Smeden her fik en ko græsset, og så fik han 1 skp. havresæde og 1 skp. bygsæde. Hver november og hver maj fik han 1 skp. rug og 1 skp. byg og 1 læs torv af hver mand, og af somme fik han mere korn, for det var, eftersom gårdene var store til. Så skulde han gjøre al deres smedning. Men da de begyndte at lægge lundstikker af og bruge motringer for...
Den afskårne ende af et brød må ej vendes mod døren, ti kommer eu beks ind, tager hun det. Jørg. H.
Man skal ikke synge med brod i munden, for så kommer man til at græde for brød til sine børn. Karl K. J.
Når man skjærer eller klipper neglene på et lig, så må man altid passe på, at det afskårne kommer med i kisten. p. jensen.
Afskårne negle skal brændes, ellers får man tandpine. J. M.
Vi skal skjære vore negle om fredagen og brænde det afskårne, så får vi ikke tandpine. p. Jensen.
Mod sommersyge. Man tager noget af sine afskårne negle og sit afklippede kår og binder på en krebs, som man så atter sætter i vandet. Solbjærg. Th. Nybo.
Tyve kaster søvne på folk, og til det brug forer de hekselys med sig, som er afskårne fingre af henrettede mennesker. Når de kommer ind i huset, tænder de lyset, og så længe det brænder, kan beboerne ikke vågne. j. m.
Hvis et menneskehår kommer i en gulspurvs rede, får dette menneske gulsot. Fuglene må ej heller få afskårne negle at flyve med, hvilket også forårsager sygdom. s. Ditlevsen.
Tandpine kureres ved at skjære samtlige sine negle på hænder og fødder og komme alt det afskårne i en pennepose, som man så tager med sig hen på en anden sognegrund, hvor man borer hul i et træ og anbringer penneposen der. Sålænge den bliver siddende der, får vedkommende ikke tandpine. p. Jensen.
Byhjorden her i Lading hed Kristen Hansen, og konen Bødker-Grete. Han vogtede fårene i efterårstiden, så snart kornet var blevet indhøstet, men om sommeren stod de i tøjr. Så gik han byen igjennem og blæste i et kohorn. Hver dag leverede mændene ham meldmader på omgang, som han fik sig i marken, og til jul fik han af hver mand en sigtekage og et stykke...
Der var en gammel ungkarl, som var gårdejer i Lyby, og han blev 101 år gammel. Han sagde: Når a nu bliver 100 år, så er a missel afe skidtet. Det kom han også. Det var en sær gammel en. Når han så én med støvler på, spurgte han den altid, om den havde været til alters, for han gik aldrig i støvler uden ved den lejlighed. Han havde en gammel karl, der...
I det trebundne skjel, der er imellem Lading, Borum og Sabro, er et sted, som kaldes Stakkelsgraven, og der er jordet en stàkelsmand, som undlivede sig selv i en af de gårde, der den gang kaldtes for Groobakket og ligger på Lading mark. For at han ikke skulde gå igjen, blev han lagt der. Der er altid en grøn tot både sommer og vinter. Jens Peter Smed,...
An Kjæstin Udstruppes var i sin tid stodderkonge i Lading. Hun boede på noget, de kalder Stentrappen, i Lading by. Hun kom gående med en kølle pa ryggen, der var besat med pigge, og så var der et skaft på en halvtredje alens længde. Når hun så tiggerne, sagde hun: Da skal a Sæten piske mæ lææt jer aw bøjen! Nu løb de jo, men det var ikke langt, for de...
Det blev altid omtalt af de gamle, at det var farligt at komme gjennem Voldby Holt ved nattetid. En post skal en gang være bleven overfalden der inde, og Viborg kuskene var bange for at komme der igjennem. Inde på Rojen imellemNorring og Haldum ad Randersvejen frygtede folk alle tider for at færdes om natten, særlig handelsfolk. Skoven der kaldes Norring...
Nogle tyve i Salling havde gået ind i et spisekammer og stjålet både nogle fødevarer og en gammelmand med brændevin. Så blev de nappede, og herredsfogden fik dem i forhør. Først spurgte han dem ud om fødevarerne. Da sagde den bestjålne mand: De har missel også stjålet en gammelmand fra mig og drond 'en nede i åen, og den var fuld af brændevin. Så siger...
Landevejen fra Århus til Viborg gik forhen forbi Borum Æshøj, og der er endnu en vej, som kaldes den gamle Viborg-vej. For at se vejen om vinteren stod der to pæle ved den som vejvisere, den ene sydost for Fajstrup, og den anden viste op ad Borum bakke og stod neden for Lading. De kaldtes de røde pæle, og der var vel en fjerdingvej imellem dem. Når...
Når folk i ældre tid lod væve tøj, kom forst konen hen til væveren og lod garnet trende, og hvis det var en linnedvæv, havde hun slættemel (o: sigtet bygmel) med. Når de var færdige, fik hun en bid brød og en kop kaffe. Så blev tøjot jo vævet, og væverkonen bar det hjem. Da skulde hun beværtes med nogle rigtig gode pandekager, og var det en mand, fik han...
Her på egnen var det også skik, at deres tjenestefolk fik hver en kage til jul, og den bar de så altid hjem til deres forældre, når de en af juledagene var henne at besøge dem. Folkene snakkede jo indbyrdes om det, og man kunde høre en sige: Da fik a skam en god julekage. Det gjaldt om for konerne at give deres folk store kager, for den, der kunde give...
Når træskomanden havde skovvogne til at hente træ for ham, skulde de folges ad en bestemt dag for at hjælpe hinanden at læsse kjøvlerne. Derfor gjorde han et gilde, som kaldtes kjøregilde, og så gjorde han hver mand en dags arbejde for hver kjørsel. Jens Peter Smed, Lading.
