Den gamle Landevej fra Snoghøj til Vejle gik en Smule mere østlig end den nye. Hvor Vejen går over Gaden her er et Vandsted, for Bækken løber jo i Øst og Vest, og Vejen går i Syd og Nord. Det første a kan huske, var der lagt en Dæmning for Vandet ved den vestre Side, for at holde noget for det, og det havde så sit Udløb ude ved den ene Side og så ned i...
Langskov Kirke. Lysestagerne på Alteret: 1. a) Gegeben in Langschaw Kircke. Fuon. b) Detlef Brocktorf Obrister. Dette står omkring et Våben med en flyvende Fugl. Samme Fugl på Hjælmen og Fugle ved Siden, c) Anno 1698. d) intet. 2. a) Gegeben in 1 augschaw Kircke. Fuon. b) Fr. Sophia Dorthe Brocktorfin. Gebr. Lewetzouen omkring et Våben med et...
Der tjente en stor Dreng i Kristen Mortensens Gård i Tørring, ja, han var vistnok konfirmeret, og han kunde nu se så meget. En Aften vilde han gå over i hans Seng i Karlekammeret, og da så' han en stor Hund, der kravlede langs hen med Møddingen. Stalddøren bestod af to Halvdøre, og da han nu kommer derhen og får Døren op, da er Hunden der og rejser sig...
Der boede en frue på Katholm, som bed fru Mette, og bun begik den ene uretfærdighed efter den anden, og alle midler var hende lige gode, når hun blot kunde opnå hendes hensigter. Hun gik endog så vidt i det, at hun gav sig Fanden i vold for at mætte sin havesyge. Til en bestemt tid skulde han komme og hente hende, det skulde være i midnatstimen, og...
I Vorgod vistes indtil for kort tid siden et portræt af en dejlig ung kvinde, men. med et så skarpt og gjennemborende udtryk i øjet, at ingen kunde tåle at se derpå. Ja, man siger, at det endnu skal findes på loftet i præstegården henslængt mellem andet skramleri. Men måske vil man ikke gjærne drage det dæmoniske billede frem af den krog, hvor det...
I nærheden af Humble kirke (der ligger V/2 mil syd for Rudkjøbing) findes på den flade mark en meget stor stensætning, hvorom sagnet mælder, at der skal oldtidskongen Humble være begravet, og at byen Humble skal have sit navn efter ham. Om denne store stensætning vil sagnet vide, at der skal være nedlagt ved kong Humbles lig en uhyre stor guldkjæde, der...
da.etk.DS_04_0_00046
I Horne herred findes en 0, Ovrø, som har et omfang af omtrent en mil. Denne o plages af rotter. Man skal have forsøgt at ødelægge dem ved at flytte jord fra ét sted til et andet, og at det cr sandt, har stedets præst, hr. Niels Krag, som har sendt mig en kort beskrivelse af øen, bevidnet, at han oftere har erfaret. Ved en høj, som kaldes Elmehøj, sees...
Nederst i Onsbjærg kirke på den søndre mur hængeret stort maleri, malet på træ og forestillende nogle skibe i havsnød. Øverst oppe forestilles et skib sejlende i magsvejr og roligt hav, men for neden sees skibe helt synkefærdige. Tavlen bærer følgende indskrift: I Året 1775 den 9de Martii udseylede fra Samsøe til Norge Hr. Peder Rasmusen, med ham var...
I en gård i Tommerup øverste gade eller Nørregade boede for mange år siden en mand med sin kone, og en aften da konen gik op bag Strusbjærg med mælk til sine kalve, blev hun borttagen af bjærgtrolden og fort ind i bjærget, hvor hun opholdt sig næsten et år. Manden, som savnede sin kone, tænkte nok, hun var i bjærget, og omsider fik han en klog mand...
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i...
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Degnen Kolling i Tved var enfoldig. Han var søn af en rig kjøbmand i Æbeltoft. Da nu forældrene indså, at han ikke duede til at blive kjøbmand, kom de i tanker om at ville have ham anbragt som degn et eller andet sted. Så gjaldt det jo om at få ham pa et seminarium. Nu skulde han jo til optagelses-examen, og den bestod han godt ved hjælp af en stor...
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen. Da bliver de så forfærdede, at...
De savede limsten ud af Klim bjærg. Med disse sten muredes vægge op, som afløste de klinede vægge. Det var gamle mænd, der både sommer og vinter mødte her og savede sten ud. Om vinteren byggede de dem et hus oven over det sted, hvor de arbejdede, for at vejret ikke skulde hindre dem i arbejdet. Men det hus lå de jo ikke i om natten, de havde jo et andet...
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
Der var en Forpagter på Restrup, der hed Møller, og han havde tre Sønner, der var omtrent på min Størrelse. Vi var da gjærne sammen. En Gang havde vi fået Ladekarlen til at lave os nogle runde Hjul at trille med, og som vi nu går allerbedst om Aftenen og leger med dem, så hører vi, Hunden begynder at tude og skrige så forfærdelig. Da kommer Greven...
I Begyndelsen af det syttende Århundrede drog to Brødre fra Før til Søs, den enes Navn huskes endnu, og han hed Tade Harkens. Føringerne kommer sjælden i Berøring med Rømøerne, men da de sejler meget på begge Øerne, skete det, at den ene af disse Brødre blev bekjendt med en Pige fra Røm og giftede sig med hende. Harkens byggede nu et prægtigt Hus i...
I den sydligste Gård i Brundby boede en Mand, som hed Mikkel Maler. Han var en hidsig, stærk og selvrådig Krabat. Da der en Gang var smitsom Sygdom i Ørby, skulde han hente Distriktslægen og kjøre ham til Ørby. Mikkel Maler kjørte også selv efter ham, men da han kom til Broen nord for Ørby, sagde han: »Nu skal du af.« Lægen protesterede og påstod, at...
