De gjorde hove her til præsten, men det var frivillig hove, for det var efter den tid, da hoveriet var afskaffet, så præsten kunde ikke tvinge dem. En skrædder, der hed Eas Mand, kom der for at pille kartofler op, men han mødte fint påklædt, med hvid vest og hvide handsker. Så gik han jo og pillede, og det blev ikke til noget. Præsten kom og så på det og...
Præster har jo tit været hårde ved degnene. En præst på Hannæs sagde nok så flot: Degnen er skam præstens dreng. Men præsten i Sønderkå må have haft et fint øre og ikke været meget ømtfolende, ti da han en gang havde præket i Harring, hvor kirkesangeren nok ikke var så særdeles dygtig, skildrede præsten hans sang således: En gryntende, snøvlende...
Liget af en lille Dreng var drevet i Land på Stranden ud for Holmsland. Han havde sådan nogle kjønne Ørenringe, og da en Mand, der boede på Klitten, i det samme kom til, vilde han tage dem af, men Ørerne var stive og kolde, og han kunde ikke få dem af. Så tog han sin Kniv og snittede Øreflipperne af. Den Mand gik altid med sådan fine Knapper i sine...
En gammel kone havde tiltænkt sig et par fine hørlærredslagener til jordtøj. Da hun var død. tog hendes sonnekone dem og gav hende et par hampetavslagen at ligge i . . . . d. j.
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
Befæelser: gilder; øwerslawklud: kastesjal; foormak: overskjorte; en lannd: et klædningsstykke for småpiger, skjørt og liv i et: salåpdug: et slags sjal; mier te irrelehed: noget, der er pænere end til daglig, men heller ikke helt fint; busserondt: lang uldentrøje. Anders Nissen Degn, Skjærbæk.
da.etk.JAT_06_0_01015
På Østergård Mark i Sir er en Mose, der kaldes Jomfrumose. En Tjenestepige, der vilde gå hjem til sine Forældre, var så fin og lagde et Brød for at træde på, da hun ikke kunde komme over Mosen. Men hun sank ned, og på det Sted findes en grøn Plet i Mosen endnu. Ole Pilgård, Sir.
da.etk.DSnr_02_G_00160
A havde en Gammelfa'r, der boede nede i Stovby. Han kjørte og pløjede ved den Høj ved Vihøjgård. Så kommer der en Kone med en Skåde og vilde have gjort i Stand. Det gjorde han også med et Søm. Da hun kom og tog den igjen, vilde hun give ham et Stykke fint Brød, som han tykte var så pænt, men han vilde ikke have det, han var ræd for at æde det. Den Gang...
Når katten vasker eller pynter sig, kommer der snart fremmede, ligeledes, når hanen galer i gangen. M. Moller, Jeppe Jensen, Krist. Frederiksen.
Der er en Bakke lige her norden for Sovkrog, en særskilt Bakke, der kaldes Eliebakken. Der kom en Kone ud af den til Manden, som gik og pløjede, og bad ham gjøre en Skåde i Stand, der var kommen i Stykker for hende. Han tog den også med hjem og gjorde den i Stand og lagde den igjen. Så var der en lille fin Kage på Åsen. Kristen Jensen, Kyllesbæk.
Her oppe i Hammelmose var en gang så fint-et herskab, at herren og fruen hver kjørte i sin lukkede vogn. Der er en mølle ved vejen, og hver gang herskabet kom kjørende forbi, skulde møllen sættes. De bliver ved at kjøre efter deres død, og mollerkarlen kan høre, det dumrer, når herskabet kommer, og så brækker vandet ud, for nu sætter de jo ikke møllen....
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
Vi havde en hjælpelærer, der hed Juhl. En dag kom en af naboerne derind, og han kaldte ham Julius. Ea læreren var gået ud, sagde han: Ja, a hører nok, De siger Jubl, for De vil jo komme lidt nemt over det, men a kan jo se, han er lidt fin på det, og så vil a gjore lidt stads af ham og kalde ham Julius. A kommer ikke så tit og kan nok overkomme at sige...
I Sundeved får man i fastelavn fine boller med korender i, og de kaldes hedeviger. De simple fastelavnsboller kaldes pomler. Disse sidste kables i Gram: Bonderdrenge. Lorents Petersen Gram. Til 6. Trolovelse oe: bryllup.
Når det var godt vejr den dag, konen havde vejr, blev der puttet et pyntet ris ned i vinduessprækken, og var det rigtig fint vejr, blev det pyntet med bånd. Var det derimod dårligt vejr, blev riset forsynet med en tot blår. Lærer Th. Mikkelsen, Kolby.
For orm både på folk og fæ. Malurt, regnfær, fint pulveriseret, kogt i vand, sodgjort med sirup. 2 gange daglig en spiseskefuld. Smør malurt-olje i navlen p. Hansen.
Eu mand i Plovetrup spiser selv deres orner. Flæsket er ligesom brusk. Han siger, at der er blot en skorpe over boverne, som de skjærer af, et lispund eller to, og så er det andet flæsk godt nok. I fjor hakkede min kone det i pølse, og a kunde også a^de dem -- til nod. Povl Jørgensen, Stens.
. . ellers findes på Stenderup mark og ejendomme pi et sted, kaldet Porsplette, en rodbrun mergel, som er ganske fin, fed og god, og bruges til at bestryge murene med, forend de bliver afpenslede, og giver da en kjøn propreeh. Toftlund. Præsteindb. til Bloch.
En pige fra Han herred tjente en tidlang i Ålborg. Da hun havde været der et års tid, kom hun hjem i et besøg. En kone i nabolaget var nysgjerrig og skulde da hen for at se Else Marie, der nu var fin på det. Så da hun kom tilbage til hjemmet, spurgte de andre folk hende, hvordan hun så ud. Ja, hun var bovn, men der var ikke et dansk ord ved hende. C....
