I Møgelvanggårds stald, Skjoldborg, skulde der i ældre tid hver nat gå en løs stud i stalden. Ingen kunde finde dens bås, ti de var alle fulde af kvæg; den løsgående var tilovers og var borte om morgenen. n. p. jensen, hassing.
I nordsiden af Tisted plantage har ligget en gård ved navn Bisgård, der nu er forsvunden. Man har længe efter kunnet finde en brønd inde imellem træerne ved en af de mørke gange i plantagen. Der i nærheden var det efter sigende ikke rådeligt at færdes ved aftenstid, ti da færdedes en hvidklædt jomfru der. Hun havde tjent på Bisgård og havde ombragt sit...
På Gisselbækgård i Hassing skal efter sigende en kræmmer være bleven myrdet i et torvehus, der var blevet ham anvist til natteleje. Siden den tid skal det være slemt til at rumstere på nævnte sted, ja, endog den dag i dag mener man at høre tummel i pigekammeret, der netop er på den plads, hvor tørvehuset har stået. lærer n. p. jensen, hassing.
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
Ane Søes søn eller eftermand til Vesløsgård, Svinth, var en stor regnemester. Man sagde, at han havde udregnet sin dødsdag, og havde af den gejstlige øvrighed fået tilladelse til at måtte jordes i sin store have, hvor han havde udpeget en plet dertil. Det blev imidlertid ikke til, ti han ligger på Vesløs kirkegård. Skjøndt han var en regnemester, gjorde...
I Hassing, ikke langt fra St.- Tcgers kilde, findes en dal, kaldet Troldgab, og en høj, Troldhøj. Nogle mener, at det skal være Trollesgab og Trollesbøj, idet en anfører, Trolle, i en af svenskerkrigene med sin trop blev nedsablet der. Han skulde så være begraven i højen, og denne da have fået sit navn. Til bekræftelse herpå kunde for resten tjene, at i...
Ty bar vel ikke lidt mest ved fjendens indfald, dog skal der være nogle minder om dem. Således på herregården Lyngholm, Hvidbjærg v.- A, hvor der på bjælkerne i laden endnu sees sabelhug, fremkomne ved, at Svenskerne afhug havren til deres heste der. N. P. .lensen, Hassing.
Hjtlpensbjixrg, beliggende i Kobberø, Sydty, har oven på to knolde eller småhøje. Bakken skal dække et skib med gyldne skatte. Masterne dækkes af knoldene, n. p. jensen, hassinc.
I en høj ved herregården Øland, Ty, der er omsluttet af haven, er en skat. Den nuværende ejer freder smukt om den, men en af de forrige ejere, der lod grave efter skatten, begik kort efter selvmord. n. p. jensen, hassing.
Sandflugten har været hård ved Lodbjærg by og ikke levnet andet end kirken og en gård, Svegård. Kirken har endog måttet flyttes, og man påviser ude i klitterne stedet, hvor den har ligget, og kan finde spor af kirkegården. Da pladsen til en ny kirke med kirkegård skulde udpeges, var man i tvivl om, hvor det heldigste sted var, og besluttede da en aften...
Et af de ældste sogne i Ty er Hassing, som har givet herredet navn. Som en følge deraf er Hassing kirke også gammel, og sagnet fortæller, at en mester med sin svend arbejdede på murene således, at mesteren satte sydsiden, og svenden nordsiden. Da arbejdet var endt, så mesteren på sit arbejde og sagde: "Den side skal stå i tusende år", men svenden sagde:...
Jannerup kirke blev betragtet for et helligt sted, hvor de syge kunde hente lægedom, og hvor de søfarende burde knæle, inden de vovede sig fra kysten. Derfor blev der givet kirken store gaver. Der fortælles, at en mand en gang kjørte derhen med sin stakkels søn, som havde mistet sit syn. Da de var i nærheden, sagde sønnen: "Fader, hvad er det, vi ser der...
I forhold til sognet er Hassing kirkegård stor, men den nordligste side af den har også hidtil stået ubenyttet og bærer navn af Han herredernes kirkegård, idet man siger, at ligene i ældgamle tider førtes op fra det til Ty grændsende Han herred og jordedes her. Man havde nemlig selv endnu ikke hverken kirke eller kirkegård der. Der findes og spor af...
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
