292 datasets found
Danish Keywords: ager Place of Narration: Hedegaard Ringive
Næsten al vor lynghede er fureskåren (fuurskon) jord. En kan se de gamle agerrene i Hedeby, Bregnehoved og Ulken heder. chr. h. møller, hedeby.
da.etk.DS_03_0_01595
Afkog af Djævelens rod er godt for blodgang. Sådan kaldes krybende ranker, der løber langs hen ad agrene og bærer gule blomster. De kommer først frem efter regn, og blomsterne kan springe ud på et par nætter. Det er de seneste blomster, vi bar om efteråret. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.DS_04_0_02097
En fjerdingvej fra Viborg med Kirkebækvejen ad Romlund ligger Herremandshøj. Der skal en herremand være bleven slået ihjel nede på agrene, og så blev han begravet der i højen. Kristian Lem, Viborg Vesterniark.
da.etk.JAH_05_0_00446
Når fattige folk gik ud at høste og tog deres små børn med dem, gravede de en grav ude i marken for enden af ageren, og den satte de børnene ned i. Gangsted.
da.etk.JAT_01_0_00257
Der står et Lys på et Skjel imellem to Mænd her i Astrup. Stedet kaldes Hundehøw, skjøndt der nu ingen Høj er. Det er på Agrene imellem Blokkerne. Mig og en Pige vi så' Lyset en Aften, og så gik vi ind og kaldte på de andre, men da vi kom ud igjen, var det væk. En Karl, der hed Basmus Jensen og var fra Søndergård i Astrup, gik en Aften vild ved at se...
da.etk.DSnr_02_J_00036
Vi gjorde hove til Batldousdal. Om morgenen kunde vi have seks heste for en plov, og dot var tit, vi ikke kom hjem med mere end to. De andre var falden pi ageren, og så skulde vi enten hente dem, eller de selv kunde komme daskende hjem, når de havde ligget der en tid. Ras Pedersen, Tåstrup.
da.etk.JAT_02_0_00002
Har mandfolkene deres trøjer på, når jorden om varen pløjes, bliver sådant vejr. de og ma have trøjerne pa, nar kornet "in sommeren Bkjæres pa ageren. .1. B.
da.etk.JAT_01_0_00293
For en 14, 15 År siden skar en Kone i en Gård i Mandrup Halsen over på sig. Karlen i en Gård tæt ved havde Aftenen før set en Mand komme rendende op over Agrene og ind i Gården, men da han så gik der ind og vilde se efter, hvad der var galt, da var der intet. Aftenen efter kom Manden virkelig og vilde have dem til at kjøre efter Doktoren. Hun døde en tre...
da.etk.DSnr_02_H_00519
En gammel mand her i byen, der hed Lars Mors, tjente som rlyttehjorde på Skjærum Munkegård. Han traf en dag en hare, der lå på agrene, og kom så nær til den, at han kunde slå den med køllen. Men idet han vilde slå til, fløj køllen op i panden på ham og slog, så han faldt baglænds over. Maren Søreusdatter, Egå.
da.etk.DS_07_0_00047
En aften vilde a gå hjem til Torup, hvor a tjente, og så skulde a om ad Vrejlev kloster. Med ét hører a sådan brølen og handel, og lidt efter blev det til sådan græden og jamren. Da a nu kom forbi klosterets heste, der stod ved vejen, så a under bringen af den ene en mand med hvide hoser på. A sagde godaften. Det svarte ikke. A gik derhen og sagde igjen...
da.etk.DS_05_0_02051
En gammel kone i Benstrup, Sofie, fortalte, at hun oppe ved Wonnishøje, som ligger nordvest for byen ved landevejen, måtte en aften kjøre for en plovmand der, og hun var nødsaget til at kjøre med. Men da hun var kommen ageren rundt den tredje gang, kunde hun slippe tommen og var fri. METTE marie nielsdatter, bendstrup.
da.etk.DS_05_0_01543
Imellem Jedsted og Hillerup foer en landmåler om natten. Det var ligesom en ild, der foer ned over agrene. Han havde JO gjort uret. marie vind, hornum.
da.etk.DS_05_0_01421
Nordvest for Kjærgàrd har ligget en by, der kaldtes Tudal. Der er endnu en dal, der går i oster og vester og kaldes Tudal flaske. Agrene til byen har ligget i sønder og nord, og man kan skjelne de enkelte agre fra hinanden og godt tælle dem. thomas jensen, henne.
da.etk.DS_03_0_02072
På Erslev og Galten mark har der været en skov, en mil i omkreds. Agrene kaldes Skovslande, og der kan kanske findes rødder endnU. JOHANNES pedersen, skader.
da.etk.DS_03_0_01967
Inde i Klavsholm skov kunde de se agerrene, så det må forhen have værer beboet mere end nu om stunder. povl madsen, gadbjærg.
da.etk.DS_03_0_01590
Rakkeby skal have ligget en halv fjerdingvej vesten for, hvor den nu ligger. Der er gamle agre og lyngstukken jord, og agrene vendte i sønder og nør. Det er tydeligt, at hele heden har været i brug. De har og fundet brolægninger flere steder. Måske byen flyttedes, fordi der er lavere og bedre jord, hvor den nu ligger. mocens Kristensen, culdacer.
da.etk.DS_03_0_01498
Lige nord for den dal, der går i øst og vest lidt nord for Voldum by har stået et kapel. Agrene der, kaldes endnu Kapelsagre. Ved Tjæreby vest for byen har der også stået et kapel, og de pløjer endnu mursten op der. Pæ Gferlev mark, en fjerdingvej nord for byen, er nogle agre, som kaldes Kapel-agre, der har også stået et kapel. lærer korsgård, halling.
da.etk.DS_03_0_00738
Der har været dvarre i Kalkø'j nord og vest for byen. Der har også været i Røjenhøj vest for byen. Det er den største høj, der er her til byen. En hjordepige, der lagde sig til at sove på agrene, hun lå et stykke neden for, da hun vågnede. Svingelbjærg.
da.etk.DS_01_0_01275
Når en krage flyver over en gård og kiger ned i det samme, er det tegn på, at der snart vil dø et kreatur. Det sker jo mest om vinteren. Der er mange, der ikke kan lide det syn. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01644
Når en persons linned er slemt til at blive jordslagen, er det tegn til, at den skal snart dø. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01581