Der går en småvej tværs over landevejen et stykke sønden for Kjeldgårdsminde, de kalder den Jordemodervejen, og der kom min fader en morgen før dag kjørende ad den. Så kjørte han fast. Han står da af og vil se, hvad det er ved det, og slår ild med sit fyrtøj ved ørerne og næsen af hestene, satte sig så atter op og kjørte til. Da kunde han høre noget, der...
Det var henne i Hjerk, der var nogle folk, der kom i tanker om, at deres barn var blevet forbyttet, hvad man kalder en skyvvting. Så gik de hen til en klog én og spurgte, om han kunde kjende dem råd til det. ~ Hun sagde, at de skulde slagte deres gris og lægge på bordet med ører og al ting og så lade ham være ene inde ved den. Som han nu sad der,...
A var i Liinbjærg en aften og skulde mellem 11 og 12 gå ad en vej op ad Bøgedal. Som a går, falder a ned på næse og mund, og der var ingen verdens ting at se. Sådan rendte det på mig tre gange, og tredje gang, a faldt, slog a mig slemt ind for mit bryst. Så var der en sådan lyd for mine ører som en nåstren og en pojen af gjæs. Da a kommer nu hjem, vil...
Når man vil gå ud på jagt. kaster man en træsko over hovedet. Hvor den vender næsen hen, skal man gå hen ad.
Sidder de forreste tænder på et menneske vidt fra hinanden, bliver det berejst, Lars Frederiksen.
Klor den højre side af næsen, kommer der fremmede mandfolk; klør den venstre, bliver det kvindfolk, og klør det lige midt på næsen, kan man belave sig på besøg af begge kjøn. j. g. Pinholt.
Når det venstre næsebor klør, så kommer der damefremmede, er det det højre, så herrefr. Klor hele næsen, er do næsvise. p. l. J.
Når næsen kløer, kommer man i lag med næsvisedo folk. Nik-. Chr.
Der var et Par Folk, som havde blot en eneste Søn. Han blev sådan en 5, 6 År og derover, men vogste ikke og var omtrent lige så tyk, som han var lang. Så kom Forældrene i Tanker om, at han vist var bleven forbyttet. Konen gik og klagede sig over det og vidste ikke, hvordan hun skulde bære sig ad med at få det opklaret. En Gang havde de slagtet en Gris,...
Der var en Mand i Råbelev, hed Niels Tostensøn, som var et værkeligt Hoved og havde Lyst til at erfare allehånde æventyrlige Spil. Denne Niels gik en Nat udi sin Drukkenskab til en liden Høj, liggendes nordøst for Råbelev Kirke og kaldes Bondes Høj, og sagde: »Bonde, her ud, jeg vil slås med dig.« Bonde forsømmer sig ikke, kommer flugs ud som en liden...
Bødker-Marianes faders bedstefader var møller i Lindegårds mølle, han havde Cyprianus. En dag var der kommen en mand til mølle, og mens han fik sin pose malet, gik han jo ind i raøllerstuen. Der var en hylde ved loftet med bøger på; han rækker op og tager én ned og sætter sig til at læse. Men det var Cyprianus, han havde fået fat i, og som han allerbedst...
I Torsted i Ty vesten for æ by ligger en stor høj med en kløft i. Der lå en gård lige osten for, og de mænd, der boede der, de blev al tid tåbelige. En gang fik folkene deres barn forbyttet og fik en ussel én i steden, der vokste ingen ting og snakkede ikke. Når moderen var framme, så kunde hun høre, den mumlede, men hun forstod ikke, hvad det var. Så...
Når næsen bløder, døer der snart én af ens slægt. Ane Nielsen.
Når højre næsehor klor, kommer der eu herre, venstre, en dame. V. F.
Sidder ens fortænder tæt sammen, bliver man tæt ved bjemmet. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00443
De tænder, som man taber, må nøje samles, for at man ikke efter døden skal gå og sanke dem op. De skal naturligvis med i kisten. p. j.
da.etk.JAT_03_0_00442
Når ens næse usædvanlig tager til at bløde, vil man få sorg. P. Kr.
