905 datasets found
Danish Keywords: øre ende
Der var en degn i Tanderup, som tillige var maler. Han skal have været meget slem til at bagtale præsten, pastor Ahrensbach, hvorfor der kom misforståelse mellem dem. Så en søndag endte præsten sin præken med følgende: “En maler og en praler og en skarns bagtaler, som maler en mand med et par lange ører, en langøret maler”, L. F.
da.etk.JAH_06_0_00651
Der blev en Karl væk i Sønderup på Tyholm, og i længere Tid havde ingen hørt til ham. Så kom der en Vogn kj ørende og vilde til Tisted med Korn. Da kommer den forbi en ridende Karl, og Kusken på Vognen kj endte ham godt nok, for det var netop den Karl, der var bleven væk. Han spørger ham om, hvor han var nu. Han svarer, at han var i Tybjærg. »Hvor skal...
da.etk.DSnr_01_0_00628
Manden på Follerupgård, han hed L. F. Holst, havde været i Holsten og kom kj ørende hjem efter. Da han kom over Spangen på Follerup Mark, bad han Kusken holde stille, og så stod han op i Vognen og sagde, han kunde se en Ligskare. Det var Gårdens Folk, han så', men han kj endte ikke den, der kjørte den forreste Vogn, og han så' ikke hans Kusk imellem dem....
da.etk.DSnr_02_H_00487
Do mo endt hwøjsel om Awtningen, få så komme Fanen. Randers. Opt. af Lærer R. C. Andersen, Randers, f. T. på Djursland.
da.etk.DSnr_06_0_00121
Jower har hoved og ojne i begge ender. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_E_00181
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02315
I Hemmed og Bonderup sagde de gamle: De wer u ottes eller it, I Gjerrild: endtes. De siger hun til klokken. Ent. klåkken, kattin, sængin; At. klok-æen, katøen, sængen. TJbest. bæste, hest. bcestøen. Gjerrild.
da.etk.JAT_06_0_01254
At et Barn er forbyttet, kj endes på den blegere, blålige Ansigtsfarve, og på, at det er mindre af Vægst og ofte puklet. J. Madsen.
da.etk.DSnr_01_0_00673
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01097
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
da.etk.JAT_03_0_00428
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00423
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00422
Når man synes, det ringer for sit venstre øre, skal man bide i sin venstre lillefinger, så holder det op med at ringe, ti da bider den i sin tunge, som taler ondt. N. Kr. P., Gr.
da.etk.JAT_03_0_00421
Stedet her er lejet på 500 år, og der skal gives 2 kr. årlig af det, og så skal a jo give kommuneskat af det. For øjeblikket er det 14 øre. Ellers er der ingen anden udgift. Det er en klitlod, og a holder på den to stude og to køer og 17 får. Kristen Jepsen, Rødehus.
da.etk.JAT_01_0_01614
Når man rider ud af gården med en hest, der skal sælges på et marked, kan man se på dens ører, om den bliver solgt (dier ej, alt efter som de vender frem eller tilbage, j. H.
da.etk.JAT_01_0_00980
Galgebjærg vester fra Vrist er nu væk, men de bliver ved at have navnet, de bjærge nemlig, der er Uge osten for. Det er endnu nogle af de højeste bjærge pa Harboøre — ja, dem ved Lille-Øre er lige så høje. Der hængte de havtyvene. Den gamle Peder Vrist var en stor tyv. De sagde om ham, at om de rejste en galge uden for hans dør, vilde han dog stjæle....
da.etk.JAH_05_0_00749
Jeg har hørt sige, at igjennem Giver kommer der om Natten en gammel Kjælling kj ørende i en Pigtønde. Giver S., Års H. Opt. af Søren Hansen, Giver.
da.etk.DSnr_05_0_00007
En Mand kom kj ørende fra Sæby og kom forbi Posthøjen på Ørtoft Mark. Da kom der en bitte én og sagde: Han skulde hilse FattigBonde, at Kong Davfæt var død. Så kom han hjem og sagde, at han kunde ikke forstå det, for der kom . . . Så rejste Hunden under Kakkelovnen sig og strækkede sig og sagde: »Nu skal a ikke være her længere, nu må a afsted.« De...
da.etk.DSnr_01_0_00278