975 datasets found
Danish Keywords: øre skrive
Hellig tre kongers aften skal man skrive de hellige tre kongers navne på en seddel og lægge under sit bøjre øre og så skal det blive åbenbaret i drømme, hvad man skal hændes det år igjennem. j. B.
da.etk.JAT_01_0_00562
Jens Krænsen i Lodskovvad havde også Ord for at kunne stille løbske Heste. En Gang kom han og hans Kone kj ørende fra Skagen, og han havde en Brodersøn der hjemme ved sig, som han havde sagt til, hvad der skulde siges til Bæsterne, og han havde fået det skrevet op, men havde ikke fået det lært uden ad. Da vælt Manden, og Bæsterne blev forkyvst og løb...
da.etk.DSnr_06_0_00368
Væselen strider med slangen (Plin. 20, 23) og æder rude, for at den ej af giften skal skades .... tager heller en mus eller frø i en kostald, hvor ej plantes rude for den, til med skrives det om den, at forgift kan ej skade de o mer, end den skader storken . . . undfanger med øret og foder af munden. Fabel! Petr. Septr.: De vulgi.
da.etk.DS_02_E_00201
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
Over en patientes dør skrives ofte: Fieber blieb heraus, N. N. ist nicht zu hans. 1575—76. J. B.
da.etk.DS_07_0_01576
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02315
Når Lukas begynder at skrive i almanakken, så får vi regn.
da.etk.JAT_01_0_00558
For jeddervol. Der skrives: Affa affala, affala menos. Anders Udsen, Norup.
da.etk.DS_07_0_01740
På Vindum-Overgård har de i et værelse set 12 sidde omkring et bord og skrive, og den 13. sad der som præsident. De havde jo også gjort megen uret i deres skriverstue der. Men da nogle så ret efter, var der ingen alligevel, mads eriksen, brandstr.
da.etk.DS_05_0_00577
Limfjorden skal have gået tæt op til Fredsø på sydostkant og op til Tødsø ad Dragstrup fra vest. De har ankret Op til Fredsø. peder skriver, mors.
da.etk.DS_03_0_01758
Søren Bødkers gård i Kvorning kaldes Skrivergården. 300 alen nord for gården i:gger en høj, der kaldes Tinghøj. Her holdtes i gamle dage ting, og når der var noget, der skulde skrives, gik man ned i gården. j. jensen, mollerup.
da.etk.DS_03_0_01661
Over hver hest skulde der skrives et marekors> for at maren ikke skulde ride den. A. H. Poulsen. Det er en otteoddet stjærne, skreven ud i ét træk.
da.etk.DS_02_F_00090
På Vejerslev mark er nogle store lyngbakker, der kaldes Smedebjcerge. Der hortes i gamle tider ora natten, at der blev smedet i disse bakker. Mads Skriver.
da.etk.DS_01_0_00106
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01097
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
da.etk.JAT_03_0_00428
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00423
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00422