Peder Bertram, der havde Katrinelund i forpagtning og var gift med gamle Lautrups søster, kom en aften ridende i Estrup skov ved Sandkulen. Så standsede hesten, og han kunde ikke på nogen måde få den af sted. Han prøvede at ride lidt tilbage og satte atter frem i fuldt spring; men når han kom der til, kunde han ikke få den videre. Så bøjede han sig...
En dreng, der tjente på Hjermgårde, var en sildig aften nede at flytte kreaturerne på noget eng, der kaldes Vestcrengen og er i den slugt, der går om ad kridegravene. Han havde en hund med, og den halsede stærkt og sprang frem og tilbage. Så keg han den imellem ørerne og blev derved helt fortumlet. hjerm.
Der går en småvej tværs over landevejen et stykke sønden for Kjeldgårdsminde, de kalder den Jordemodervejen, og der kom min fader en morgen før dag kjørende ad den. Så kjørte han fast. Han står da af og vil se, hvad det er ved det, og slår ild med sit fyrtøj ved ørerne og næsen af hestene, satte sig så atter op og kjørte til. Da kunde han høre noget, der...
Da hunden på Lønborggærd en dag sad nede ved det nørre hus og tudede, gik røgteren bag til og så mellem ørerne på den. Han havde ikke siddet der længe, før han blev så forskrækket, at han i steden for at rende væk krøb ind i og gjennem en stor afløbsrende, der gik helt ind under huset. Han lovede siden for, at han aldrig skulde prøve det mere. søren karl...
Der er en lavning syd for landevejen og øst for Kvorning, der kaldes Kvorning-grav. Der traf a en gang på en høj sort skikkelse, og jo længere a så, jo højere den blev. Den forsvandt balut uden videre. A gik lige frem, men hårene luede om ørene af mig, og a har aldrig været så ræd i mine dage. kvorning.
En mand har selv fortalt mig, at det var en måneklar aften ved midnatstid, han kom gående på vejen ad Tyregod kirke til. Lidt fra kirken så han noget komme gående imod sig midt på vejen, og troede, det var en stor hund, men da han kom det nærmere, så det ud som et gråt får. Han gik ved siden af vejen, og det gik i en rask gang midt på vejen tæt om ved...
da.etk.DS_05_0_00097
Til Løjt ved Åbenrå h ører en ø, som kaldes Barsø, og der skal i oldtiden have boet en mægtig viking ved navn Bars, som derfra drev sørøveri i havet til alle sider og skal have været meget frygtet. A. L.
Der skal stå en kjedel med penge nede i åen ud for Erik. Den var sat ned i fjendetid i et rummelhul. De havde brandhager i den, men fik kun ørerne af den, og siden har de ikke kunnet få den. ellen marie iversdatter, grindsted.
Det var atter igjen en kjedel, som de var ved at grave efter, og de var komne så vidt, te de havde fået i øret på den. Så var der en, der kom til at bryde tavsheden, og da sank kjedelen; men de beholdt øret i hånden, og den blev sat i kirkedøren. Deraf skal kirken være bleven kaldt Ørum kirke. ty. n. J. term ANSEN .
Vi hørte alle sammen en aften hjemme, at der kom en vogn kj øren de ved klokken 12 ind i gården og kjørte rundt. Så gjorde den holdt, kjørte frem igjen og holdt atter, og så hørte vi ikke mere til den. Vi rendte ud i doren at se efter, for vi troede, det var min søster og hendes mand, der kom kjørende, og vi sagde: «Det var da sært, at de kommer hjem så...
Gårdboen sad på monningen af Noragergård og lyskede sin skjorte. Blåne for. «Lys hojt, du store mand.» En karl tog en snebold og slog ham under øret med; men det kom han hårdt til at fortryde. Lå i en snedrive om morgenen. Nik. Christensen.
"Pølse med øre, pølse med rumpe, og pølse med fire ben. Nu er jeg så gammel, så jeg kan huske, at der var ørken-skov på Tune hed' og slet hed' på Humbleore, og nu er der slet hed' på Tune hed' og ørken-skov på Humble-øre, og aldrig har jeg set sådan pølse før."
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Bliver et menneske sygt på en søndag, tager man det som et varsel om, at det vil dø under denne sygdom, p.j.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
