Når hønen lægger vindæg, skal den puttes gjennem et par mandsbukser, så skal der igjen komme skal på æggene. Det hjælper også, når man binder dens ben sammen og hænger den en halv times tid op på et bjælkehoved. Chr. Weiss.
Når der skal bæres noget i en kovse et sted hen, tager kvindfolkene deres skjorter op og løser et strømpebånd op, som så bindes i ørerne af kovsen og nu bruges til at bære den i. Dog er det nu kun de ældre koner, der gjør det. E. T. Kristensen.
Holger Danske var en gang inde i en kro og havde bundet sin hest udenfor. Men lidt efter kom hans fjende, og da han så den velbekjendte hest, skar han ørene af den. Derpå gik han ind til Holger Danske og sagde til ham: «Det er da skrækkeligt, så stærk en storm det er, den har endogså blæst ørene af din hest.» «Det var da underligt,> sagde Holger...
Min Svigermoder har tit fortalt mig, at hver Gang hendes Mand var ude, hørte de ham altid komme gående op mod den ydre Dør og tage fat i Håndtaget, en halv Time før han i Virkeligheden kom. Men pludselig hørte også det op. Vi talte med ham om det, og han vidste ikke at forklare det på anden Måde, end at han i det Øjeblik tænkte på, at det nu var Tiden at...
da.etk.DSnr_06_0_00017
For Blegsot fik jeg det Råd, at vi skulde tage for 10 Øre Safran, og det skulde kommes i en Pægl Brændevin, og så skulde den Flaske graves i Jorden efter Solnedgang. Der skulde det stå i 24 Timer, derefter tages op, og nu skulde jeg af denne Vædske have en Spiseskefuld fastende hver Morgen. Det var min Bedstemoder, der gav mig det Råd, og hun hjalp mig...
I en dal vest for Viborg gik en gjenganger. Så kom en mand kjørende en aften og vilde gjennem dalen, og han havde travlt. Vest for dalen lå en gård, og den kom han om ved. Manden der rådede ham fra at kjøre videre. Men han skulde hjem, og så kjørte han i Guds navn. Midt i dalen gjør hestene holdt og kan ikke komme af stedet. Så står han af og ser sig om,...
A var en gang nede på Himmerland og kom så til at følges med en karl forbi Bjørnsholm. Der kom en forfærdelig glubsk hund springende ud imod os. A blev ræd, men han løftede lige det ene ben og tog ned under foden, og så tav hunden og luskede af. Det var ved middagstid, dether gik for sig. Nogle timer efter sagde karlen til mig: »Troer du nu ikke, det var...
Kolden. Man tager en halv muskat og lige så meget allun, som muskaten vejer, dette pulveriseres og mænges til hobe, det bedste muligt er; siden deles det i tre pulvere, den halve del skal den syge have en time før det rister ham i tre skefuld æddike og tre skefuld hyldevand, den anden halve del af pulveret deles igjen i to lige dele og gives det ene den...
En mand i Gjersholt, Torslev sogn, vilde en vinterdag i glat fore ride til Sæby. Så kom han imod postvognen, og holdt hesten vel stærkt an, sa den stejlede, hvorved han faldt af den og forslog knæet meget stærkt. Postvognen holdt, tog ham med og kjørte ham ind i den nærmeste gård, hvorpå den kjorte videre. Manden var bleven lagt på stuegulvet, og der lå...
Pastor Christensen i Præstkjær, Brørup, kom en Søndag ved Vintertid kj ørende i Slæde til Lindknud Kirke for at holde Tjeneste. Han var ret jovial og en dygtig Landmand, der gjærne vilde snakke med Bønderne, og så gik han, som han plejede, først ind i Skolen og snakkede med Folk der. Den Dag trak det imidlertid længe ud, så der gik vel en Time over...
I 1868 blev min første Kone syg, og hun skulde have Medicin hver anden Time, så jeg skulde selv sidde oppe ved hende om Natten og give hende den. Vi havde jo Doktoren flere Gange. Så en Nat, min Karl var kjort ud til Ribe med Doktoren, kan jeg ved Midnatstide høre en Vogn komme kj ørende ind i Gården, og det dundrede sådan, at Kakkelovnen formelig...
Et Par Karle havde været til Legestue. Da de så gik hjem sent om Natten og kom ned i en Lavning, fik de Øje på en vældig stor Hest, der gik ved Siden af Vejen og græssede. De havde langt hjem og blev da enige om at tage den og ride et Stykke på, så kunde den nok selv finde tilbage igjen. De satte dem da begge to op, og den skridtede af, og det gik...
Der kom nogle fra Mols og kjørte hver Løverdag Morgen til Randers med Fisk. Så skulde de over Alling Å. Vandet kunde til sine Tider stå langt op over Broen, for den var lav, og der var intet rigtigt Fratræk for Vandet. Så kunde Folk en Gang imellem høre en Røst, der sagde: »Tiden er kommen, men Manden er ikke kommen.« En Morgen kom et Par Æbeltoft-Folk...
Da den kloge mand Præjst-Jens var ungkarl, tjente han et sted, men hvor det var, véd jeg ikke. Der i gården, hvor han var karl, tjente også en pige, og hende og Præjst Jens blev kjærester. Men så blev pigen kjed af ham og gjorde det forbi. Det kunde Jens, som nu vel heller ikke så sæi t var, slet ikke lide, men sådan onskabsfuld var han nu slet ikke, for...
Brejning kirke .... Herremanden tænkte, at degnen måske havde været oppe at tænde alterlysene, men så glemt at slukke dem igjen, da han gik, og han gik op og blæste dem ud; men da han atter vilde gå ud, stod der en stor hvid skikkelse i kirkedoren og spærrede ham vejen. Han bød den at gå til side, ellers vilde der times den en ulykke, men den blev...
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
En bestemt Time hver Nat kommer der kjørende en Vogn med et Par sorte Heste for ind på Tølløse ved Holbæk, og Ilden står dem ud af Næseborene. Lærer Pedersens Kone, Pjedsted. Tølløse S., Merløse H.
da.etk.DSnr_05_0_00149
Det var henne i Ferslev, der kom en kræmmer til at ligge. Da han nu lå i sengen og sov med hovedet på den ene side, så går konen hen og sætter en støbeske, de havde, på ilden og smælter bly i den og hælder det bly ned i hans øre. Han døer jo og bliver begravet, og de beholder det, kræmmeren havde. Det står så hen en lang tid, da bliver graven kast op...
En gammel kone fortæller, at der gives folk. der kan binde og løse hugorme, det kunde hendes egen fader, men hun kan ikke, i det mindste ikke binde dem, men vel nok løse dem, hvis de var bundne, det skal der ikke mange ord til. Når de er bundne, kan man tage dem og gjøre ved dem, hvad man vil, de bider ikke, for de kau ikke, før det løsende ord er...
