En Del af Jorderne i Ulfborg Sande skal oprindelig have været gode, men så mener man, at Skovene er afbrændte, og derefter er Sandflugten kommen og har på sine Steder lagt et tykt Lag Sand over den gode Jord, hvad der ofte viser sig at være Tilfældet. Mange Steder er der nemlig Spor af gamle Agerfurer, og Folk, som arbejder der, træffer ofte på Steder,...
Midt inde i Ulfborg Sande er der en Slette, der kaldes Larses Lav. Her er en Karl fra Kjærgård begravet, som havde taget sig selv af Dage. Den Gang måtte en Selvmorder ikke begraves i indviet Jord. Min Svigermoder var en Gang der inde og plantede en Rose på Graven, og jeg har en Gang siden set den stå i god Grøde. Kjærgård afbrændte i Juli 1793, og Ilden...
Da Svenskerne var her inde, afbrændte de laden til en gård i Sundby, hvor Niels Chr. Moller nu boer. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_00300
Byen Honkys lå før, hvor nu Hellevad Lild kirke ligger, men da beboerne ikke kunde være der for underbostøj, så flyttede den ene efter den anden ud, hvor nu bven ligger, og fordi de blev kysede derhen, fik byen navnet Honkys eller Hankys. Andre fortæller, at byen blev afbrændt af Polakkerne, hvorpå beboerne byggede nede ved åen det nuværeude Honkys. Nik....
Svenskerne brændte den gamle Bro af, der førte over Åen ved Bredebro fra Medolden til Forballum. Ved lav Vandstand kan man endnu se de afbrændte Pæle stikke op af Grunden.
Der har en gang været skov helt fra Svendstrup til Snæver-ris. Brændemose har tidligere været bedækket med skov, som blev afbrændt af Svenskerne. p. uhrbrand, illerup.
Da jeg for 10 År siden tiltrådte Præste-Embedet her, blev det mere end én Gang sagt mig, at jeg måtte vente, at Præstegården snart afbrændte, da der flere Gange var set Forbrand på den. E. H. Seidelin, Jandrup.
I Ubberud Sogn ved Middelfart-Landevejen har Svenskerne også brændt en Gård af. En gammel Kone, som døde 1812, fortalte det efter hendes Forældre. Den Gård hed Gamle-Gundergård, og der er endnu to Gårde nord for Landevejen, der kaldes Gundersø. Jeg har brækket den afbrændte Gårds Stenbro op, og den lå et Bøsseskud fra den nuværende Gårds Plads. Det er...
1 den lille by Tange ved Ribe så for en del år siden en derboende gammel mand to gange én af gårdene brænde, men han kunde ikke begribe, at den nordre lade ikke brændte med. Dette fortalte han til byfolkene, og en 3 a 4 år efter slog lynilden en søndag formiddag ned i gården og afbrændte den. At laden ikke brændte, kom af, at den var solgt og blev7...
En fagsie, spottende om en hund eller et menneske : du er en rigtig fagsie; uan æ så påssiwån: om gamle folk, der ikke ret véd. hvad de går efter. Kristen .1. Risum, Ulfborg.
da.etk.JAT_06_0_00969
Min fader Bærtel Sørensen blev konfirmeret 1805, og da kunde han her hjemme ikke få mere end 1 rigsdaler knrant i løn. Så rejste han ad Holsten og tjente der i halvfjerde år 70 daler kurant. Dagen før han rejste, gik han hen ad den gamle landevej, der jo gik lige forbi præstegården, og der traf han præsten hr. Bærteisen, der lå og var døddrukken. Han...
I den gamle* krig havde pastor Stegmann i Ulfborg en karl, som han ikke gjærne vilde af med, men ban var jo ræd, han skulde blive tagen, og så siger han en dag til ham: Her har jeg skrevet en kontrakt, der lyder på, at du er forpagter af præstegården, nu vil jeg have dig til at underskrive den, så bliver du fri for at komme med. Det gjorde a med...
Christen Husted i Ringkjøbittg havde en stor handel. De plejede jo om søndagen at handle til kirketid, og så siger han en søndag morgen til den ene af butikssvendene: Har du nu kommet vand i bræudevinet? Han svarer ja. Så siger han til en anden ; Har du kommet sand i sukkeret? Ja. Til en tredje siger han: Har du kommet vand i siruppen? Han siger...
Maren Vang og Kristen Smedegård var født det samme år, og de blev også gift sammen. Maren var født med en krum ryg, og Kristen med en halv arm, så det var ikke det kjønneste par at se på. Da Kristen blev født, turde de ikke lade moderen se barnet, for det var en snrgelig ting at se på. Maren Vang var datter af gamle Jens Vang, der var så hård imod sin...
En kone i Stadil havde den skik, når der kom en pige og vilde stede sig til hende, at komme ind fra kjokkenet. bede velkommen og bede pigen sætte sig ned. Så satte hun mad på bordet for hende og bad hende spise det, hun havde lyst til, men selv gik hun rask ud i kjokkenet igjen, som om hun havde travlt med sit arbejde. Ved klinken i døren havde hun...
En gang kom Povl Frik ind til konsul Husted i Hmgkjøbing for at gjøre juleindkjøb. Nu havde butiksfolkene nok hørt tale om hans store styrke, og da der i det samme stod et læs klyne udenfor døren, så siger de til ham: Kan du lofte det, sa skal du fa dit julebrændevin gratis. Han går ud og kryber ind under vognen, sætter ryggen imod og tager med en arm...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans...
Den gang S.-Vosborg blev udskift, var der megen uorden dermed. Mange af dem, der kjøbte engparceller, fik aldrig skjode på dem, *og et stykke af heden på 700 tønder land blev der lagt mellem to og tre tønder hartkorn på. Da ejeren vilde gjærne af med det, forærede han det hele bort til gården Udstrnp i Nissum som faddergave. Manden der blev snart klog...
Morten Kytrup var sådan en spilopmager, men gjorde ellers ingen fortræd. Da han en nat gik på. Tønder gade og hørte vægteren synge, føjede han højt til: Ja, Gud bevar dein imellem Tønder og Læk, men da havde han nær fået inorgentja'inen i hovedet. Han levede jo i hoveritiden og var ude at grave torv i heden sammen med Jens Yang. Da de kom forbi Pind...
