I Kyllingborg mose, hvor tinggården i Værslev før lå, går en pige endnu både ved nat og dag i sine gamle klæder. Hun havde det så strængt på gården og havde ingen forældre at søge til. En gang var hun falden i søvn på en stol, og så tog de og bandt stolebenene til hendes ben, uden at hun mærkede det, og dernæst gav konen hende én under øret, så hun med...
Når det ringer for éns højre øre, da er det Djævelen, der søger én. Men så skal man sige: Gud, vær mig synder nådig! så viger han bort. P. K. Madsen.
Ørentvisten er så skarns til at søge efter folks øren. Den kravler så ind i hovedet, hvor den bygger sit bo og yngler helt forskrækkeligt. Så bliver mennesket tåbeligt- A. E. Jakobsen.
Mogens's og Kristians døtre i Tise skulde en gang kjøre til Trandum kirke, hvor der boede en klog pige, som de skulde søge råd hos. Den ene af pigerne boede i Nørre-Tise, og den anden i Sønder-Tise, og så vilde den ene jo kjøre om ad den anden og tage hende med. Det var om uatten klokken 2 og månelyst, og der var et tyndt lag sne på jorden. Som de nu...
For nogle år siden havde de i Egitslevmagle en degn, som var meget gram til at vise igjen. Så traf det sig en gang, at han havde forlagt sin pennekniv, og troede da, at pigen eller også en dreng, han havde i sin tjeneste, havde stjålet den. Han gjorde da sine kunster for at få tyven til at bringe det stjålne tilbage, men det varede kun en times tid,...
Min Svigermoder har tit fortalt mig, at hver Gang hendes Mand var ude, hørte de ham altid komme gående op mod den ydre Dør og tage fat i Håndtaget, en halv Time før han i Virkeligheden kom. Men pludselig hørte også det op. Vi talte med ham om det, og han vidste ikke at forklare det på anden Måde, end at han i det Øjeblik tænkte på, at det nu var Tiden at...
da.etk.DSnr_06_0_00017
For Blegsot fik jeg det Råd, at vi skulde tage for 10 Øre Safran, og det skulde kommes i en Pægl Brændevin, og så skulde den Flaske graves i Jorden efter Solnedgang. Der skulde det stå i 24 Timer, derefter tages op, og nu skulde jeg af denne Vædske have en Spiseskefuld fastende hver Morgen. Det var min Bedstemoder, der gav mig det Råd, og hun hjalp mig...
Søren Hansen kom hen til mig en Vinterdag og sagde: om a vilde ikke følge med ham hjem, for en af hans Køer var bleven bejsegal inde i Nødset. Så fulgte a med ham hjem, og vi gik derud. Da stod Køerne helt rolige. Vi stod nu og keg på dem en lille Smule, og så begyndte Koen at spjætte med Benene og piske med Halen akkurat ligesom når deher Krogbræmser...
Jeg boede en Tid på en Gård i Lert, Sommersted Sogn. Så døjede vi sådan med Kalvekastning, og det var noget strængt noget, når en 15, 16 Køer kastede Kalvene i Vinterens Løb. Kalvene var snart ikke større end Kattekillinger. Jeg klagede så min Nød til min Svoger i Kolding, og han randede mig til at henvende mig til August Hue i Nærheden af Flensborg. Jeg...
Bredkjær i Nøvling er en gammel Hovedgård. Til Nord for Gården løber Storåen i en Lavning, som endnu kaldes Bredkja^r og er overfor Asbjærg Enge. Manden i Bredkjær skal en Gang have sat en Kjedel ned der fuld af Penge og Sølv- og Guldsager. De blev satte ned lige for en Krig, og der har en Gang været prøvet på at få Skatten op, men de fik den ikke...
Den gamle jomfru i Snogbæk, der er døv, fortæller, hvordan hun er bleven det. Hun opholdt sig på Dalsbygård, hvor hun var født, og så var der en stue, hvor de sagde, det spøgte i, og der skulde hun og jomfruen logere - det var vist på et besøg hos søsteren, som var kone i gården. De lå i samme seng, og som de var omtrent i æ søvn, hører hun, der er...
Da Tvis Kirke var falden ned, vilde Folkene have en ny Kirke bygget. De vilde have haft den til at ligge ved Tvislund, men alt hvad de byggede om Dagen, det blev revet ned om Natten. Så snakker Folkene med Jens Hvas om det, og han giver dem ind, at de skal søge til en klog Mand om Råd og få at vide af ham, hvor Kirken skulde bygges. De opspørger så den...
En mand i Gjersholt, Torslev sogn, vilde en vinterdag i glat fore ride til Sæby. Så kom han imod postvognen, og holdt hesten vel stærkt an, sa den stejlede, hvorved han faldt af den og forslog knæet meget stærkt. Postvognen holdt, tog ham med og kjørte ham ind i den nærmeste gård, hvorpå den kjorte videre. Manden var bleven lagt på stuegulvet, og der lå...
Pastor Christensen i Præstkjær, Brørup, kom en Søndag ved Vintertid kj ørende i Slæde til Lindknud Kirke for at holde Tjeneste. Han var ret jovial og en dygtig Landmand, der gjærne vilde snakke med Bønderne, og så gik han, som han plejede, først ind i Skolen og snakkede med Folk der. Den Dag trak det imidlertid længe ud, så der gik vel en Time over...
I 1868 blev min første Kone syg, og hun skulde have Medicin hver anden Time, så jeg skulde selv sidde oppe ved hende om Natten og give hende den. Vi havde jo Doktoren flere Gange. Så en Nat, min Karl var kjort ud til Ribe med Doktoren, kan jeg ved Midnatstide høre en Vogn komme kj ørende ind i Gården, og det dundrede sådan, at Kakkelovnen formelig...
Et Par Karle havde været til Legestue. Da de så gik hjem sent om Natten og kom ned i en Lavning, fik de Øje på en vældig stor Hest, der gik ved Siden af Vejen og græssede. De havde langt hjem og blev da enige om at tage den og ride et Stykke på, så kunde den nok selv finde tilbage igjen. De satte dem da begge to op, og den skridtede af, og det gik...
Der kom nogle fra Mols og kjørte hver Løverdag Morgen til Randers med Fisk. Så skulde de over Alling Å. Vandet kunde til sine Tider stå langt op over Broen, for den var lav, og der var intet rigtigt Fratræk for Vandet. Så kunde Folk en Gang imellem høre en Røst, der sagde: »Tiden er kommen, men Manden er ikke kommen.« En Morgen kom et Par Æbeltoft-Folk...
Da den kloge mand Præjst-Jens var ungkarl, tjente han et sted, men hvor det var, véd jeg ikke. Der i gården, hvor han var karl, tjente også en pige, og hende og Præjst Jens blev kjærester. Men så blev pigen kjed af ham og gjorde det forbi. Det kunde Jens, som nu vel heller ikke så sæi t var, slet ikke lide, men sådan onskabsfuld var han nu slet ikke, for...
Brejning kirke .... Herremanden tænkte, at degnen måske havde været oppe at tænde alterlysene, men så glemt at slukke dem igjen, da han gik, og han gik op og blæste dem ud; men da han atter vilde gå ud, stod der en stor hvid skikkelse i kirkedoren og spærrede ham vejen. Han bød den at gå til side, ellers vilde der times den en ulykke, men den blev...
