 år: “Hør, iSøren, kan du komme og bære den sæk ind!” Det gjorde han jo også. Så sagde de andre folk: “Det er en stærk dreng, du har, der kan bære en tonde rug”.—...
En Vinternat 1878 Klokken, mellem 1 og 2 passerede jeg som Politibetjent i Odense Anlægget langs med Kirkegården, og skulde på min Tur forbi Vandværket, men vilde da først passere forbi et Hus, der kaldtes Kragereden. Vi måtte ikke røge; på vor Post, men jeg vilde godt have mig en lille Pibe Tobak, og når jeg slog den store Krave op og havde Piben inde...
da.etk.DSnr_05_0_00471
Der var en Mand i Tværsted, der var så forfærdelig til at stjæle ved Stranden, han hed Peder Havkjær. En Dag, han kom derned, så han en Mand, der var skyllet ind på Stranden og vist var lige ved at dø. Så tog han og slog ham ihjel, og hans Klokke og Penge tog han jo fra ham, det var nok for Resten ikke ret mange. Men Manden havde også et Par rigtig gode...
da.etk.DSnr_05_0_00227