12 datasets found
Danish Keywords: afskære
Den afskårne ende af et brød må ej vendes mod døren, ti kommer eu beks ind, tager hun det. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00815
Man skal ikke synge med brod i munden, for så kommer man til at græde for brød til sine børn. Karl K. J.
da.etk.JAT_03_0_00166
Når man skjærer eller klipper neglene på et lig, så må man altid passe på, at det afskårne kommer med i kisten. p. jensen.
da.etk.DS_05_0_02149
Afskårne negle skal brændes, ellers får man tandpine. J. M.
da.etk.DS_04_0_02194
Vi skal skjære vore negle om fredagen og brænde det afskårne, så får vi ikke tandpine. p. Jensen.
da.etk.DS_04_0_02191
Mod sommersyge. Man tager noget af sine afskårne negle og sit afklippede kår og binder på en krebs, som man så atter sætter i vandet. Solbjærg. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02009
Tyve kaster søvne på folk, og til det brug forer de hekselys med sig, som er afskårne fingre af henrettede mennesker. Når de kommer ind i huset, tænder de lyset, og så længe det brænder, kan beboerne ikke vågne. j. m.
Hvis et menneskehår kommer i en gulspurvs rede, får dette menneske gulsot. Fuglene må ej heller få afskårne negle at flyve med, hvilket også forårsager sygdom. s. Ditlevsen.
Tandpine kureres ved at skjære samtlige sine negle på hænder og fødder og komme alt det afskårne i en pennepose, som man så tager med sig hen på en anden sognegrund, hvor man borer hul i et træ og anbringer penneposen der. Sålænge den bliver siddende der, får vedkommende ikke tandpine. p. Jensen.
Der har ligget en by ude en halv mil sydvestlig for Skjærbæk, som hed Husum huse. Efter hånden blev beboerne, som var afskårne om vinteren fra al forbindelse med omverdenen, for kjede af at være der ude, og så kjøbte de nogle gårde, der lå tæt inde ved byen, som kaldes Hjemsted, og gårdene der ude rev de efterhånden ned, men beholdt jorden. Der var 12...
Smeden her fik en ko græsset, og så fik han 1 skp. havresæde og 1 skp. bygsæde. Hver november og hver maj fik han 1 skp. rug og 1 skp. byg og 1 læs torv af hver mand, og af somme fik han mere korn, for det var, eftersom gårdene var store til. Så skulde han gjøre al deres smedning. Men da de begyndte at lægge lundstikker af og bruge motringer for...
da.etk.JAH_05_0_00003
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
da.etk.JAT_04_0_00071