1,231 datasets found
Danish Keywords: øre træffe Place of Narration: Kværndrup Fyen
Der sees stundom et lys brænde på marken et eller andet sted, og der er da en eller anden skat gjemt, siger man. Det er imidlertid slemt at gjøre fortræd med sådant et lys, hvis man træffer på det. Således var der en skovfoged, som ude i Nordtorpe — en skov øst for Kværndrup by — fik et sådant lys at se, og han gik da hen og slog til det med sin kjæp,...
I en gård i Lamdrup, Gudme herred, har der været spøgeri. Det har just ikke været slemt, men man har dog for eksempel set en skikkelse af en mand gå op over gården og ind i forstuen, og så blive borte der. Man véd ikke noget nærmere om, hvad det er. Somme tider kunde det træffe, at folkene ikke kunde kjøre ud af gården, da hestene ikke vilde af stedet,...
da.etk.DS_05_0_01643
En bulden finger helbreder man ved i 5 til 10 minutter at holde den i en kats øre. Det skal naturligvis gjøres i tavsked. P. Jensen.
da.etk.DS_04_0_01871
At skade et lys er grumme slemt. En mand, som gik igjenuem skoven Nordtorp, der ligger omtrent osten for Trunclerup, så et lys brænde og gik hen og slog til det med sin stok. Straks kuude ban ikke slippe derfra igjen, men omsider kom han løs, og hans mund var da trukken skjæv om efter det ene øre, og han kom sig kun sent. p. Jensen.
da.etk.DS_02_J_00101
En ko malkes sen, uår man malker den på jorden således, at mælkestrålen træffer iraellem dens bageste klove. Til andre tider må der ikke malkes på jorden. p. Jensen.
Når vi forsegler et brev med lak, og vi da har det uheld at svide det, så vil det blive velkomment hos modtageren. Det samme gjælder, dersom vi ved uforsigtighed slår blækklatter i det. P, Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01094
Vi kan fordrive den bekjendte kimen eller ringen for ørerne ved tre gange efter hinanden at gjentage: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet. Når vi har sagt det tredje gang, er det hørt op. P. jenSen.
Herregården Lykkesholin i Ellested sogn, Svendborg amt, har sit spøgeri såvelsom alle andre gamle herresæder. Husmand Chr. Rasmussen i Gulev Sølt har fortalt mig, at 0der er en port ind til borggården, som aldrig kan være lukket. Årsagen dertil kjender han ikke, men nogen natlig færd er det nok, som er skyld deri. Inde i borggården hører man dæ også...
Et gammelt Sagn fortæller, at når et Dødsfald skulde indtræffe på Søndervang i Stadil, kunde man forud ved Midnatstid se den søndre Port flyve op, og en Ligvogn med sorte Heste for kom da kj ørende der ind igjennem. Når den en kort Tid havde holdt stille i Gården, kjørte den igjen ud af den nordre Port ad Kirken til. Maren Bonde?
da.etk.DSnr_02_H_00251
I Stenstrup (Sunds H. Svendborg A.) ligger Kirken ikke langt fra Præstegården og Kroen. Her på Kroen havde en gammel Handelsmand for en Snes År siden (altså i 60erne) taget Ophold en Nat, men han fik kun lidt Hvile og mindre Søvn, ti om Natten mellem Kl. 1 og 2 hørte han Kirkeklokkerne ringe, og da det forekom ham noget underligt, stod han op og kaldte...
Skovfoged Skjellerup, der døde 1886, har fortalt, at da han omkring ved 1850 var skytte på Vejrupgård, Mårslet) sogn, gik han tit om aftenen ud på et engdrag, der var ved haven, for at skyde ænder, og han så da flere gange en sortbroget kalv ligge tiet ind under hegnet ud til haven, men tænkte, at det var mollerens ved siden af, kuu undrede det ham, at...
da.etk.DS_02_H_00173
Nytårsdag var Jens Kristian Overgård i Gullestrup gået til Herning Kirke, og udenfor den træffer han en Mand, der siger til ham: »Du var endda tit ved Kirken i Aftes.« — Nej, siger Jens Kristian, han havde slet ikke været der. »Jo, du var der tolv Gange, a kjendte dine Bæster.« Den Gang var de fleste Mænd i Gullestrup studekj ørende, men Jens Kristian...
da.etk.DSnr_02_H_00122
Jens Troelsens kone hun boede oppe i det bitte hus, hvor Have-Mads nu boer, og hun kunde også hekse, men havde alligevel ikke Cyprianus. Så var det me fåer, Ole Smeden, han var gået ud på jagt, og der træffer han en hare i Peters toft. Han skyder også til den, men han fik deu ikke. Han skød efter den flere gange, men me fåer kunde ikke få ram på den. Så...
da.etk.DS_07_0_00265
Man kan få dragen til at give sig guld, når man kan kaste en sten på dens hale, idet den kommer flyvende. Da falder halen ned som guld, med undtagelse af det ene sted, hvorpå stenen træffer, der bliver uforandret. Men når stenen træffer på dragen, giver den et skrig fra sig, der dræber den, der kastede stenen, hvis den hører det(?). I Saltum sogn var en...
da.etk.DS_02_C_00128
Ude på min Mark imellem Skjold og Brund er der en Høj, som kaldes Agerhøj. Den skulde Præsten fra As forbi, når han kjørte til Horsens, og så kunde det træffe, at Vognen standsede, og han kunde ikke komme forbi, inden han kom af den. Skjold S., Bjærge H.
da.etk.DSnr_06_0_00116
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af — som man den gang troede — et dobbelt onde, idet hun fik både...
da.etk.DS_07_0_01337
Neden for Dagbjcerg JDojs er der en mose, de kalder Høne-mose, og den har sit navn af en høne, som de har truffet der. De vilde have taget den, men så sk . . den hvert tag, og så slap den ind i bjærget. Man siger Den, der kan Hønemos' nøgl' find', den kan åld Dååbjærre Dojs's guld vind'. Men uoglen er endnu ikke funden.
da.etk.DS_01_0_00155
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02315
Pastor Heilmann i Åby ved Åbybro var gået ud i sognet for at se tilJ folk, og der kommer han til et sted, hvor han træffer konen hjemme. “God dag”, siger han. >-Ja; vi har sku ikke noget at give dig”, siger hun, “vi kjender nok, hvad sådanne karle vil, vi har ikke noget at give dig”. — “De tager vel fejl”, - siger,*, præsten, “De véd nok ikke, hvem...
da.etk.JAT_06_0_00530