En Nat kjørte Præsten fra Vallensved med sin Kone og sine Døtre på Vejen mellem Vallensved og Kyse. Da så' Præsten et Ligtog komme imod dem. Så sagde han til Kusken: »Kjor ind til den højre Vejkant og hold stille.« Kusken gjorde det, men Kvinderne begyndte at skrige. »I skal tilforladelig være stille,« sagde Præsten, og så kjørte Ligtoget forbi uden at...
En Tjenestekarl var meget plaget af Mareridt. En Aften, da han gik i Seng, lukkede og låsede han alle Vegne og sagde til Drengen, som lå hos ham: »Når du nu mærker, at jeg er plaget, skynd dig så hen og stop Nøglehullet til!« Drengen gjorde det, og om Morgenen stod den dejligste Pige inde i Kammeret, men så var hun frelst. Anna Larsen, Menstrup.
En Mand og hans Kone kjørte en Nat hjem fra et Besøg. Pludselig holdt Manden stille, sprang af Vognen og sagde til Konen: »Hvis der nu kommer nogen hen til dig, så skal du slå fra dig med dit Forklæde.« Derpå gik han, men lidt efter kom der en Ulv hoppende på tre Ben. Konen slog fra sig med sit Hvergarnsforklæde, så den fik ikke Magt over hende. Noget...
En Husmand fra Menstrup, der lever endnu, har mødt Kong Valdemars vilde Jagt på Menstrup Marker tæt ved Byskjellet en Aften, han gik hjem fra Arbejde. Han hørte Kong Valdemar råbe: »Suu!« og så kom Hundene farende med Ild ud af Gabet, og derefter kom det øvrige Jagtfølge; men et Øjeblik efter var det hele forsvundet. Anna Larsen, Menstrup.
Et Stykke Vej fra Menstrup ligger en lille Høj, som kaldes Lodhøj. Der har boet Ellefolk i den i gamle Dage. En Gang hentede en Mand Jordemoder til sin Kone, og da han var kommen lidt forbi Lodhoj, så de en Elletrunte komme rullende bag efter Vognen. Jordemoderen råbte til Manden: »Kjør hurtig til!« Han kjørte nu så rask, han kunde, og da han nåede...
Der har været Bjærgfolk i en lille Høj på Spjellerup Byes Mark, Marvede. En Mand pløjede tæt ved Højen, og Tjenestedrengen kjørte Plov for ham. Da kom en Trold ud og bad om at måtte låne en Øgse til at lave sin Gridsel med, for den var gået i Stykker. Manden kastede Øgsen hen til ham, og han forsvandt i Højen. Lidt efter kom han igjen med et nybagt Brød,...
da.etk.DSnr_01_0_00325
En gammel kone fortæller: Jeg tjente en gang i en gård i Rågehind. Så sagde konen til mig en aften : "Kan du gå op og lukke gjæstkammerdøren i". Jeg gik også op til døren og vilde lukke den, men jeg kunde ikke, for der var noget imellem døren og karmen. Jeg tog fat nok en gang, men kunde slet ikke få den lukket i, det var akkurat, som én kunde have sit...
En kone fra Moseby, som var ude at gå en aften, fik noget at folges med, der akkurat lignede solen. Det lob ved siden af hende et stykke vej, men til sidst løb det ud i en vanding, hun kom forbi. Det gjorde hende ikke noget. Hans Peter Hansen, Halskov.
Proprietær Brorson på Holimd i Ø.-Hassing bemærkede om deres degn Jakobsens sang: Det er F. hule mig akkurat, ligesom han sagde: heraus. Men Jakobsen kunde nu heller ikke synge. pens. lærer Damgård, Sulsted.
da.etk.JAT_06_0_00427
Kristen Andersen fulgtes en aften med nogle andre mænd fra S. til A., og da kom der pludselig en stor sort puddelhund til dem, og den holdt sig til K. A., akkurat ligesom der var noget, den havde at tale med ham om. Både han og de andre stræbte at jage den bort, men den var ikke til at drive af stedet. Det var let at se på K. A., at han ikke holdt af det...
Nede i Rabisdale er en høj, som a lå ved og faldt i søvn. Men a vågnede ved, at det hamrede og smedede, akkurat ligesom når min mand smeder hjemme. Da a havde ligget lidt, holdt det op, men a kom naturligvis ikke på deu høj at ligge tiere. Kirstine Madsdatter, Havredal.
Kristen Kirke kommer en dag ind at besøge Hans Læborg i Brande. I, god dag, Kristen, det er morsomt at se dig i dag." Da er a også glad ved at se dig, foldet minder mig om gamle dage. Min moder havde en grå stumphalet none, og den lagde så mange æg og var så gjæv med hende. Når a nu ser dig, kommer a altid i tanker om den høne." Hvordan det?"...
Ham, a er nævnet efter, han boede i Jebjærg, og han gjorde hove til Nørgård i Salling. Han betalte hans landgilde og gjorde hans hove punktlig, og derfor gav manden ham tit noget efter. De andre klagede over, at de gav for meget, og Kristen Jepsen for lidt. "Ja, han er akkurat," sagde så manden, "og han har så mange børn." Når han og hans kone kom hjem...
Brakbjærg er jo en kjøn stor bakke, og det har sket mig tit, når a har ligget der, te a har tykt, der er kommen én rendende ned imod mig, og når a så lettede mig op, så a ingen ting. Det var akkurat, som den kom trædende ned ad bakken. Så var a også en gang der nede ved de samme bakker, og da så a en stor karl, for mig at tykke, komme op af en anden...
Bertel Jensen har set en trold, da han en aften gik hjem fra Ondløse. Det var en lille bitte en med grøn stumptrøje og rød hue på hovedet, akkurat, som han kunde se præstens røgter. Han bød god-aften et par gange og råbte tilsidst: "Er det dig, Jens ?" Men så forsvandt trolden. Ch. K.
En gammel degn i Ballum, der hed Kaysen, var seminarist og kom der omtrent 1800. Han var meget dygtig, og når de havde haft eksamen, holdt han dagen efter en tale til hornene, men den var akkurat ens hvert år og begyndte sådan: Det er en glæde for jer selv, eders lærer, præst, provst biskop og den hele menighed. .. Lærer P. F. Jensen, Klelund.
A har lige akkurat en eneste gang selv set dem Hyldenborgere. A var et sted at sy, og der kom syv i flok, både mand og kone og en gammel bedstemoder og så nogle store drenge. Den ene af dem blev så forfærdelig torsken, rnen a véd ikke, hvad ondt han havde gjort. De lå på gulvet ude i laden om natten, og de kogte selv grød om aftenen. Det var i Bassihave...
Kvægpesten kom drivende i luften akkurat ligesom en tåge. Hvor den tåge kom over, dode kreaturerne næsten helt ud. Osten gården har vi et par alen nede i jorden fundet mange knokler af kreaturer. Mads Graversen, Svendsgård.
Da Ejler Høeg byggede de to store Lader på Dallund i 1630erne, gjorde han den Akkord med Tømmermesteren, at han, inden han fik Arbejdet, først skulde sige ham, hvor mange Nagler han skulde bruge. Det gjorde han, og nu måtte han hverken bruge flere eller færre, for hvis de ikke slog akkurat til, skulde han ingen Betaling have for Arbejdet. Ejler Høeg tog...
Jeg var hos min Broder, som ejede Gården. Så blev han syg. °g når jeg så om Aftenen var ude at fodre af, kunde jeg så tydelig se ham komme og stikke det ene Ben ind i Foderloen til mig, men han kunde ikke trække det andet med sig. Det var akkurat at se på, ligesom mens han var rask, men Synet varede kun et Øjeblik, for der var jo ikke noget. Han døde da...
