31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: afbrænde Place of Narration: Ryslinge Fyen
Da Svenskerne var her inde, afbrændte de laden til en gård i Sundby, hvor Niels Chr. Moller nu boer. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_00300
Byen Honkys lå før, hvor nu Hellevad Lild kirke ligger, men da beboerne ikke kunde være der for underbostøj, så flyttede den ene efter den anden ud, hvor nu bven ligger, og fordi de blev kysede derhen, fik byen navnet Honkys eller Hankys. Andre fortæller, at byen blev afbrændt af Polakkerne, hvorpå beboerne byggede nede ved åen det nuværeude Honkys. Nik....
da.etk.DS_01_0_00444
Svenskerne brændte den gamle Bro af, der førte over Åen ved Bredebro fra Medolden til Forballum. Ved lav Vandstand kan man endnu se de afbrændte Pæle stikke op af Grunden.
da.etk.DSnr_04_0_00170
Der har en gang været skov helt fra Svendstrup til Snæver-ris. Brændemose har tidligere været bedækket med skov, som blev afbrændt af Svenskerne. p. uhrbrand, illerup.
Da jeg for 10 År siden tiltrådte Præste-Embedet her, blev det mere end én Gang sagt mig, at jeg måtte vente, at Præstegården snart afbrændte, da der flere Gange var set Forbrand på den. E. H. Seidelin, Jandrup.
I Ubberud Sogn ved Middelfart-Landevejen har Svenskerne også brændt en Gård af. En gammel Kone, som døde 1812, fortalte det efter hendes Forældre. Den Gård hed Gamle-Gundergård, og der er endnu to Gårde nord for Landevejen, der kaldes Gundersø. Jeg har brækket den afbrændte Gårds Stenbro op, og den lå et Bøsseskud fra den nuværende Gårds Plads. Det er...
1 den lille by Tange ved Ribe så for en del år siden en derboende gammel mand to gange én af gårdene brænde, men han kunde ikke begribe, at den nordre lade ikke brændte med. Dette fortalte han til byfolkene, og en 3 a 4 år efter slog lynilden en søndag formiddag ned i gården og afbrændte den. At laden ikke brændte, kom af, at den var solgt og blev7...
Der, hvor Farre Byskole nu ligger, skal der have stået en Ridderborg i gamle Dage. Under et Oprør i Landet (Grevefejden?) afbrændte Bønderne Borgen. Borgens Ejer kom netop hjem, da Borgen brændte. Fra et Højdedrag på Voldby Mark betragtede han Branden til Hest. Han fandt det ikke rådeligt at drage nærmere, men red bort og vendte ikke siden tilbage. Af...
da.etk.DSnr_03_0_00781
Der siges, at Randrupgårdene er afbrændt af Svenskerne. Laden i den ene gård (Mads Randrups) blev ved samme lejlighed nedbrudt af fjenderne og flyttet over til Rjærggrav. I samme gård er en temmelig bred bordskive af en eneste egeplanke. En svensk soldat skal i vrede have hugget med en okse ned i den ene ende af bordet. Det mærke var der indtil den...
da.etk.DS_04_0_00367
Imellem Grimstrup og Ravnsø er en stor mose, som en gang har været skov. Stubberne bærer endnu spor af, at den er afbrændt. Den ejedes af to herremænd, Grim i Grimstrup og Ravn i Ravnsø. De kunde ikke forliges, og i striden imellem dem afbrændtes skoven, for at der kunde blive gjort så megen skade som mulig. De to mænd kunde heller ikke have fælles...
da.etk.DS_03_0_02024
Sørøverne fra Horsens fjord sejlede op til herreborgen Alsted (nu Alstedgård) og afbrændte den. De kunde sejle lige ind til gården, der ligger på en bakkeskrænt. Der var store kjælderhvælvinger, og så lavede de en løngang ind til kjælderen og gik ind. Det skal have været i den nuværende humlehave, der er anlagt på skrænten nordost for gården. Det er...
Indtil for få år siden lå der en stor sten i Nørre-Lem hede, som kaldtes Simons-stenen og sagdes at være kastet derhen af en trold på Tylandssiden, som vilde have slået Rødding kirke ned, men den var ham for tung og faldt ude i heden. Folk kløvede efterhånden stykker af den og bortførte disse, og da Bustrup lade for få år siden afbrændte ved lynild,...
To hyrdedrenge, der om efterårstiden gik i marken for at opsoge deres losgående heste på en dag, da luften var tåget, og det regnede, kom til Rodstenen på Fur, og for ikke at blive gjennemvåde krob de ind i mundingen. Omsider foreslog den ene dreng, om de ikke skulde krybe længere ind. Den anden vilde ikke, men så bandt han et reb om den forste, og denne...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: “Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på!” Bonden svarer; “Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
da.etk.JAT_05_0_00199
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
da.etk.JAT_04_0_00265
Jeg vil give dig min første gode gave, — Min skov stander herligen grøn. — jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, — Min skov stander lieiiigen grøn. — jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
da.etk.JAT_04_0_00192
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
da.etk.JAT_04_0_00096
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
da.etk.JAT_04_0_00095
Skyder muldvarpen sit skud under vinduerne på et hus, da døer nogen i det hus. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_01688
Når kålplanterne sættes, planter man én for hvert lem af familien. Bliver der en hvid imellem, skal den dø, inden året er omme, hvis plante det er. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_01661