For nogle hundrede År siden har der ved Brede Å i Skjærbæk Sogn ligget en By, der hed Misthusum og bestod af 12 Gårde, hvoraf der endnu er Spor. Fra Skjærbæk gik der en Vej ud til Byen gjennem Engene, og Skjærbæk-Folkene sagde, at Vejen hørte dem til, men Folkene i Misthusum sagde, at den også hørte dem til. De trættedes meget om det, og Sagen kom for...
Der boede en Pastor Høeg i Ugilt, det er ham, der har døbt mig, og han havde en Datter Kristine, der var forlovet med en Karl, som tjente i Præstegården, de kaldte ham Kræn Rådsig. Hun blev frugtsommelig ved ham, men så en Aften, der var Dands, det var om Julen, da dandsede hun så forfærdelig med min Fader, at hun gjorde Barsel anden Dagen, og Barnet...
En gammel Gårdmand i Varnæs kom en Aften og vilde gå over Kirkegården. Så var der en nylig opkastet Grav, som et Lig var begravet i for nogle Dage siden, og den var lige ved Stien, som han gik ad. Så vilde han da prøve med sin Kjæp, hvor dybt Kisten var under Jorden, og han stikker den da ned i Graven. Men ligesom han så har stukket den ned, så flyver...
En Forpagter af Karsebølle har fortalt mig, at hans Fader, Hr. Fabritius i Tranekjær, en Aften kom ned til Kusken Hans Halvorsen, da han lå i hans Kammer og sov, og sagde til ham: »Stå op strags, Hans, og læg Selerne på Hestene og spænd for, jeg må afsted til Tranekjær, for to af mine Brødre er i Forlegenhed.« Han gjorde det, og de kjørte. Som de nu kom...
Lige ind til Jul havde jeg Sypige at sy en Kjole til mig. Det var den sidste Dag hun var hos mig, hun kunde ikke bie længere og skulde et andet Sted hen. Så siger hun om Aftenen: »Ja, nu er Deres Kjole snart færdig, men jeg mangler lidt Silke at sy nogle Knaphuller med, hvor skal vi få det?« »Ja det ved jeg ikke,« siger jeg, »det er nok ikke at få her...
En Student kom en Gang til Volmerstoft Kro for at blive der om Natten. Kort efter kom en Hestepranger med mange dyre Heste og vilde også være der. Han bad Kromanden fodre dem godt og give dem megen Havre, for de havde gået flere Mil den Dag; og de skulde gå en lang Vej Dagen efter. Kromanden fyldte også Hestenes Krybber og gik så med Gjæsterne ind i...
En Søn af Lærer Laut i Frørup på Fy en fortæller følgende: Da jeg var omtrent 12 År, var jeg og min Broder, som var et Par År ældre, en Aften budt hen til Høstgilde i en Bondegård. For at komme derhen, måtte vi følge en Bivej ud til Chansseen, derpå gå hen med den et Stykke og så atter med en anden Bivej, som førte ned over en Bro i en Dal. Her ved Broen...
For Udskiftningen var det ingen Sjældenhed, at Folk stjal Korn fra hinanden, når de kjørte ind ved Nattetide, og de var jo så godt som nødt til at kjøre om Natten, for om Dagen gjorde de Hove. Men hvem, der forgreb dem på den Måde, måtte kjøre efter sin Død. Tit og mange Gange hørte de Efterlevende da, når de var ved Kornet om Natten, hvordan disse...
På Nørre-Hjarup Mark ligger Arnebjærg imellem Sande Kro og Rugbjærg Skole. Det var omtrent ved År 1610, da havde en Kone og en ældre Mand bygget sig et Hjem i den Høj. Manden ernærede sig ved at drive omkring og tage et Lam eller Får, hvor han kunde få fat på det. Konen derimod drev Lægekunst og var godt kjendt med alle Slags Urter. Den Næringsvej gav...
Der var en Forvalter i Baggesvogn, Kræn Stokholm, som var ikke så helt ærlig. Der var en hel Del Penge sat ud til de fattige, og Renterne af dem skulde deles ud til dem. Sådan skulde hver i Hospitalet i Sindal have 10 Daler årlig; men det gik rent ud, så de fik ingen. Så døde en Prokurator i Hjørring, de kaldte Vesterby, og da de fik fat i hans Papirer,...
En gammel Kone her i Kolding, der havde set Kolding Slot brænde, fortalte mig i min Barndom følgende Sagn. Der boede en gammel Kone nede i Slotsstræde, og hun havde en ung Datter, som hed Kristine og tjente på Slottet. Så var der en ung Mand på Slottet, som kaldtes Junker Jakob, og han og Kristine var bleven gode Venner. Men skjøndt hun var meget afholdt...
Da gamle Ingversen på Stougård blev syg og mærkede, at han skulde dø, gav han sin Familie Befaling til, at de, så snart han var jordet, skulde sløjfe den Fjerdepart af de Diger, der gik fra Gården og hen til Henrik Uldums Gård, nemlig Diget ved den ene Side af Vejen op efter Ildved hen til den Sidevej, der går i Flugt med Henrik Uldums Mark, og altså...
En Mand var ude at plove på hans Mark, og så plovede han også over en Høj, hvori der boede en Bjærgmand. Da kommer han ud og siger til Manden: »Skal du plove på mit Loft?« »Er det dit Loft?« siger Manden, »det vidste a ikke af.« »Ja,« siger Bjærgmanden, »når a må få det halve af det, der gror på Højen, så må du godt plove til Ende.« »Så kan du stå...
Vi havde en gammel Hjorde her i Byen, der hed Jens Hald, han passede alt Kjærbølling Kræ, og så havde han et Byhorn, når han fløjt i det om Morningen, så skulde Byens Folk komme med Kræet, og når han fløjt om Aftningen, så skulde de komme og hente det. En Aften han kom hjem, da manglede han en Ko. Så gik han jo ud i Marken igjen for at ville finde den....
Der var en Mand der henne i Horne, der hed Mikkel, han var altid vant til så meget Mist på hans Kreaturer. Så en Dag gav han sig til at kjøre Foldtørv af en Høj, han havde på hans Mark, og hjem i Møddingen. Men om Natten efter, da han allerede havde kjørt mange Læs om Dagen, så kommer det til Vinduerne og råber og siger: »Miggel, Miggel.« Han svarer:...
En gammel kone her i byen var skyldt for at være en heks. Det var netop Povl Vinds kone. flun forheksede således Josias's skimmel, flan og Povl Vind skulde følges ad til marked, og Josias kom ridende dertil på skimmelen, da de skulde afsted. hun gik da heu og klappede hesten med de ord: »Nu må du ikke være for hård ved Swåtten,skimmel.« Svvåtten var en...
I Ydby boede en gammel kone, der kaldtes Ma' Dappes (o: rundfed, en dappes: højst trivelig person); hun var slem til at hekse. Så var der en slem smed i Kobberml, der vilde drive lojer med hende, og han gik til hende og bildte hende ind, at han vilde lære hendes klogskab. »Ja, mit barn«, siger hun, »vil du gjore, som a siger, så må dukomme til mig på...
Heksene rider ikke på kosteskaft, men på ovnrage til Trondhjem. En pige tjente en gang ved en heks. Så Voldborg aften havde hun nogen olje i en krukke, og så sætter huu sig skrævs over rågen ude i kjøkkenet og smører rågen og siger: »Før mig over krat og skov til Trondhjem i Norge.« Dermed foer hun jo afsted op gjennem skorstenen og Pokker i vold. Så ser...
Så var det en gang en nat om sommeren, at vi på Løverodde ved Stenderup havde køerne ude. Jeg havde da været der en vinter. Da hørte vi, at det var, som alle køerne kom rendende med tøjrene og leginder og jærntøjrstager. Det skramlede på stenbroen, og fødderne trampede. De kom om ved det hushjørne, hvor vort kammer var, og om i baggården. Karlen og jeg...
Min faders bedstefader i Vinstrup havde tre brune heste. Svenskerne lå der i indkvartering, og så vilde de have de tre heste, da de rejste derfra. De fik ordre til, hvor de skulde tage hen, men den blev ikke rigtig udført, og de blev noget længere i egnen, end der var bestemt. Manden havde aftenen før de skulde rejse taget hestene og bundet dem ovre i...
