Der gik en gammel stodder her, de kaldte Jens Orvad, han var klædt i ene hoseskafter. Klædningen var nemlig syet sammen af støthoser og gamle hoseskafter. En gang han kom til Blokhus, siger madam Klitgård til ham: Nå, hvordan går det, Jens, med fortjenesten? Det går godt, svarte han, for nu er a bleven jordemoder. Så kan du blive her for...
Min Søn var så ringe af Ringorme. Det var bag ved Øret, han havde dem, og det flød sådan. Så var vi ved Hurup Doktor, men det hjalp ikke. Vi kom så til en klog Mand, Ane Maries Broder, og han læste over det i 3 Torsdag Aftener. Så kom Drengen sig. Bedsted S., Hassing H. Sidsel Marie Kristensen, Bedsted.
Pastor Mejer i Gadbjærg har fortalt et Træk om Søren Sillesthoved. og han vidste bestemt, at det var Sandhed. Der kom en Vogn kj ørende til ham, og i den var der en gal Mand, og der sad en ved hver sin Side af ham og holdt ved ham. Så kom den gale Mand ind til Soren, men han vilde ikke have de andre med derind, de skulde være ene to. Da Manden kom ud...
Valdemar Lykke vilde indhegne den Mark, i den Tid Præsten var i Lyby Kirke. Han bandt en Spade i Hestens Hale. Præsten måtte til at holde op i Prækenen. Den Grob er der mange, der har snakket om. Lykke ligger begravet i Kloster Kirke. De siger, te han er kommen kj ørende med fire for ind på Gården. Jon Kristensen, Hestbæk. Grinderslev S., Salling Nørre H.
Lidt nord for Svindinge ved Nykjøbing på Sjæll. er der nogle Å Banker, der kaldes Lårbærbankerne eller Lårbankerne eller Lårene. En Mand kom en Aften kj ørende der ad, og da han var kommen til det Sted, sagde han til sig selv: »Se, nu er jeg da mellem Lårene.« Så hørte han over sig en Røst, som sagde: »Ja, se op, da ser du mine Skåre.« Da han nu ser op,...
En Mand fra Understed, der hed Søren Halbjærg, han kom ved Nattetid kj ørende forbi Hørby Kirke. Da så' han lige ved vestre Side af Kirkegården, der holdt 4 Vogne, og der var 4 Personer på hver Vogn, så nær som den ene, den var der kun 3 på, og de sad og rokkede og havde høje Hatte på, og han var kun en lille Smule fra dem og kunde se dem lige så tydelig...
Min Nabo her nede blev syg og lå af Tyfus. Så en Nat hører a én, der kommer kj ørende her til. Det brød a mig ikke så meget om, for den Gang traf det ikke så sjælden, der kom én efter mig ved Nattetid, a havde jo ikke så lidt Praxis. Noget efter hører a én Vogn til, og så blev a kjed af det, for a tænkte, te nu blev der noget ved det her. Min Nabo han...
En Student og hans Fader kom kj ørende en Vinteraften i klart Vejr ind til Viby ved Kjærteminde. Med ét så' de et Lam komme lige imod Hestene midt på Vejen; det kom inde fra Byen. Så veg det til Side for dem, og efter at de var komne forbi, gik det atter ind på Midtvejen. De blev enige om, at det måtte være Kirkelammet, og strags efter blev der Dødsfald...
Uden for Hjørring er en Høj, der kaldes Klovnhøj, og i den Høj skulde der være en Kiste med en Skat i. Så var der nogle ude at grave efter den, og de kommer til Kisten og begynder at hejse den op. Da de har fået den lige oven til Jorden, så råber en af Mændene: »Hejj op, op med den!« Men da falder Kisten ned igjen, og Øret blev siddende ved Rebet. Det...
Manden i Middiholm var kj ørende til Kallerup en Aftenstund. Så skulde han forbi en Dos, der ligger sønden for Vejen omtrent i Skjellet mellem Skjoldborg og Kallerup. Da sprang der en sort Hund op i Vognen til ham, og den kjørte med ham til Todbøl. Der sprang den af igjen, og så siger den til ham: »Hils Bilter fra Bulter, at Balter er dod.« Den Gang...
En Mand var kj ørende i Sundby. På Hjemvejen kom en Dreng til ham, sprang op og kjørte med. Der hjemme satte han sig i Kakkelovnskrogen og sad der i flere År. Så var Manden atter kjørende til Sundby. Da kom en anden rendende. Han kjørte nu rask til, for han vilde ikke have flere til at sidde derhjemme. Da råbte Drengen: »Du kan hilse Bittesætsnætte, nu...
En Mand kom kj ørende forbi en Høj imellem Vrensted. og Løkken. Da han kunde høre, de smedede inde i Højen, råbte han: »Mester Kannis har tabt en Sko.« Så kom der strags en lille Dværg ud af Højen og kastede en rød Sko bag i Vognen. Mester Kannis var Hestens Navn. J. M. Jensen, Stenum.
Når kvæget bliver jordskudt (falderom i en dodlignende tilstand, hvilket undertiden hændes, når dot går på enge og side marker), da kan det helbredes ved at affyre en bøsse over dem, idet mau holder den langs ryggen på dem, med pibens munding ud mellem deres øren. N. L.
Vi kan fordrive den bekjendte kimen eller ringen for ørerne ved tre gange efter hinanden at gjentage: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet. Når vi har sagt det tredje gang, er det hørt op. P. jenSen.
Når Vendelboerne får et nyt kreatur, hvisker de følgende ind i øret på det, for at det ikke skal løbe bort: »Hør, bitte N. N. (navnet), her skal du gå og her skal du vær', hvor du er kommen fra, er gården ød', folken' død' og husen' ned', der skal du åller ker' dig efter mer'«. I navnet F., S. og H. Nik. Chr.
Første gang en spæd kalv skal have at drikke, skal den have lidt af sit eget blod at drikke i mælken, idet der skjæres en stump af det ene øre og kastes i mælken; det skal være, fordi heksen ikke skal gjøre den skade. Hans Kr. Hansen, Løgsted.
Heksene skulde samles st. Hans aften ved Breum kilde østen for Grinderslev klosterkirke ved den vej, der går over til Langesgård. Det var, inden de skulde af sted til Troms kirke. Der skulde de dandse, og der sad én og spilte på et gammelt hestehoved. Når de havde gode katte, kunde de også ride på dem der over. Derfor mærkede folkene i nabolaget altid...
Povl i Mumgård har en lille hvid orm med et rødt hoved, som han kalder sin spiritus. Når han skal ud at prange, sætter han den for øret, og den siger ham besked om, hvorledes han skal gjøre de fordelagtigste handeler. Flere bønder har sådanne spiritusser, ved hjælp åf hvilke de kan høre ved Ry å, hvad der siges i Havgård. Nik. Chr.
En ung fyr fra Sjørring, der havde trukket med kreaturer til Viborg toftmarked, kom forbi Tjele om aftenen. Da lå der en hund i vejen lige ved kirkegården. Han slog til den med hans kjæp, og så var der noget, der hvislede oppe i luften omkring hans ører. Så faldt han, hunden blev henne, og han lå længe, inden nogen fandt ham. Han blev båren hjem og lå så...
Den gamle Anders Busted fortalte følgende: Landevejen gik den gang gjennem præstegården i Juelstrup og op ved præstens høje. Han kom en morgen tidlig og vilde til Ålborg, men da han kom lige for højene, kunde han ikke få hestene af stedet, de røt lige ud af alle stropper, men uden nytte. Så vidste han aldrig, hvordan det kunde være, men gik hen æfor ved...
