Når en pige fejer gulv, må hun ikke feje gulvskarnet ind til dørtærskelen, så bliver hun ikke gift med en ungkarl. Jens Esbensen, Akkerup.
På bryllupsdagen, når bruden er på vej til kirken, må hun ikke se tilbage, så vil alt gå tilbage for hende i hendes ægtestand. Jens Esbensen.
Hvor det nuværende Frederiksgave nu ligger, var der i gammel tid en herregård, som hed Uagenskov. Der fortælles, at om aftenen, før tærskeladen på Hagenskov skulde rejses, kom bygmesteren og mestersvenden i trætte. Om natten gik mestersvenden hen og byttede stolperne om, som var lagt til rette, for at hævne sig, og da de så dagen efter skulde til at...
Nær det sidste læs korn er hjort ind, skal porten hurtig lukkes, ellers bliver der ingen kviekalve eller gimmerlam fodt der i gården i det kommende år. Jens Esbensen.
Der var en mand, der stjal et par heste ovre på Pyen, men var ikke nået ret langt med dem, før han mærkede, at der var nogle på spor efter ham. Hau red så alt hvad hestene kunde løbe ud over Laugeøre, som forbinder Helnæs med Fyen, til han nåede Boyarden på Helnæs. Han red hen til vinduerne og råbte ind til manden, som var gået i seng, at han var en...
En gang for mange, mange år tilbage, sejlede der et skib oppe ved Islands kyst. Skibsfolkene der ombord så da tre mørke skikkelser komme farende hen over dem og op mod det ildsprudende bjærg Hekla. Da skibet nogen tid efter kom tilbage til sin hjemstavn, spurgtes det, at dersteds var der dod tre højtstående herrer på samme tid, som synet blev set fra...
På en mark i Skallebjccrg, Hårby sogn, er der en høj, som kaldes Kokhøj, og da der i den skulde ligge en skat begravet, var der en gang nogle, som vilde finde den. De grov så længe, til de stødte på en kiste, på hvis ene ende der stød en kok. Som de nu havde fået fat på kisten og vilde til at trække den op, kom de til at se op efter Højrup by, der ligger...
For et halvt hundrede år siden var det almindeligt på vestkysten, at folk lå nøgne i sengene for ikke at få noget med sig, når de stod op af den. Det var meget almindeligt at drive kommers med skræddere og sypiger, der i den tid sov på arbejdsstedet, I slagtetiden tog man en> smaltarm, pustede den op som en pølse og lagde denne tværs over sengen under...
da.etk.JAT_03_0_00278
Om Guldbjærg kirke fortælles, at da den skulde bygges, vilde de lægge den på et andet sted, end hvor den nu er . . . Så kom der en klog mand, som rådede dem, at de en aftenstund skulde koble to stude sammen . . . Studene havde da lagt sig ude på den lille høj Guldbjærg, og den blev altså bygget der. hans hansen, ørridslev.
da.etk.DS_03_0_00877
Det var en aftenstund, da a var gået fram for at lægge ilden sammen, da så a et lys, der stod lige uden stuevinduerne henne ved kjelden. Det var et liglys for min mand, a så. Det var et årstid for han dode, men han lå ringe så længe. Lyset var på det sted, hvor han blev sat, da han skulde lettes op på vognen og kjøres til kirken, på det selv samme sted....
da.etk.DS_02_J_00135
På Abjcerg mark i Yederso ligger en kjæmpehøj, der hedder Ammeshøj, og om den fortæller sagnet, at en mand, der boede tæt ved højen, da han en aftenstund gik der forbi, så en hel mængde smådrenge komme ud af højen og dandse der udenfor. Manden blev stående og så på dem, men så slog de kreds om ham, og han kunde ikke komme ud af kredsen, men de gjorde ham...
da.etk.DS_01_0_00942
En Karl fra Spandet var ude en Aftenstund at lede efter et Par Heste. Han går ned i Engen norden for Byen, og der ligger en tæt Tåge over Egnen. Han går så vild og hører en Røst, der siger: Sepkjær Eng gjor Spandet By, min' Fødder er så kold? »Det er mine også,« sagde Karlen, han gik jo med bare Fødder, da det var om Sommeren; men nu kunde han ikke...
På Sebbcrkloster tjente en Gang en Jomfru, som døde der. Siden gik hun igjen. Der var en Karl på Gården, som var sjønsk, og han stod en Aftenstund alene ude på Gårdspladsen. Der kom en anden Karl, som hed Have-Kristian, gående hen i Møde med ham, og så råbte den anden til ham: »Gå dog af Vejen, kan du ikke se, der kommer Jomfruen svævendes.« Nej, han...
da.etk.DSnr_05_0_00720
Længe før Banen mellem Silkeborg og Skanderborg blev anlagt, så' en Mand en Aftenstund Forvarsel derfor ovre ved Svejbæk. Det gav nogle store Fløjt, og så dumpede det af og til og gav Gjenlyd i Bakkerne.
Der er en Sig, som hedder Roltersigen, den er norden for, hvor de gamle Bygninger imellem begge Fyrtårnene har ligget, og her nordenfor er en Masse Lygtemænd. Man kan se dem i Tusendvis en Aftenstund, somme Tider hopper en halv Snes på én Gang. Det er mest om Efteråret, og det skal være godt Vejr, når man ser dem, men aldrig med Norden- og Østenvind....
Manden i Middiholm var kj ørende til Kallerup en Aftenstund. Så skulde han forbi en Dos, der ligger sønden for Vejen omtrent i Skjellet mellem Skjoldborg og Kallerup. Da sprang der en sort Hund op i Vognen til ham, og den kjørte med ham til Todbøl. Der sprang den af igjen, og så siger den til ham: »Hils Bilter fra Bulter, at Balter er dod.« Den Gang...
En kone, som en aftenstund lå i sengen efter en barsling, og havde sit lille barn ved sig, syntes pludselig, at en hoj sort mand kom hen til sengen og rev barnet ud af armen på hende og lagde det ned ved siden af en dor i stuen. Hun skreg hojt og varen besvimelse nær; det første hun så efter, da hun fattede sig, var barnet, men det lå sodt sovende i...
da.etk.DS_02_H_00316
Det var en lille pige på otte år, og hun var fra en gård, der liger østerst i Hårup og kaldes Busborg. Så var hun gået uden for en aften, og da blev hun væk. Så kommer hendes broder ridende en aftenstund fra Linå kirke, og der ser han Store-Kjcellinghøj på pæle og en hel del, der dandser under neden. Så rider han hen og ser på det, og da får han øje på...
Nede i Sal sogn var en gang en mand og en kone, som ikke kunde komme til rette. Manden vilde svire, og det vilde konen også. Hun kommer så i tanker om at forgive manden, og hun går ned til en høker, der boede i byen, og forlangte lidt rottekrudt, for hun sagde, de havde et par kalve, der var lusede. Men høkeren vidste nok, te hun og manden var uenige, og...
En mand i Hyldgård i Ikast skulde hente jordemoderen en aftenstund, lige som han var kommen af engen. Han kjørte også øjeblikkelig og fik jordemoderen anbragt bag i skravvognen. Men da der ingen gavl var, og manden kjørte alt det, hestene kunde strække, og vejen til med var meget ujævn, faldt agestolen baglænds over. Hun råbte vel om hjælp, men han hørte...
