1,100 datasets found
Danish Keywords: øre Place of Narration: Kværndrup Fyen Ryslinge Fyen
Der var en degn i Tanderup, som tillige var maler. Han skal have været meget slem til at bagtale præsten, pastor Ahrensbach, hvorfor der kom misforståelse mellem dem. Så en søndag endte præsten sin præken med følgende: “En maler og en praler og en skarns bagtaler, som maler en mand med et par lange ører, en langøret maler”, L. F.
da.etk.JAH_06_0_00651
En bulden finger helbreder man ved i 5 til 10 minutter at holde den i en kats øre. Det skal naturligvis gjøres i tavsked. P. Jensen.
da.etk.DS_04_0_01871
Når katten slikker (toer) sig, får vi kjønt vejr. H. P. Larsen, Otterup, L. Fr.
At skade et lys er grumme slemt. En mand, som gik igjenuem skoven Nordtorp, der ligger omtrent osten for Trunclerup, så et lys brænde og gik hen og slog til det med sin stok. Straks kuude ban ikke slippe derfra igjen, men omsider kom han løs, og hans mund var da trukken skjæv om efter det ene øre, og han kom sig kun sent. p. Jensen.
da.etk.DS_02_J_00101
Når vi forsegler et brev med lak, og vi da har det uheld at svide det, så vil det blive velkomment hos modtageren. Det samme gjælder, dersom vi ved uforsigtighed slår blækklatter i det. P, Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01094
Vi kan fordrive den bekjendte kimen eller ringen for ørerne ved tre gange efter hinanden at gjentage: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet. Når vi har sagt det tredje gang, er det hørt op. P. jenSen.
I Hesselager boede i gamle dage en heks, som blev hentet til en mand i Bød^øre, en by der i sognet, tit fordrive hun rot ter. Så drev hun alle rotterne foran sig ud af går hm. idet hu i kvistede efter dem med Sit forklæde og det Var heu les agt at drive dem ind til naboen. Meu da hun mødte denue på gaden, og han kunde se, det var hendes mening, at han...
da.etk.DS_06_0_01243
Der sees stundom et lys brænde på marken et eller andet sted, og der er da en eller anden skat gjemt, siger man. Det er imidlertid slemt at gjøre fortræd med sådant et lys, hvis man træffer på det. Således var der en skovfoged, som ude i Nordtorpe — en skov øst for Kværndrup by — fik et sådant lys at se, og han gik da hen og slog til det med sin kjæp,...
Når alle køer ligger om middagen, får vi storm. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01313
Trækker vi med fingrene et enkelt hår af hovedet på en anden, og håret derefter slår bugter og krøller, så tyder det på, at vedkommende er stolt (forfængelig). Holder håret sig der imod ret og slet, så er den pågjældende ikke stolt. Det samme gjælder, når et løst hår rives over. Lars Fred., P. .lensen.
da.etk.JAT_03_0_00388
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02315
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: “Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på!” Bonden svarer; “Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
da.etk.JAT_05_0_00199
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
da.etk.JAT_04_0_00265
Jeg vil give dig min første gode gave, — Min skov stander herligen grøn. — jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, — Min skov stander lieiiigen grøn. — jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
da.etk.JAT_04_0_00192
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
da.etk.JAT_04_0_00096
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
da.etk.JAT_04_0_00095
Skyder muldvarpen sit skud under vinduerne på et hus, da døer nogen i det hus. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_01688
Når kålplanterne sættes, planter man én for hvert lem af familien. Bliver der en hvid imellem, skal den dø, inden året er omme, hvis plante det er. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_01661
Når ravnene flyver skrigende hen over et hus, da døer der nogen i det hus. L. Er.
da.etk.JAT_03_0_01639