1,005 datasets found
Danish Keywords: øre time Place of Narration: Vallekilde
En karl fra Frørup, som en aften gik hen ad en vej, hørte pludselig en knurren nede fra grøften som af en kat, der havde fået killinger. Han gik tæt hen til stedet og følte sig for, "for", sagde han al tid, "når jeg mærker sådant noget, vil jeg vide besked ;" men der var ingen ting at opdage, og lyden holdt nu inde. Han gik da videre hen ad vejen, men...
da.etk.DS_05_0_00085
En gammel gårdmandskone i Tarup ved Nyborg var på aftægt hos en datter, der havde fået gården, og var meget skikkelig, meu samme kone havde en anden datler, gift i et hus noget der fra, der ligesom den gamle var slem til at svire og tumle. Hver gang, gàrdkonen nu var borte, bar den gamle ost, smør o. s. v. bort til hende, der havde huset. Eu lorverdag...
I slutningen af forrige århundrede døde i Frørup en gammel præst, Schurmann, og han blev efterfulgt af sin søn; men den gamle gik igjen og spøgede, så den unge måtte til at mane ham ned. Først bad han karlen hente sig en følgrime, og sagde så til ham, at han skulde vende sig om og tage den i hånden og trække bort med; men han måtte ikke se sig om. Ude i...
To Karle og to Piger vilde en Aften skrå over Markerne til en Gård, hvortil Vejen gik i store Slyngninger. Så hørte de en Vogn komme fra Frørup Kirke-allé hen imod dem. De skyndte sig da for at komme til at krydse Vejen, når Vognen kom, og se, hvad det var for én; og de kom også først og blev stående i Ledhullet. Vognen knagede og rumlede i Vejen, som om...
da.etk.DSnr_02_H_00265
En træskomand i Tarup, Frørap sogn, fik en gang sådant et brodd i alle sine lemmer, at han næppe kunde røre sig, spise eller sove; men så en gang havde de dog fået ham udenfor sit hus, og straks blev han sund og frisk. Men da han atter kom ind, faldt han om og havde det lige så vovt som før. Sådan blev det ved i flere år; udenfor huset kunde han være...
da.etk.DS_07_0_00907
En gammel mand, der for få år siden døde i Tarup, Frørap sogn. kunde vise igjen, så snart noget var stjålet, og mange andre ting. En gang slog han øjet ud på en mand ved sin mumlen. Nu har hans søn arvet alle hans bøger og al hans klogskab; men det er ellers en rigtig godt oplært mand, og han har altid Vorherre i munden. »Vi kunde sagtens gjøre ondt«,...
da.etk.DS_06_0_00860
Min Svigermoder har tit fortalt mig, at hver Gang hendes Mand var ude, hørte de ham altid komme gående op mod den ydre Dør og tage fat i Håndtaget, en halv Time før han i Virkeligheden kom. Men pludselig hørte også det op. Vi talte med ham om det, og han vidste ikke at forklare det på anden Måde, end at han i det Øjeblik tænkte på, at det nu var Tiden at...
For Blegsot fik jeg det Råd, at vi skulde tage for 10 Øre Safran, og det skulde kommes i en Pægl Brændevin, og så skulde den Flaske graves i Jorden efter Solnedgang. Der skulde det stå i 24 Timer, derefter tages op, og nu skulde jeg af denne Vædske have en Spiseskefuld fastende hver Morgen. Det var min Bedstemoder, der gav mig det Råd, og hun hjalp mig...
da.etk.DSnr_04_0_01146
En mand i Gjersholt, Torslev sogn, vilde en vinterdag i glat fore ride til Sæby. Så kom han imod postvognen, og holdt hesten vel stærkt an, sa den stejlede, hvorved han faldt af den og forslog knæet meget stærkt. Postvognen holdt, tog ham med og kjørte ham ind i den nærmeste gård, hvorpå den kjorte videre. Manden var bleven lagt på stuegulvet, og der lå...
da.etk.JAT_06_0_00032
Pastor Christensen i Præstkjær, Brørup, kom en Søndag ved Vintertid kj ørende i Slæde til Lindknud Kirke for at holde Tjeneste. Han var ret jovial og en dygtig Landmand, der gjærne vilde snakke med Bønderne, og så gik han, som han plejede, først ind i Skolen og snakkede med Folk der. Den Dag trak det imidlertid længe ud, så der gik vel en Time over...
da.etk.DSnr_04_0_00510
I 1868 blev min første Kone syg, og hun skulde have Medicin hver anden Time, så jeg skulde selv sidde oppe ved hende om Natten og give hende den. Vi havde jo Doktoren flere Gange. Så en Nat, min Karl var kjort ud til Ribe med Doktoren, kan jeg ved Midnatstide høre en Vogn komme kj ørende ind i Gården, og det dundrede sådan, at Kakkelovnen formelig...
da.etk.DSnr_02_H_00263
Et Par Karle havde været til Legestue. Da de så gik hjem sent om Natten og kom ned i en Lavning, fik de Øje på en vældig stor Hest, der gik ved Siden af Vejen og græssede. De havde langt hjem og blev da enige om at tage den og ride et Stykke på, så kunde den nok selv finde tilbage igjen. De satte dem da begge to op, og den skridtede af, og det gik...
da.etk.DSnr_02_D_00058
Der kom nogle fra Mols og kjørte hver Løverdag Morgen til Randers med Fisk. Så skulde de over Alling Å. Vandet kunde til sine Tider stå langt op over Broen, for den var lav, og der var intet rigtigt Fratræk for Vandet. Så kunde Folk en Gang imellem høre en Røst, der sagde: »Tiden er kommen, men Manden er ikke kommen.« En Morgen kom et Par Æbeltoft-Folk...
Da den kloge mand Præjst-Jens var ungkarl, tjente han et sted, men hvor det var, véd jeg ikke. Der i gården, hvor han var karl, tjente også en pige, og hende og Præjst Jens blev kjærester. Men så blev pigen kjed af ham og gjorde det forbi. Det kunde Jens, som nu vel heller ikke så sæi t var, slet ikke lide, men sådan onskabsfuld var han nu slet ikke, for...
da.etk.DS_06_0_00787
Brejning kirke .... Herremanden tænkte, at degnen måske havde været oppe at tænde alterlysene, men så glemt at slukke dem igjen, da han gik, og han gik op og blæste dem ud; men da han atter vilde gå ud, stod der en stor hvid skikkelse i kirkedoren og spærrede ham vejen. Han bød den at gå til side, ellers vilde der times den en ulykke, men den blev...
Når bruden ser surt, bliver det regnvejr bryllupsdagen. V. Bennike.
De, der spiser meget salt, er lette ' til at blive forelskede og er flittige kirkegængere. y. Bennike.
da.etk.JAT_03_0_00174
Man kan godt love lærken noget for af den at lære at synge og blive glad. Horsens V. Bennike.
da.etk.JAT_01_0_01503
Spiser man mange rå fugleæg, bliver man god til at synge, helst må det være af sangfugle, .hil. V. Bennike.
da.etk.JAT_01_0_01412
Ojæslinger må have smeltet smør på spidsen af en kniv, tor de må få græs. Det samme gjælder fol. Vestjylland. V. Bennike.
da.etk.JAT_01_0_01176