31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: øverst Place of Narration: Galten Hadsten
Der boede for en del år siden en gammel mand øverst i Kvong, der var et helt mekanisk geni. Han hed Mads og havde ikke lært andet, end hvad han havde lært sig selv. Således var han en udmærket uhrmager. Pastor Læssøe, Galten.
I Kvong havde man den skik, at enker var i kirke første søndag efter den afdødes jordefærd, satte sig i den øverste stol og rejste sig ikke, når velsignelsen blev lyst. Pastor Læssøe, Galten.
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: “Tak for mad!” Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
da.etk.JAH_04_0_00270
Både i Evong og i Dagbjærg tog mændene til hatten, når der ringedes med kirkeklokken. Men de satte den straks på igjen. Pastor Læssøe. Galten.
da.etk.JAT_04_0_00220
En gang om året fik skolebørnene mjød i skolen, og jeg var ængstelig for, at de skulde drikke for meget. En dreng, der kom til præsten med en kurv, hvori var en hane, fordi han gik til præst, blev af denne spurgt, hvorfor han ikke havde sin lærebog med. Jo, den var så simpel, han havde stødt den på æ håner. Præsten troede, at det var hanen i kurven, han...
da.etk.JAH_06_0_00611
I Kvong blev enhver beværtet, der kom i præstegården. Endogså når de kom og fik skrevet på et skudsmål, fik de blød og kaffe. Ligeså fik præsten også altid svær beværtning, når han kom ud. Et sted, hvor han undskyldte sig, slog manden i bordet, så det knagede og sagde: “De skal spise.” En gang præsten kom ind at se til en barselkone i Smollerup, blev der...
Til julebojler kom alle de bosiddende med. der var i laget. Man var nemlig inddelt i lag, og ingen kom med, der var uden for laget. Disse bojler varede helt til fastelavn. I Udby ved Holbæk kom aldrig en eneste kvinde i kirke første helligdag. Men anden helligdag kom både mænd og kvinder som sædvanlig. I Kvong kom alle kvinderne i kirke sørgeklædte på...
En gammel kone i Kvong, der skulde på fattigvæsenet, måtte finde sig i, at alt hendes tøj blev registreret. Hun bad om, at en æske ikke måtte blive skrevet. Da præsten spurgte om, hvad den da indeholdt, fik han at vide. at det var hendes ligtøj. En anden gammel kone, der fik en særk foræret af præstekonen, glædede sig sådan over, at hun nu kunde komme i...
I Lyne tog mandfolkene deres hatte af, når de kom ind på kirkegården og vilde til kirke. I Dagbjærg tog de deres hatte af blot et øjeblik, så snart de borte kirkeklokken ringe. I Galten giver de gamle blot et lille stød til hatten, når den begynder at ringe. Pastor Læssøe.
I Lyne ofredes også til barnet i kirken. Der gaves somme tider betydeligt. Når der var kirkegangskone, gik ikke en eneste kvinde ind i kirken, forend hun var bleven indløst. Der var en hel lille gudstjeneste der ude. Mændene kunde derimod godt gå ind før. Ved barnedåb var der somme tider en hel lang række, der ofrede med, uden at de var bedte til...
I Monsted var et ret ejendommeligt bryllup. Bruden var frugtsommelig, og brylluppet blev ordnet i al hast, men hun gjorde barsel den samme morgen, da brylluppet skulde stå. Så vilde præsten ikke forrette vielsen i hjemmet, men rådede brudgommen til strags at ride til Viborg og koste kongebrev, hvilket han også gjorde. Han kom tidsnok hjem, og da der...
da.etk.JAH_04_0_00213
Nar en pige blev gift, skar hun altid sit hår af. Hun sagde, at hun ikke havde tid til, nar hun blev gift, at rede sit har. En eneste pige i Lyne beholdt sit har. Præsten så, at hun havde sådan et dejlig sort hår, og så bad han brudgommen om. at hun skulde fa lov til at beholde det. “Ja, nar faer onsker det, skal det ske,” og hun beholdt det til sin dod....
Ved bryllupper i Kcong stod en 3, 4 spillemænd uden for døren og spillede for hver vogn, der kom. Indenfor døren stod 2 mænd, én med en flaske med bitterbrændevin, hvoraf skjænkedes den indtrædende, og den anden med hvidt sukker, hvoraf bødes et stykke. Når der var spist frokost, og man var kommen til vogns, bødes en snaps brændevin til mændene, hvorimod...
Ældre folk kunde godt huske og fortalte mig det jævnlig, at der forhen var anbragt borster under bordpladerne. De havde jo lange bordskiver at sidde ved, og så snart folkene kom ind og satte sig ved bordet, kløede de deres fingre på disse borster under bordet. De var nemlig i regelen meget fnattede, og det var meget behageligt at få fingrene kløede der....
I sengen var der nederst et tykt lag lyng, og ovenpå lagdes et lag halm. En gårdmand i Smollerup, Mads Boel, bad præsten om at komme og berette hans gamle moder, som stadig lå til sengs. "Ja, så kan du komme og hente mig i morgen kl. 10". Næste dag blev klokken 10, og den blev 11 og 12, men der kom endnu ingen efter præsten. Endelig kom han. "Hvorfor...
da.etk.JAH_03_0_00070
I en gård i Lyne — manden hed Niels Frandsen — viste der sig noget højst mærkeligt ved en alkoveseng i dagligstuen. Først kuude de se noget, der kravlede eller hoppede under dynen, og man kunde tydelig skjønne, at det var fem fingre. Af og til kom der et strå pippende frem, og det nikkede ad tilskuerne. Dernæst kom der nogle blodige fingre til syne, som...
da.etk.DS_07_0_01288
En Kone ovre i Norup, der boede i den øverste Gård, hun fortalte, at hun tit havde været uden for Gadeporten og set, at Ellefolkene dandsede oppe på de tre Høje, der ligger sønden for Norup. Nu er de gravede ud. Fortalt af min Moder. Jens Pedersen, Nørre-Nærå.
da.etk.DSnr_01_0_00521
Der var så mange hunde i Elling, og de gik al tid løse vinteren ud. De holdt sådant spektakel i en forte, der var ned mellem to gårde op ad hederne eller Norremarken (som det nu kaldes). Når de kom til det nederste af forten, tog de igjen på op til det øverste. Tebbestrup.
da.etk.DS_02_H_00344
Årerne på bagsiden af hånden angiver forbogstaverne til den kones navn, man skal have. 454 og 455. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00455
En mand vil gå op på loftet med en sæk. Så går det øverste trin i stykker, og nu kan han jo nok skjønne, han skal falde ned. Så siger ban: “Skal a dø, så skal a dø, så Satan hvikket”. Karl Sørensen, V.-Tørslev.
da.etk.JAH_06_0_00419