Boslunde kirke mellem Korsør og Skjelskør er temmelig høj og sees milevidt omkring. Men efter den første plan skulde den endda have været mere til syne; den skulde nemlig bygges på en høj banke tæt ved byen. I banken boede der imidlertid nogle trolde, og de vilde ikke have en kirke på deres hus. Bygmesteren begyndte at bygge på banken, men hvad han førte...
Juleaften, det år da den danske armé lå for Vismar, kom en mand ind i den sydligste gård i Florler, Hviclbjærg sogn, og spurgte konen, om hun ikke kunde ønske at tale med sin mand, der som soldat lå i den danske hær. Naturligvis havde konen stor lyst til det, men hun indså det umulige deri. Den fremmede mand var hende ellers ukjendt, men han lovede at...
En pige fra Hillerslev sogn forsvandt aldeles. Eu snes år efter kommer hendes broder en aftenstund forbi Dalshøj øst for Skinderuj) kirke og så hende sidde der. "Hvad, sidder du der!" siger han. "Ja, nu kan du frelse mig, for herskabet er til barselgilde i Skadhøjene - de er nordvest for Skinderup kirke, - og når du nu får hingsten for ploven og pløjer...
Drømmer man om natten om æg. da har man en sygdom i vente. Vest-Sjællaud. Martin 1)., V. .1.
Drømmer man om høns, vil man få glade (gode) dage. P. Jensen, Annette Jensen (også 1421).
da.etk.JAT_03_0_01420
Vi må aldrig kjøre rundt med hænderne på samme måde, som en garnvinde går. P. Jensen.
Trækker vi med fingrene et enkelt hår af hovedet på en anden, og håret derefter slår bugter og krøller, så tyder det på, at vedkommende er stolt (forfængelig). Holder håret sig der imod ret og slet, så er den pågjældende ikke stolt. Det samme gjælder, når et løst hår rives over. Lars Fred., P. .lensen.
Kvindfolkene må ikke spinde under fasteprædikenerne om vinteren. p. Jensen.
Hvis grisene slåos merl staldkosten, få r de tinter. P. Jensen, P. L. J.
da.etk.JAT_01_0_01252
De andrikker, vi tager ud til tillægsæuder, må vi passe bar deres to krøllede fjer i halen, ellers duer de ikko. Kaldes også andrikkeriimper. P. Jensen.
Når himlen ser ud som loftet tov, sæ far vi regn, det må I trov. A. Jørgensen Sams.
Aftenrod gir' (gjør) morgensod. og morgenrød gir' (gjør) aften blod. J. F., P. J., H. Nygård, C. L. Rasmussen.
Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
Mens man søber af et fad, skal det stå stille på bordet. Drejer man det, og nogen så sober videre, får han bugvrid. Chr. Weiss.
Der bor endnu en gammel mand i Høje, Lunde sogn, som hedder Hendrik Sten, og han fortæller, at han en gang i sin ungdom har set en flok ellefolk (eller bjærgmænd). Det var en aften, sådan lige i tusmørket, at han så en 7, 8 stykker af dem komme henne fra Lillevonesbankerne (o: Lide-Vandmosebankerne) og gå over den vestlige vej, der forer fra...
I Vennebjærg levede for nogle år siden en degn, som hed Mariager. Han var lille og spinkel af vægst og levede i ufred med befolkningen. En aftenstund han stod på kirkegården og skulde til at ringe solen ned, kom en af hans værste fjender kjorende forbi. Manden hilste, men som svar anbragte degnen sine hænder for næsen, medens tungen kom skikkelig langt...
Da min moder tjente i < Ilsemagle præstegård, skete det, at hun en mørk aftenstund havde glemt noget tøj nede i haven. Da hun gik for at hente det, så hun en lang hvid en, der stod og rakte armene ind gjennem vinduet til karlekammeret. Min moder, der ikke var bange, troede heller ikke. at det var et spøgelse, men derimod, at det var en tyv og skjelm....
Det var, mens a tjente på Tårupgård, da havde a været ude at gå en Aftenstund og kom hjem lige ved Midnatstid. Da a nu kommer ned i Gården, så hørte a sådan Brølen og Skrigen af Kreaturer ovre i Kostalden, og a hørte lige så tydelig, at de savede med en Sav. A kunde jo ikke begribe, hvad det skulde betyde, men det fik a snart at vide. Ogsenhuset lå i Syd...
I Hellevad boede en præst, kaldet hr. Lovens. Haner især kjendt for sin uhyre styrke og sin dygtighed til at mane. Til denne præst kom en sildig aftenstund i stærk frost og sne en mand, og sveden trillede ham uagtet den stærke kulde i store dråber fra panden. »Hvad vil du her så silde, og hvordan er du tilredt?« sagde hr. Lorens (Højer). »Ja, det må I...
