Hvis et menneskehår kommer i en gulspurvs rede, får dette menneske gulsot. Fuglene må ej heller få afskårne negle at flyve med, hvilket også forårsager sygdom. s. Ditlevsen.
Den afskårne ende af et brød må ej vendes mod døren, ti kommer eu beks ind, tager hun det. Jørg. H.
Man skal ikke synge med brod i munden, for så kommer man til at græde for brød til sine børn. Karl K. J.
Når man skjærer eller klipper neglene på et lig, så må man altid passe på, at det afskårne kommer med i kisten. p. jensen.
Afskårne negle skal brændes, ellers får man tandpine. J. M.
Vi skal skjære vore negle om fredagen og brænde det afskårne, så får vi ikke tandpine. p. Jensen.
Mod sommersyge. Man tager noget af sine afskårne negle og sit afklippede kår og binder på en krebs, som man så atter sætter i vandet. Solbjærg. Th. Nybo.
Tyve kaster søvne på folk, og til det brug forer de hekselys med sig, som er afskårne fingre af henrettede mennesker. Når de kommer ind i huset, tænder de lyset, og så længe det brænder, kan beboerne ikke vågne. j. m.
Tandpine kureres ved at skjære samtlige sine negle på hænder og fødder og komme alt det afskårne i en pennepose, som man så tager med sig hen på en anden sognegrund, hvor man borer hul i et træ og anbringer penneposen der. Sålænge den bliver siddende der, får vedkommende ikke tandpine. p. Jensen.
Der var en sognefoged i V......., han skal have slået hans hjordedreng ihjel med den kølle, som drengen havde til at hugge stagerne ned med. Han var nok bleven slået ihjel ude på marken, men var da bleven lagt hen bag ved hestene og lå der, og det skulde da hedde sig, han var bleven slået ihjel af dem. Så gik der nogle år med det. Men da blev han...
Dersom én er druknet på en sø eller et andet større vand, skal liget kunne findes ved at føre en hane med sig i båden, hvormed man søger efter det. Den vil da gale, når man sejler over det sted, hvor liget ligger. S. Ditlevsen.
To børn, der ikke kan tale, må ikke kysse hinanden, den ene vil så enten blive stam eller stum. S. Ditlevsen.
da.etk.JAT_03_0_00807
Ravnene vil i begyndelsen ikke kjendes vod deres unger, fordi do er hvide. 147:1 og 1474. S. Ditlevsen.
da.etk.JAT_01_0_01474
Ravnenngernes gjodning bliver til orm, som uugerne lever af, indtil moderen kjendes ved dem.
Man skal slagte gjæs i fuldmåne, da blodpiggene sa er udviklede pa døm. Kan det ikke passe, at man skal slagte dem lige i fuldmåne er det meget bedre at slagte dem i tiltagende end aftagende måne. S. Ditlevsen.
Og Jesus ned ad bjærget red, og der vred han sin fod af led, så lagde han sig ned at signe, sener i sener, kjød i kjød, blod i blod og årer i årer. I navnet G. P. o. s. v. Læses tre gange, mens der stryges op og ned ad foden. S. Ditlevsen, Elsted.
For at få vorter bort skal man ved fuldmåne stille sig ved vinduet, og idet man ser på månen, skal man vride hænderne om hinanden og sige tre gange: Føj, føj i Fandens navn! S. Ditlevsen.
For at få fjerkræ til at blive ved huset skal man om aftenen efter solens nedgaug lade dem skrabe tre gange over ovnsmundingen. S. Ditlevsen.
Svalereder skal være gode at spise for halssyge. S. Ditlevsen.
da.etk.DS_04_0_01915
Skader kan man få til at tage bylder eller blegsot med sig, hvis man kan få dem til at æde noget enten af materien eller blodet. S. Ditlevsen.
da.etk.DS_04_0_01869
