Det var i 1853, da gik a tillige med en fire piger fra Givskov og vilde til Ullerup til en mand i julebesøg. Det var netop en anden nytårsdag, og vi gik hjemme fra lidt før aften. Da vi kom til Give, da ringede degnen solen ned der. Lav vi kom lidt oven for på bankerne, da kunde vi se, der gik én ude i heden, og efter hvad vi kunde skjønne, var det på...
En Kone ovre i Norup, der boede i den øverste Gård, hun fortalte, at hun tit havde været uden for Gadeporten og set, at Ellefolkene dandsede oppe på de tre Høje, der ligger sønden for Norup. Nu er de gravede ud. Fortalt af min Moder. Jens Pedersen, Nørre-Nærå.
Der var så mange hunde i Elling, og de gik al tid løse vinteren ud. De holdt sådant spektakel i en forte, der var ned mellem to gårde op ad hederne eller Norremarken (som det nu kaldes). Når de kom til det nederste af forten, tog de igjen på op til det øverste. Tebbestrup.
Årerne på bagsiden af hånden angiver forbogstaverne til den kones navn, man skal have. 454 og 455. H. V. R.
En mand vil gå op på loftet med en sæk. Så går det øverste trin i stykker, og nu kan han jo nok skjønne, han skal falde ned. Så siger ban: Skal a dø, så skal a dø, så Satan hvikket. Karl Sørensen, V.-Tørslev.
Nedretømmeret i den Lade, der er ved Kratgården syd for Helium, er groet på Tulsted Mark. Det øverste Tømmer er derimod taget fra et andet Hus i Tulsted. Det er svært Egetømmer. Da min Bedstemoder kom her til, var Stedet her norden for ene Skov. Torup S., Helium H. Mette Kirstine Olesdatter, Rav.
Der skal have boet en herremand i Sønder-Tarp og en på Frøstrupgård, og de var blevne uenige om, hvem der skulde sidde øverst i kirken. Lunde. Sm. E. Pontoppidan: Marmora danica.
Når en krage flyver over en gård og kiger ned i det samme, er det tegn på, at der snart vil dø et kreatur. Det sker jo mest om vinteren. Der er mange, der ikke kan lide det syn. Chr. Møller, Ringive.
Når en persons linned er slemt til at blive jordslagen, er det tegn til, at den skal snart dø. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01581
Hyppig torden i jul giver en god host og især et godt hostvejr. Chr. Møller, Ringive.
Hvis skoningen på et fruentimmers skjørt vender op, vil hun blive vred. Chr. Møller, Ringive.
En hugorm er et godt møde, især hvis den er rodbroget. Chr. Moller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01105
At finde en tvillingvippe er der lykke ved. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01053
Når en vil fra by, så må en ikke spise på sin mad ud af døren, for så vil rejsen ikke lykkes. Chr. Møller, Ringive.
Der er mest held ved at spille kort, når man har lånt pengene til spillet. Chr. Møller, Ringive.
Når et tyende vil i tjeneste, må det ikke komme så tidlig, at det kan tage kokken på moddingen. Altså skal det komme sent på eftermiddagen. ; Chr.fcMoller^Ringive.^j}
Svæjen de blywe snåe tæjen. Svies pigernes tøj, vil hun blive lokket. Chr. Møller, Ringive.
Falder der gløder ud af kakkelovnen, kaldes de bejlesvende, for da kommer der bejlere til huse. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00643
Det år der avles megen boghvede, bliver der mange tykke piger. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00619
