Povl i Mumgård har en lille hvid orm med et rødt hoved, som han kalder sin spiritus. Når han skal ud at prange, sætter han den for øret, og den siger ham besked om, hvorledes han skal gjøre de fordelagtigste handeler. Flere bønder har sådanne spiritusser, ved hjælp åf hvilke de kan høre ved Ry å, hvad der siges i Havgård. Nik. Chr.
Tvende bønder kom en aften kjørende fra Frederiksborg, da de i Grib skov pludselig så et æsel med hængende øren løbe ved siden af vognen. Den ene af dem, der var en forvoven karl, sagde til den anden: »Stop lidt, der går et af ladegårdens æsler, lad os tage det hjem med.« Han sprang af og vilde tage det, men hver gang han greb efter det, forsvandt det....
Går du i Noer, går du til Fandens Doer, går du i Øster, går du til Fandens Søster, går du i Sønder, går du til Fandens Bønder, går du i Vejster, går du til Fandens Mejster. Astrup S., Hindsted H. Chr. Niss, Møltrup. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
Når de gamle bønder i det nuværende Gylling skulde ud i den store skov at se til svinene, sagde de gjærne, at de skulde ud at se til gyltene, og deraf kommer navnet. jørc. hansen.
Pastor Kemp i Jærne stod en Dag og prækede om Bonden, der går og pløjer ude på Marken, og samtidig efterlignede han ham, når han gik og drev på Hestene. »Nø nø nø, I Asener! Så kommer han hjem om Aftenen og går i hans Seng, trækker Dynen op over Ørerne og begynder at læse: Fader vor, du som er i Himmelen, helligt vorde dit Navn . . . (ic/fet Præsten...
Der var en Mand i Råbelev, hed Niels Tostensøn, som var et værkeligt Hoved og havde Lyst til at erfare allehånde æventyrlige Spil. Denne Niels gik en Nat udi sin Drukkenskab til en liden Høj, liggendes nordøst for Råbelev Kirke og kaldes Bondes Høj, og sagde: »Bonde, her ud, jeg vil slås med dig.« Bonde forsømmer sig ikke, kommer flugs ud som en liden...
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
Efter 1106. Nogle bønder har brugt at hinde rustent båndjan-n pæ deres lam. for at ræven ikke skulde tage dem.
Mørk Kyndelmisse gjør bonden til herremand. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_00613
Hejr1 og klint' det er bedre end int, men rasen den rode lægger bonden øde. Lærer P. Johansen, Hedegård, Give.
Kyndelmissedag skal bonden have pandekage, ellers avles ikke godt byg det år. Kristian Andersen, Kjertinge.
En bonde kjørte for en greve, og så vilde bonden jo gjærne vide, hvad han var, og hvad han hed. Han spørger ham da, hvad hans navn var. Jeg hedder grev Oxenstjerna. Å ja så mænd, føjede bonden da til, en kan jo nemt få et øgenavn; sådan stjal min fader en stud, og siden kaldte de ham Studenpejer.
Kongen vilde lægge en skat på bønderne. Så sagde en herremand, at hvis han trængte til at tigge, så vilde han give ham en tønde guld, men han vilde ikke have hans bønder beskattet. Niels Uglsø.
En mand fik en karl på folkemarkedet i Ribe. Da han den første dag skulde ud at moge, spurgte han husbonden: "Skal jeg hjejte det ud eller støvte det ud." Han svarede: "Du kan hjejte." Lidt efter kommer så husbonden ud til ham, og da bar karlen det ud grebfuld for grebfuld. "Nå, det kalder du at hjejte?" "Ja." "Så kan du nu Støvte det ud." Kristen...
Hesthave er fra Først af bygget fra Kås, for det der var kommet en lov om, at de ikke behøvede at kjøre så lang vej med deres tiender, de bønder fra Wojens (o: Oddense) og Otting, og så blev Jens Hårby og en pige og en dreng sat til at bestyre det. Der var 4 køer og 2 heste til besætning. Niels Ebbesen, Andrup.
Endnu i Tredserne var der i Vester-Karleby ved Nakskov en gammel Kone, som hed Maren Sjællænder, og som var god til at gjøre ved. Man brugte netop det Udtryk at blive gjort ved. Jeg har kjendt flere af de ældre Bønder, som hvert År skulde en Gang op til hende for at blive gjort ved. H. J. Jakobsen, Nykjøbing F. Herredskirke S., Lollands Nørre H.