Heksene skulde samles st. Hans aften ved Breum kilde østen for Grinderslev klosterkirke ved den vej, der går over til Langesgård. Det var, inden de skulde af sted til Troms kirke. Der skulde de dandse, og der sad én og spilte på et gammelt hestehoved. Når de havde gode katte, kunde de også ride på dem der over. Derfor mærkede folkene i nabolaget altid...
Povl i Mumgård har en lille hvid orm med et rødt hoved, som han kalder sin spiritus. Når han skal ud at prange, sætter han den for øret, og den siger ham besked om, hvorledes han skal gjøre de fordelagtigste handeler. Flere bønder har sådanne spiritusser, ved hjælp åf hvilke de kan høre ved Ry å, hvad der siges i Havgård. Nik. Chr.
En ung fyr fra Sjørring, der havde trukket med kreaturer til Viborg toftmarked, kom forbi Tjele om aftenen. Da lå der en hund i vejen lige ved kirkegården. Han slog til den med hans kjæp, og så var der noget, der hvislede oppe i luften omkring hans ører. Så faldt han, hunden blev henne, og han lå længe, inden nogen fandt ham. Han blev båren hjem og lå så...
Den gamle Anders Busted fortalte følgende: Landevejen gik den gang gjennem præstegården i Juelstrup og op ved præstens høje. Han kom en morgen tidlig og vilde til Ålborg, men da han kom lige for højene, kunde han ikke få hestene af stedet, de røt lige ud af alle stropper, men uden nytte. Så vidste han aldrig, hvordan det kunde være, men gik hen æfor ved...
For nogle år siden boede på marken imellem Freltofte og Lumby, Nørre-Lyndelse sogn, en mand, der hed Rasmus Andersen. Han gav sig i mange år ud for at være en levende Kristen og var en af de såkaldte lægprædikanter. Men han druknede sig til sidst selv. Da en tid efter en mand kom ridende fra Lyndelse, begyndte hans hest ved det sted at fnyse og spidse...
I Kyllingborg mose, hvor tinggården i Værslev før lå, går en pige endnu både ved nat og dag i sine gamle klæder. Hun havde det så strængt på gården og havde ingen forældre at søge til. En gang var hun falden i søvn på en stol, og så tog de og bandt stolebenene til hendes ben, uden at hun mærkede det, og dernæst gav konen hende én under øret, så hun med...
Et godt middel mod tandpine er at tage skråtobak og stoppe i øret, således, at når man har tandpine i venstre kind, da at stoppe tobakken i højre øre, og omvendt. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Alt hvad der drev i land, bjærgedes af klitboerne, uden at strandejeren fik det at vide, og dette betragtedes aldeles ikke som tyveri. En gang drev der en stor del pommerske bjælker i land, og klitboerne syntes da ikke, de kunde undlade at mælde assessoren på Søgård det, fordi det denne gang var så meget. Idet han nu kløede sig bag øret, sagde han: »Da...
En soldat fortæller, at der er en hvirvel i Gudenå ved Tørring, tre mil nordvest for Vejle. Der skal være en kjedel i bunden. En mand, der vilde have den op, lod fire heste spænde for. Han fik dog kun det ene øre af den, men det vejede også atten lispund. o. chr. b.
Der stod en kobberkjedel i en fiskedam ved Sindinggård. De mente, at den var gravet ned i den gamle krig (svenskekrigen), og folk var jo sikre på, der var penge i den. De havde jo rykket i den, men kunde ikke bjærge den i land, og havde blot rykket øret af den. Det øre hængte i Nyby skole, den gang min mand gik i skole der. kirsten marie fred eriks...
På en eng i nærheden af Nedergård, Ty, er der en grummme stor vildkjelde, og der står en kjedel fuld af penge. Enkelte har endog påstået i klart vejr at kunne se øret af kjedelen. Nogle mænd vilde bjærge kjedelen i land og fik ørerne over vandfladen, men så udbrød en: "Nu skal du Fajen ta mæ bii." OSY. c. jensen.
Når man hører hunden på Brcjiiholt tude ved midnat, skal man gå ud og se mellem dens øren, man kan da se, hvad der skal ske. Det tror alle folkene på gården, og en nat, den tudede, gik én af karlene, Per Suukjær, ud. Han så da mellem hundens øren flyttelæs komme fra gården. Siden den tid har han stadig gået og ventet på, at vi skal flytte. Stud. theol....
Vi har tit set en gloende rød lue over Østergård, og når a kom fra tnine gamle forældre i Tise og så det, vidste a ikke andet, end det var virkelig ild; a kom jo sildig om aftenen, men når a så kom nær til, var der jo ikke noget. Det var mange år for det brændte. A har også set lue over Breum præstegård i flere år for den brændte. En bitte dreng, der...
De var ved at grave efter penge i Dagbjærg Dås. Bjærgmanden fik en høne og en kok spændt for en bitte vogn, og så kjørte han runden om folkene, for han vilde have dem til at sige: Se! Men de holdt stand. De sagde siden, at der var sådan stank ved kjoretøjet. Så fik han det til at se ud, som Dagbjærg brændte. Da råbte den ene: "Nej se, nu brænder...
Det var henne i Hjerk, der var nogle folk, der kom i tanker om, at deres barn var blevet forbyttet, hvad man kalder en skyvvting. Så gik de hen til en klog én og spurgte, om han kunde kjende dem råd til det. ~ Hun sagde, at de skulde slagte deres gris og lægge på bordet med ører og al ting og så lade ham være ene inde ved den. Som han nu sad der,...
En mand her fra byen havde været i Randers. Om aftenen silde, da han kjørte hjem og kom forbi Lindbjærg bakke, så kom der en bitte dreng, eller hvad det var for én, og siger, om han ikke vilde hilse Bet, te Bjåt var død. Han blev jo noget hed om ørene ved at høre den rost og kjørte videre. Han kom altså hjem, men sagde ingen ting om det, inden de var i...
I Kijij'int) kirke pa Falster er der et maleri, som forestiller Jonas slugt af hvalfisken, og så står der underneden Jonas af hvalfiskens bug råber jammerliL't ud op til Jesu øre for at komme på det tfirre. Lærer Rosinus Lavrsen, Ollerup.
da.etk.JAT_06_0_01209
De har fortalt, at der skal bo en gammel kjælling ved et treskjel imellem Em og Vrå. A skulde netop gå den vej en set. Hans aften, og det er jo en slem aften at gå ude i, for da skal alle heksene være på færde og ride til Troms kirke på en hund, eller hvad de kan finde på. Som a nu går, får a kjællingen at se, hun stod på skjellet og rokkede. A tænkte,...
På Sandvads banke samledes jævnlig bønderne 18001804 og vedtog der intet hovarbejde at gjore, og lavede vedtægter om nægtelsen deraf; de vilde ikke gjore andet, end hvad de selv vedtog på deres gadestævne, uagtet de i deres fæstebrev var gåede ind på at gjøre sådant. 1804 blev de dømte i forskjellige straffe. Det hentydede pastor F. B. Zeuthen til, da...
Vore heste var en gang blevne henne, og var det i to nætter og én dag. Vi fandt dem i grætten, der er nemlig tørvegræt i Remmene. Der var de gået fast og sad sådan, at de slet ikke kunde røre dem. Vi ledte jo længe efter dem. En dreng, der havde fået lov til at gå med og lede, gav sig til at syng , og så gav et og sig til at remme, og så fandt vi dem....
