Der var en degn i Tanderup, som tillige var maler. Han skal have været meget slem til at bagtale præsten, pastor Ahrensbach, hvorfor der kom misforståelse mellem dem. Så en søndag endte præsten sin præken med følgende: En maler og en praler og en skarns bagtaler, som maler en mand med et par lange ører, en langøret maler, L. F.
Der blev en Karl væk i Sønderup på Tyholm, og i længere Tid havde ingen hørt til ham. Så kom der en Vogn kj ørende og vilde til Tisted med Korn. Da kommer den forbi en ridende Karl, og Kusken på Vognen kj endte ham godt nok, for det var netop den Karl, der var bleven væk. Han spørger ham om, hvor han var nu. Han svarer, at han var i Tybjærg. »Hvor skal...
Min Svigermoder har tit fortalt mig, at hver Gang hendes Mand var ude, hørte de ham altid komme gående op mod den ydre Dør og tage fat i Håndtaget, en halv Time før han i Virkeligheden kom. Men pludselig hørte også det op. Vi talte med ham om det, og han vidste ikke at forklare det på anden Måde, end at han i det Øjeblik tænkte på, at det nu var Tiden at...
da.etk.DSnr_06_0_00017
For Blegsot fik jeg det Råd, at vi skulde tage for 10 Øre Safran, og det skulde kommes i en Pægl Brændevin, og så skulde den Flaske graves i Jorden efter Solnedgang. Der skulde det stå i 24 Timer, derefter tages op, og nu skulde jeg af denne Vædske have en Spiseskefuld fastende hver Morgen. Det var min Bedstemoder, der gav mig det Råd, og hun hjalp mig...
Manden på Follerupgård, han hed L. F. Holst, havde været i Holsten og kom kj ørende hjem efter. Da han kom over Spangen på Follerup Mark, bad han Kusken holde stille, og så stod han op i Vognen og sagde, han kunde se en Ligskare. Det var Gårdens Folk, han så', men han kj endte ikke den, der kjørte den forreste Vogn, og han så' ikke hans Kusk imellem dem....
En mand i Gjersholt, Torslev sogn, vilde en vinterdag i glat fore ride til Sæby. Så kom han imod postvognen, og holdt hesten vel stærkt an, sa den stejlede, hvorved han faldt af den og forslog knæet meget stærkt. Postvognen holdt, tog ham med og kjørte ham ind i den nærmeste gård, hvorpå den kjorte videre. Manden var bleven lagt på stuegulvet, og der lå...
Pastor Christensen i Præstkjær, Brørup, kom en Søndag ved Vintertid kj ørende i Slæde til Lindknud Kirke for at holde Tjeneste. Han var ret jovial og en dygtig Landmand, der gjærne vilde snakke med Bønderne, og så gik han, som han plejede, først ind i Skolen og snakkede med Folk der. Den Dag trak det imidlertid længe ud, så der gik vel en Time over...
I 1868 blev min første Kone syg, og hun skulde have Medicin hver anden Time, så jeg skulde selv sidde oppe ved hende om Natten og give hende den. Vi havde jo Doktoren flere Gange. Så en Nat, min Karl var kjort ud til Ribe med Doktoren, kan jeg ved Midnatstide høre en Vogn komme kj ørende ind i Gården, og det dundrede sådan, at Kakkelovnen formelig...
Et Par Karle havde været til Legestue. Da de så gik hjem sent om Natten og kom ned i en Lavning, fik de Øje på en vældig stor Hest, der gik ved Siden af Vejen og græssede. De havde langt hjem og blev da enige om at tage den og ride et Stykke på, så kunde den nok selv finde tilbage igjen. De satte dem da begge to op, og den skridtede af, og det gik...
Der kom nogle fra Mols og kjørte hver Løverdag Morgen til Randers med Fisk. Så skulde de over Alling Å. Vandet kunde til sine Tider stå langt op over Broen, for den var lav, og der var intet rigtigt Fratræk for Vandet. Så kunde Folk en Gang imellem høre en Røst, der sagde: »Tiden er kommen, men Manden er ikke kommen.« En Morgen kom et Par Æbeltoft-Folk...
Da den kloge mand Præjst-Jens var ungkarl, tjente han et sted, men hvor det var, véd jeg ikke. Der i gården, hvor han var karl, tjente også en pige, og hende og Præjst Jens blev kjærester. Men så blev pigen kjed af ham og gjorde det forbi. Det kunde Jens, som nu vel heller ikke så sæi t var, slet ikke lide, men sådan onskabsfuld var han nu slet ikke, for...
Brejning kirke .... Herremanden tænkte, at degnen måske havde været oppe at tænde alterlysene, men så glemt at slukke dem igjen, da han gik, og han gik op og blæste dem ud; men da han atter vilde gå ud, stod der en stor hvid skikkelse i kirkedoren og spærrede ham vejen. Han bød den at gå til side, ellers vilde der times den en ulykke, men den blev...
Do mo endt hwøjsel om Awtningen, få så komme Fanen. Randers. Opt. af Lærer R. C. Andersen, Randers, f. T. på Djursland.
da.etk.DSnr_06_0_00121
Jower har hoved og ojne i begge ender. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_E_00181
En bestemt Time hver Nat kommer der kjørende en Vogn med et Par sorte Heste for ind på Tølløse ved Holbæk, og Ilden står dem ud af Næseborene. Lærer Pedersens Kone, Pjedsted. Tølløse S., Merløse H.
da.etk.DSnr_05_0_00149
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
I Hemmed og Bonderup sagde de gamle: De wer u ottes eller it, I Gjerrild: endtes. De siger hun til klokken. Ent. klåkken, kattin, sængin; At. klok-æen, katøen, sængen. TJbest. bæste, hest. bcestøen. Gjerrild.
At et Barn er forbyttet, kj endes på den blegere, blålige Ansigtsfarve, og på, at det er mindre af Vægst og ofte puklet. J. Madsen.
