På Flamsted hede boede der en mand, de kaldte Sallingboen. Han blev en gang mistænkt for at have taget noget polse i Flamsted, men det var ikke den forste gang, han var mistænkt for sligt, det borte næsten til dagens orden. Folkene søgte altså derhen, når noget var stjålet, for at efterse hans gjemmer. Men polsen fandt de ikke. Han kom da til Bælum for...
Der var også en mand i Fuglslev, som de kaldte Piil-Hans, hans moder hed Piil-Grete, han var så grumme lærd. Han kunde sætte både præst og degn bunker, da han var 12 år. Men det gik ham lige godt skidt. Han gav sig til at lave falske penge. Det var den gang de havde rigsdalersedler. Han havde endda fået vandmærket godt nok lavet. Han blev så kaldt for...
En skomager havde den mening, at det, at få mad, kuu var en vane. som man kunde aflægge. Så vilde han lære hans dreng at sulte, og knappede derfor maden af for ham for hver dag, men da drengen efter 14 dages forløb næsten havde lært det, døde han, og for fremtiden kunde skomageren ikke få nogen til at tro på sin påstand. At. N.
De tolv Gårde i Misthusum hørte til Skjærbæk Sogn, og Folkene skulde her til Kirke. De søgte så med Beboerne i Gjesing om at få en Vej der tværs over, for de skulde først en lang Tid i sønder og så i Øst, og det var jo en stor Omvej. Så faldt den Dom, at hvis de kunde gjøre Ed på, at de stod på egen Grund, så skulde de have Vejen. De lagde nu Jord i...
Der ude i Misthusum ligger endnu to små Huse, som de bruger at jage Kreaturer ind i. En af de Mænd, som i sin Tid boede der ude, vilde tilegne sig noget Jord, som ikke var hans, og så skulde han ud på Marken og aflægge Ed på, at han stod på sin egen Jord. Men han tog Jord i hans Træsko hjemme fra og svor så. Siden har der været sådant Spøgeri der ude....
Ude på Mislhusum boede tolv Bønder, som vilde have en Vej herned til Hjemsted. Hjemsted-Bønderne vilde ikke tillade dem at have Vejen. Den gamle Vej havde gjort en meget stor Vinkel, men nu skulde den gå lige ud. Den Gang var Engene jo ikke udskiftede, og de måtte til at lægge Sag an mod dem for at få Vejen, og Enden blev, at de skulde have den, når de...
Her nede efter Skovhale i Lavningen mellem Spandet og Fjedsted, der hedder Lillekjær, sad en Kone om Natten og spandt, og hun sang: Elkjær ligger til Fjedsted, det ved enhver, og Lebkjær ligger til Spandet, det gjør Ret og Skjel. Stines Oldefader, Kristen Simonsen fra Mølby, gik der forbi en Aften, og da han var noget mundet, og han kunde høre, hendes...
Prinsesse Charlotte i Plorsens kunde ikke tåle at se Katte. Af og til fik hun Lov til at aflægge et Besøg i Århus og besøgte da Borgmesterenken Fru Hviid. Der havde de en stor hvid Hankat, men når Prinsessen kom, så blev den lukket inde. En Dag, da hun igjen kom til Byen og trådte ind hos Fru Hviid, sad Mis i Lænestolen. Prinsessen besvimede, og her blev...
På en banke på Rerslev byes mark ved Slagelse står seks høje ranke sten, og forneden en mindre kroget. Det var syv mænd fra Rerslev, som gjorde falsk ed. De var til tings tillige med nogle mænd fra Ogtved by om byskjellet, som de påstod at være nærmere ved Ogtved by, hvorpå de aflagde ed og fik det kjendt for ret. Men da de kom tilbage til det sted, hvor...
En gl. mand, der for nogle år siden boede tæt ved Bramstrup skov, fortalte, at han hver nat kunde høre Maes Kalle spøge snart i skoven og snart i mosen. Han sagde tillige, at gjenfærdet mest havde sin færd ved en stor hul bøg, som den gang stod i den nordre ende af skoven, men nu er bøgen fældet og kjørt hjem til gården. Der siges endvidere, at træet...
Da kong Frederik den 6te en gang aflagde et besøg på Dragsholm, døde pludselig en dejlig stor lænkehund af en sjælden race, netop den nat kongen tilbragte der. Folkene tilskrev dette uheld ellekongens hævn, som efter sagnet har taget bolig i den til borgen stødende elleskov, og harmedes over, at et andet kronet hoved vovede at betræde hans rige. M. M.
Peder Andersen Bjerreyard er født den 22. september 1823 i Vissing, Galten herred. Han tjente først i Erslev som hjordedreng og kom så til Granslev mølle og var der i to år og lærte mølleriet. Så kom han til Hagenstrup mølle som møllersvend og var der i 13 1/2 ar. Deraf det navn, som han altid endnu går under i daglig tale: Peder Mollersvend. Der blev...
da.etk.JAT_06_0_00868
Der var en birkedommer Agerup på Pederstrup, og han vilde gjærne tage imod stikpenge. Så var en slagter og en smed på godset blevet uens, og de skulde da have dommeren til at domme dem imellem. Så kommer den ene op til Agerup med en stor slagterregning på kjød, han havde fået, og den var kvitteret, han mente jo, det skulde hjælpe. Den anden kommer med en...
Den gamle lærer Moller i Fjellerad var rationalist og sagde om de bibelske historier, at det var sådan noget gammelt snak, som man ikke skulde lægge videre vægt på. Han havde den idé, at han ikke kunde gå forbi et bord med hjørner, og derfor lod han altido hjørnerne skjære af skolebordene. De fik en ny præst, Ågård, der havde gigtfeber det første han...
Der har også været en Strid mellem en Ejer på Torstedlund, de kaldte Jon Madsen, og så en Ejer på Nørlund, de kaldte Fru Kirsten. Hun var Enke, og de trættedes om Skjellet imellem deres Ejendomme. Hun havde en Mølle på Nørlund, som han skar Agselen over på, idet han påstod, at den gik over på hans Ejendom. Men så for at vinde hans Sag, så fik han nogle...
Jeg er født i Gram By, og min Bedstefader Hans Kristian Bennetsen var Ejer af en Mark oppe på Jenning, en god Fjerdingvej sønden for Gramby. Den hellige Kilde er netop på den samme Mark. Nede på den Mark havde vi en gammel Lade standende, og den Gang Kvægpesten begyndte, så lod min Bedstefader nogle Båse indrette oppe i den Lade, så Kreaturerne kunde stå...
En Farbroder til min Bedstefader, han hed Klavs Bo og var fra Arnum. En tidlig Morgen kjørte han til Kloster med Korn og skulde da gjennem Lindel Skov. Da kom der to Mænd slæbende tværs over Vejen med et Lig, det var Fader og Søn, og han kj endte dem godt, de var fra ét Sogn og snart fra én By, da de nemlig var fra Højrup. Så greb de ham an, for det han...
På Sydfyen et sted var i udskiftningens tid en mand, som havde fået en skovlod. Skjellet gik midt igjennem skoyen imellem ham og hans nabo. Så en nat fik den mand sin karl og dreng med sig ud i skoven og flyttede da skjellet, hvilket viser sig endnu ved, at det går i en bue i stedet for lige. Naboerne må til sidst have opdaget, hvad der var sket, for det...
På Hanstedgård ved Horsens boede en frue, som hed Dorte, og da hun var døv, kaldtes hun Døve - Dorte. Hun havde en meget uartig søn, der var slem ved tyendet på gården, og behandlede sine lærere så grovt, at ingen til sidst vilde være der. Så måtte hans moder selv tage sig af hans undervisning. Men søunen var doven, og når han skulde hores på sine...
Beboerne langs vesterhavskysten af Vendsyssel anså i gamle dage det for en ærlig sag, at gå ned til stranden og tage det, havet havde skyllet i land. De bar det op i klitbakkerne og forvarede det i marehalmen, for senere, når lejlighed gaves dertil, at føre det hjem. De vidste godt, at kongen og landets lov havde forbudt det; men det hjalp ikke; de...
