Ma' Dues i Støvring var så plaget med spøgeri i sin stue, at hun ikke kunde ligge der, men måtte ligge ude i stalden hos hestene. Hun boede i det ene hus af den gård, som nu er Stor-Jenses. Hun havde en broder, som døde ved hende; han havde en gang lokket en pige, og havde en datter med hende. Da han nu lå på sit yderste, forlangte han at få bud efter...
En kone i Kastbjærg fortæller, at medens hun som ung pige for en halv snes år siden tjeute til Buggens i samme by, blev hun en løverdag aften sendt til Havndal for at heute sin madmoders lintøj, som en kone der henne havde til vask og opsætning. Madmoderen skulde til alters om søndagen, og altså nodvendig bruge liutøjet. Da pigen kom td Havndal, var...
Når kukmanden ser den første rugstak, skal han afsted. H. F. F.
I den anden gård osten for præstegården her i byen boede den gamle Søren Bødker. Han havde 3 døtre, og når de gik til hove i Randrup, så skulde de byttes tilmed deres særk, for de havde ikke uden én alle tre, og derfor kom der aldrig mere end én afsted på æ tid. Movst Jensen, Vinkel.
Kode-Jens i No og hans grandemand var hovbondor til Volbjærg. Så traf det sig en dag, de skulde begge to til hove, men Jens blev hjemme. Næste dag, han kom til hove, spurgte de ham om, hvorfor han kom ikke den dag. Ja, han var undkyldt, for han havde ingen skjorte at komme i, ham ug hans grandemand havde ikke uden én skjorte, og den fælledes de om, så...
Det er gammel Tale, at det, der spøger, skal afsted igjen ved Dagbrækningen. Hans Simonsen, Væggerløse. (Væggcrlose S., Falsters Sønder H.)
De koblede Stude sammen og spændte dem for en Stenslæde. Første Gang lagde de dem på Bakken, hvor Ruinen er. De koblede dem igjen og drev dem atter afsted, og så lagde de dem, hvor Torup Kirke er. Kirsten Andersen, Møltrup. Torup S., Helium H.
En Mand kom kj ørende fra Sæby og kom forbi Posthøjen på Ørtoft Mark. Da kom der en bitte én og sagde: Han skulde hilse FattigBonde, at Kong Davfæt var død. Så kom han hjem og sagde, at han kunde ikke forstå det, for der kom . . . Så rejste Hunden under Kakkelovnen sig og strækkede sig og sagde: »Nu skal a ikke være her længere, nu må a afsted.« De...
Ved et bryllup i Tvede kom de til at mangle mad, fordi bjærgfolkene fra Koldbakken usynlig var til stede og slæbte afsted med store borringer. Sofie Lund.
Nogle studenter sad en aften og trakkes om, hvem der turde gå op i kirken om aftenen og hente en bog på alteret. Så var der én af dem, der sagde, at han turde godt. Han kommer også afsted. Men da han er kommen op ved alteret, falder noget i hans frakke, og han falder i afmagt og døer. De fandt siden hans lig. Anders Pedersen, Kodallund.
Peder Udbys Kone gik omkring og tiggede Mælk, og Folk turde ikke nægte hende det, for så fik de ikke Smør. Når hun var vred på en og anden og så kunde regne ud, at de vilde komme til at færdes ad en Vej, smed hun Halmstrå der, og så kom de galt afsted. G. Hoe, Endelave. Endelave, Nim H.
Der gik som en kvindeskikkelse i Jerslev by og stod stille flere steder. En aften stod det ved den gamle skolemesters havedige. Da kom der tre karle gående forbi, og de vilde drive spil med det kvindemenneske, der sådan gik og luskede, og de hug ild, den ene stod og holdt ved det, og den anden hug ild, og da så de, at skikkelsens øjne var så forfærdelig...
da.etk.DS_05_0_01056
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
