En bulden finger helbreder man ved i 5 til 10 minutter at holde den i en kats øre. Det skal naturligvis gjøres i tavsked. P. Jensen.
At skade et lys er grumme slemt. En mand, som gik igjenuem skoven Nordtorp, der ligger omtrent osten for Trunclerup, så et lys brænde og gik hen og slog til det med sin stok. Straks kuude ban ikke slippe derfra igjen, men omsider kom han løs, og hans mund var da trukken skjæv om efter det ene øre, og han kom sig kun sent. p. Jensen.
Der var en degn i Tanderup, som tillige var maler. Han skal have været meget slem til at bagtale præsten, pastor Ahrensbach, hvorfor der kom misforståelse mellem dem. Så en søndag endte præsten sin præken med følgende: En maler og en praler og en skarns bagtaler, som maler en mand med et par lange ører, en langøret maler, L. F.
Når vi forsegler et brev med lak, og vi da har det uheld at svide det, så vil det blive velkomment hos modtageren. Det samme gjælder, dersom vi ved uforsigtighed slår blækklatter i det. P, Jensen.
Vi kan fordrive den bekjendte kimen eller ringen for ørerne ved tre gange efter hinanden at gjentage: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet. Når vi har sagt det tredje gang, er det hørt op. P. jenSen.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Der sees stundom et lys brænde på marken et eller andet sted, og der er da en eller anden skat gjemt, siger man. Det er imidlertid slemt at gjøre fortræd med sådant et lys, hvis man træffer på det. Således var der en skovfoged, som ude i Nordtorpe en skov øst for Kværndrup by fik et sådant lys at se, og han gik da hen og slog til det med sin kjæp,...
Der blev en Karl væk i Sønderup på Tyholm, og i længere Tid havde ingen hørt til ham. Så kom der en Vogn kj ørende og vilde til Tisted med Korn. Da kommer den forbi en ridende Karl, og Kusken på Vognen kj endte ham godt nok, for det var netop den Karl, der var bleven væk. Han spørger ham om, hvor han var nu. Han svarer, at han var i Tybjærg. »Hvor skal...
Manden på Follerupgård, han hed L. F. Holst, havde været i Holsten og kom kj ørende hjem efter. Da han kom over Spangen på Follerup Mark, bad han Kusken holde stille, og så stod han op i Vognen og sagde, han kunde se en Ligskare. Det var Gårdens Folk, han så', men han kj endte ikke den, der kjørte den forreste Vogn, og han så' ikke hans Kusk imellem dem....
Do mo endt hwøjsel om Awtningen, få så komme Fanen. Randers. Opt. af Lærer R. C. Andersen, Randers, f. T. på Djursland.
da.etk.DSnr_06_0_00121
Jower har hoved og ojne i begge ender. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_E_00181
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
I Hemmed og Bonderup sagde de gamle: De wer u ottes eller it, I Gjerrild: endtes. De siger hun til klokken. Ent. klåkken, kattin, sængin; At. klok-æen, katøen, sængen. TJbest. bæste, hest. bcestøen. Gjerrild.
At et Barn er forbyttet, kj endes på den blegere, blålige Ansigtsfarve, og på, at det er mindre af Vægst og ofte puklet. J. Madsen.
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
