914 datasets found
Danish Keywords: øre Place of Narration: Åby ved Åbybro
Gårdboen sad på monningen af Noragergård og lyskede sin skjorte. Blåne for. «Lys hojt, du store mand.» En karl tog en snebold og slog ham under øret med; men det kom han hårdt til at fortryde. Lå i en snedrive om morgenen. Nik. Christensen.
da.etk.DS_02_B_00133
Når Vendelboerne får et nyt kreatur, hvisker de følgende ind i øret på det, for at det ikke skal løbe bort: »Hør, bitte N. N. (navnet), her skal du gå og her skal du vær', hvor du er kommen fra, er gården ød', folken' død' og husen' ned', der skal du åller ker' dig efter mer'«. I navnet F., S. og H. Nik. Chr.
Povl i Mumgård har en lille hvid orm med et rødt hoved, som han kalder sin spiritus. Når han skal ud at prange, sætter han den for øret, og den siger ham besked om, hvorledes han skal gjøre de fordelagtigste handeler. Flere bønder har sådanne spiritusser, ved hjælp åf hvilke de kan høre ved Ry å, hvad der siges i Havgård. Nik. Chr.
Holger Danske var en gang inde i en kro og havde bundet sin hest udenfor. Men lidt efter kom hans fjende, og da han så den velbekjendte hest, skar han ørene af den. Derpå gik han ind til Holger Danske og sagde til ham: «Det er da skrækkeligt, så stærk en storm det er, den har endogså blæst ørene af din hest.» — «Det var da underligt,> sagde Holger...
Gamle-Hans i Barmer fortalte, at da ban var ung og tjente på Øland, skulde han en aften fodre bestene. Det var så mørkt som en brand. Han stak skovlen i hakkelsen og førte den til krybbemundingen, men i det samme fog hakkelsen om ørene på ham, og han hørte da noget bag ved sig, der lo: «Hahaha!» Det var da gårdbukken, som havde lagt sig i hakkelsen, og...
da.etk.DS_02_B_00104
Man kan få dragen til at give sig guld, når man kan kaste en sten på dens hale, idet den kommer flyvende. Da falder halen ned som guld, med undtagelse af det ene sted, hvorpå stenen træffer, der bliver uforandret. Men når stenen træffer på dragen, giver den et skrig fra sig, der dræber den, der kastede stenen, hvis den hører det(?). I Saltum sogn var en...
da.etk.DS_02_C_00128
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
da.etk.JAH_03_0_00312
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02315
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01097
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
da.etk.JAT_03_0_00428
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00423
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00422
Når man synes, det ringer for sit venstre øre, skal man bide i sin venstre lillefinger, så holder det op med at ringe, ti da bider den i sin tunge, som taler ondt. N. Kr. P., Gr.
da.etk.JAT_03_0_00421
Stedet her er lejet på 500 år, og der skal gives 2 kr. årlig af det, og så skal a jo give kommuneskat af det. For øjeblikket er det 14 øre. Ellers er der ingen anden udgift. Det er en klitlod, og a holder på den to stude og to køer og 17 får. Kristen Jepsen, Rødehus.
da.etk.JAT_01_0_01614
Når man rider ud af gården med en hest, der skal sælges på et marked, kan man se på dens ører, om den bliver solgt (dier ej, alt efter som de vender frem eller tilbage, j. H.
da.etk.JAT_01_0_00980
Galgebjærg vester fra Vrist er nu væk, men de bliver ved at have navnet, de bjærge nemlig, der er Uge osten for. Det er endnu nogle af de højeste bjærge pa Harboøre — ja, dem ved Lille-Øre er lige så høje. Der hængte de havtyvene. Den gamle Peder Vrist var en stor tyv. De sagde om ham, at om de rejste en galge uden for hans dør, vilde han dog stjæle....
da.etk.JAH_05_0_00749
Jeg har hørt sige, at igjennem Giver kommer der om Natten en gammel Kjælling kj ørende i en Pigtønde. Giver S., Års H. Opt. af Søren Hansen, Giver.
da.etk.DSnr_05_0_00007
En Mand kom kj ørende fra Sæby og kom forbi Posthøjen på Ørtoft Mark. Da kom der en bitte én og sagde: Han skulde hilse FattigBonde, at Kong Davfæt var død. Så kom han hjem og sagde, at han kunde ikke forstå det, for der kom . . . Så rejste Hunden under Kakkelovnen sig og strækkede sig og sagde: »Nu skal a ikke være her længere, nu må a afsted.« De...
da.etk.DSnr_01_0_00278