Da Svenskerne var her inde, afbrændte de laden til en gård i Sundby, hvor Niels Chr. Moller nu boer. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_00300
Byen Honkys lå før, hvor nu Hellevad Lild kirke ligger, men da beboerne ikke kunde være der for underbostøj, så flyttede den ene efter den anden ud, hvor nu bven ligger, og fordi de blev kysede derhen, fik byen navnet Honkys eller Hankys. Andre fortæller, at byen blev afbrændt af Polakkerne, hvorpå beboerne byggede nede ved åen det nuværeude Honkys. Nik....
Svenskerne brændte den gamle Bro af, der førte over Åen ved Bredebro fra Medolden til Forballum. Ved lav Vandstand kan man endnu se de afbrændte Pæle stikke op af Grunden.
Der har en gang været skov helt fra Svendstrup til Snæver-ris. Brændemose har tidligere været bedækket med skov, som blev afbrændt af Svenskerne. p. uhrbrand, illerup.
Da jeg for 10 År siden tiltrådte Præste-Embedet her, blev det mere end én Gang sagt mig, at jeg måtte vente, at Præstegården snart afbrændte, da der flere Gange var set Forbrand på den. E. H. Seidelin, Jandrup.
I Ubberud Sogn ved Middelfart-Landevejen har Svenskerne også brændt en Gård af. En gammel Kone, som døde 1812, fortalte det efter hendes Forældre. Den Gård hed Gamle-Gundergård, og der er endnu to Gårde nord for Landevejen, der kaldes Gundersø. Jeg har brækket den afbrændte Gårds Stenbro op, og den lå et Bøsseskud fra den nuværende Gårds Plads. Det er...
1 den lille by Tange ved Ribe så for en del år siden en derboende gammel mand to gange én af gårdene brænde, men han kunde ikke begribe, at den nordre lade ikke brændte med. Dette fortalte han til byfolkene, og en 3 a 4 år efter slog lynilden en søndag formiddag ned i gården og afbrændte den. At laden ikke brændte, kom af, at den var solgt og blev7...
Der, hvor Farre Byskole nu ligger, skal der have stået en Ridderborg i gamle Dage. Under et Oprør i Landet (Grevefejden?) afbrændte Bønderne Borgen. Borgens Ejer kom netop hjem, da Borgen brændte. Fra et Højdedrag på Voldby Mark betragtede han Branden til Hest. Han fandt det ikke rådeligt at drage nærmere, men red bort og vendte ikke siden tilbage. Af...
Der siges, at Randrupgårdene er afbrændt af Svenskerne. Laden i den ene gård (Mads Randrups) blev ved samme lejlighed nedbrudt af fjenderne og flyttet over til Rjærggrav. I samme gård er en temmelig bred bordskive af en eneste egeplanke. En svensk soldat skal i vrede have hugget med en okse ned i den ene ende af bordet. Det mærke var der indtil den...
Imellem Grimstrup og Ravnsø er en stor mose, som en gang har været skov. Stubberne bærer endnu spor af, at den er afbrændt. Den ejedes af to herremænd, Grim i Grimstrup og Ravn i Ravnsø. De kunde ikke forliges, og i striden imellem dem afbrændtes skoven, for at der kunde blive gjort så megen skade som mulig. De to mænd kunde heller ikke have fælles...
Sørøverne fra Horsens fjord sejlede op til herreborgen Alsted (nu Alstedgård) og afbrændte den. De kunde sejle lige ind til gården, der ligger på en bakkeskrænt. Der var store kjælderhvælvinger, og så lavede de en løngang ind til kjælderen og gik ind. Det skal have været i den nuværende humlehave, der er anlagt på skrænten nordost for gården. Det er...
Indtil for få år siden lå der en stor sten i Nørre-Lem hede, som kaldtes Simons-stenen og sagdes at være kastet derhen af en trold på Tylandssiden, som vilde have slået Rødding kirke ned, men den var ham for tung og faldt ude i heden. Folk kløvede efterhånden stykker af den og bortførte disse, og da Bustrup lade for få år siden afbrændte ved lynild,...
To hyrdedrenge, der om efterårstiden gik i marken for at opsoge deres losgående heste på en dag, da luften var tåget, og det regnede, kom til Rodstenen på Fur, og for ikke at blive gjennemvåde krob de ind i mundingen. Omsider foreslog den ene dreng, om de ikke skulde krybe længere ind. Den anden vilde ikke, men så bandt han et reb om den forste, og denne...
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
