Når Vendelboerne får et nyt kreatur, hvisker de følgende ind i øret på det, for at det ikke skal løbe bort: »Hør, bitte N. N. (navnet), her skal du gå og her skal du vær', hvor du er kommen fra, er gården ød', folken' død' og husen' ned', der skal du åller ker' dig efter mer'«. I navnet F., S. og H. Nik. Chr.
Min Svigermoder har tit fortalt mig, at hver Gang hendes Mand var ude, hørte de ham altid komme gående op mod den ydre Dør og tage fat i Håndtaget, en halv Time før han i Virkeligheden kom. Men pludselig hørte også det op. Vi talte med ham om det, og han vidste ikke at forklare det på anden Måde, end at han i det Øjeblik tænkte på, at det nu var Tiden at...
da.etk.DSnr_06_0_00017
For Blegsot fik jeg det Råd, at vi skulde tage for 10 Øre Safran, og det skulde kommes i en Pægl Brændevin, og så skulde den Flaske graves i Jorden efter Solnedgang. Der skulde det stå i 24 Timer, derefter tages op, og nu skulde jeg af denne Vædske have en Spiseskefuld fastende hver Morgen. Det var min Bedstemoder, der gav mig det Råd, og hun hjalp mig...
Søren Hansen kom hen til mig en Vinterdag og sagde: om a vilde ikke følge med ham hjem, for en af hans Køer var bleven bejsegal inde i Nødset. Så fulgte a med ham hjem, og vi gik derud. Da stod Køerne helt rolige. Vi stod nu og keg på dem en lille Smule, og så begyndte Koen at spjætte med Benene og piske med Halen akkurat ligesom når deher Krogbræmser...
En mand i Gjersholt, Torslev sogn, vilde en vinterdag i glat fore ride til Sæby. Så kom han imod postvognen, og holdt hesten vel stærkt an, sa den stejlede, hvorved han faldt af den og forslog knæet meget stærkt. Postvognen holdt, tog ham med og kjørte ham ind i den nærmeste gård, hvorpå den kjorte videre. Manden var bleven lagt på stuegulvet, og der lå...
Pastor Christensen i Præstkjær, Brørup, kom en Søndag ved Vintertid kj ørende i Slæde til Lindknud Kirke for at holde Tjeneste. Han var ret jovial og en dygtig Landmand, der gjærne vilde snakke med Bønderne, og så gik han, som han plejede, først ind i Skolen og snakkede med Folk der. Den Dag trak det imidlertid længe ud, så der gik vel en Time over...
I 1868 blev min første Kone syg, og hun skulde have Medicin hver anden Time, så jeg skulde selv sidde oppe ved hende om Natten og give hende den. Vi havde jo Doktoren flere Gange. Så en Nat, min Karl var kjort ud til Ribe med Doktoren, kan jeg ved Midnatstide høre en Vogn komme kj ørende ind i Gården, og det dundrede sådan, at Kakkelovnen formelig...
Et Par Karle havde været til Legestue. Da de så gik hjem sent om Natten og kom ned i en Lavning, fik de Øje på en vældig stor Hest, der gik ved Siden af Vejen og græssede. De havde langt hjem og blev da enige om at tage den og ride et Stykke på, så kunde den nok selv finde tilbage igjen. De satte dem da begge to op, og den skridtede af, og det gik...
Der kom nogle fra Mols og kjørte hver Løverdag Morgen til Randers med Fisk. Så skulde de over Alling Å. Vandet kunde til sine Tider stå langt op over Broen, for den var lav, og der var intet rigtigt Fratræk for Vandet. Så kunde Folk en Gang imellem høre en Røst, der sagde: »Tiden er kommen, men Manden er ikke kommen.« En Morgen kom et Par Æbeltoft-Folk...
Da den kloge mand Præjst-Jens var ungkarl, tjente han et sted, men hvor det var, véd jeg ikke. Der i gården, hvor han var karl, tjente også en pige, og hende og Præjst Jens blev kjærester. Men så blev pigen kjed af ham og gjorde det forbi. Det kunde Jens, som nu vel heller ikke så sæi t var, slet ikke lide, men sådan onskabsfuld var han nu slet ikke, for...
Brejning kirke .... Herremanden tænkte, at degnen måske havde været oppe at tænde alterlysene, men så glemt at slukke dem igjen, da han gik, og han gik op og blæste dem ud; men da han atter vilde gå ud, stod der en stor hvid skikkelse i kirkedoren og spærrede ham vejen. Han bød den at gå til side, ellers vilde der times den en ulykke, men den blev...
Her var bryllupsgilde i tre dage: fredag, løverdag og søndag. Den mellemste dag dandsede de bruden af laget. Bruden dandsede forst med brudepigerne, så med de andre piger, med hver levende sjæl. Nu dannede de kreds om hende, og så brød konerne ind og vilde have fat i hende. Så skulde hun dandse med hver kone. Én må nok sige: Den arme brud! Brudgommen...
Alle insekter er døve uden øren og horelse. Men klingen på bækken for bierne er ej opkommen for deres men for naboernes skyld, at de skulle vide bierne den at hore til, som følger dennem efter med klang. De vulgi.
I en dal vest for Viborg gik en gjenganger. Så kom en mand kjørende en aften og vilde gjennem dalen, og han havde travlt. Vest for dalen lå en gård, og den kom han om ved. Manden der rådede ham fra at kjøre videre. Men han skulde hjem, og så kjørte han i Guds navn. Midt i dalen gjør hestene holdt og kan ikke komme af stedet. Så står han af og ser sig om,...
Gårdmand Jens Jespersen i Stenholdt fortæller følgende: »Min fader havde et par stude, der efter en kjøretur blev sit dårlige, at de næsten ikke kunde hverken gå eller stå. Så sagde ban: »Det må være et ondt menneske, der har lagt noget på vejen, som dyrene er gået over, og det er skyld i sygdommen.« Nu var det heldigt, at der den gang i Stenholdt boede...
A var en gang nede på Himmerland og kom så til at følges med en karl forbi Bjørnsholm. Der kom en forfærdelig glubsk hund springende ud imod os. A blev ræd, men han løftede lige det ene ben og tog ned under foden, og så tav hunden og luskede af. Det var ved middagstid, dether gik for sig. Nogle timer efter sagde karlen til mig: »Troer du nu ikke, det var...
En bestemt Time hver Nat kommer der kjørende en Vogn med et Par sorte Heste for ind på Tølløse ved Holbæk, og Ilden står dem ud af Næseborene. Lærer Pedersens Kone, Pjedsted. Tølløse S., Merløse H.
da.etk.DSnr_05_0_00149
Der er også Spøgeri på Donneruplund. Der er Plantning på begge Sider af Vejen ned efter Give, og der skal gå en Dame fulgt af to sorte Hunde. En Aften kom der en Mand og fortalte, at de havde været efter ham. De kom nede ved en Kalvhave, og så blev de ved at følge ham, til han kom ud af den Plantning. Give S., Nørvang H. Kristen Mortensen Hauberg,...
da.etk.DSnr_05_0_00723
A tjente ved Nikolaj Dals i Åstorp i 11 År, og hans Kone fortalte mig en Historie omme fra Halk, hvor hun var fra, men a véd jo ikke, om det er sandt. En Mand skulde kjøre til Mølle med et Læs Korn, for der skulde være Bryllup. Det blev sent for ham, inden de blev færdige med Malingen, og så siger Mollersvenden: »Du må ikke kjøre hjem i Aften, for der er...
Min fader så tit Parykmanden, når han gik med hans bøsse om aftenen. Han havde et forfærdelig langt hår, der nåede ned over hans øjne. En gang kom han til at følges med ham, og da de så kom til en korsvej, standsede Parykmanden. Så vilde min fader se tilbage efter ham, og da var han bleven så lang, at han snart ikke kunde se til ovret af ham, og så med...
