For henved 30 år siden gik to karle fra Væggerløse hjem til Højet; men da de kom omtrent til Ligbro, standsede de begge to lige på én gang og kunde ikke på nogen måde komme frem. "Va æ de?" sagde den ene. "Jæ ka'nne komme fræm," svarede den anden. Den første anspændte alle sine kræfter, mens han sagde: "Nå ska D. gale i ed," men han kunde ikke komme...
De gravede efter en Skat i den Høj her sønden for Kirken. Det skulde jo være stiltiende, og de kom også til en Kobberkjedel og fik den også hivet op og slæbte så af med den, idet et Par af dem fik hver ved en Side af den. Men der kom et lille Menneske bag efter dem og blev ved at følge med. Det gik og sagde og gjentog det hele Tiden: »Lad synk', lad...
I Holstebro-egnen boede en mand, der med et par karles hjælp søgte at udgrave en på sin mark liggende høj, da han var overbevist om, at der gjeuites en skat i denne. Før de begyndte, gav de hinanden løfte om tavshed. Da de havde gravet noget, så de to sorte haner komme trækkende med et stort iæs hø, og bag efter disse kom en mand jagende i en guldkaret,...
I Vorup skole var Peder Kristensen lærer, det første vi kan huske. Han snedkrede noget og stod oppe på loftet og arbejdede ved høvlebænken i undervisningstiden. Så havde han et kikhul i loftet, som han kunde se ned igjennem og sådan holde øje med børnene. Så havde han også en jordkjælder ude i haven, hvor han lukkede synderne ind. Efter ham kom Anders...
10-4. I Baggeshjcerghøj i Jelling var en lille sort mand. Min bestemoder har set ham og bort det dundre inde i højen om natten, for han arbejdede der inde. Peder Kristensen, Skovdalhinds mølle.
Efter 956. Når to arbejder sammen, og de kommer til at lade deres redskaber støde mod hinanden, så skal de komme til at arbejde sammen til næste år igjen. chr. M., P.
På Palstrup mark lå der et hus, som lejedes ud til en og anden arbejder på gården. Der var jeg en gang inde og så, hvordan hønsene havde deres rane oppe oven på den gammeldags himmelseng, som stod i stuen, og som familien lå i. Det var nær aften, og hønsene havde allerede sat sig til ro. Det måtte hverken være hyggeligt eller renligt at ligge i den seng....
da.etk.JAH_03_0_00077
En af Rugårds Ejeres Fruer (vist Hr. Juels) sagde, mens hun var i Live, at hun alle Tider vilde gå derfra og til Ventelykkegården, som ligger et Stykke derfra, af Græmmelse over hendes Mands Hårdhed imod hende. Efter hendes Dod er hun også set gående der som en høj, sort, tilsløret Dame. Niels Pedersen, forhen Arbejder på Rugård. Veflinge S., Skovby H....
Min Fader boede her nede i Hjerm Gårde. Vi havde en gammel Kridekarl, der arbejdede for min Fader i Kridegraven, han kom hjem en Aften og fortalte, te det var ikke til at være i Graven, for nu kom æ gloende Kareter kjørende gjennem den, og Ilden stod ud af dem. Der var ingen, der tog efter hans Snak. Men lige på det Sted, hvor han der arbejdede, der går...
Jeg havde en gift Søster hjemme i Stedet på Ildved Mark, og hun tillige med min Moder stod en Dag ude i Kjokkenet, der vendte ud til Havesiden. Da hører de en Vogn kjøre omme i Gården. De tænkte, det var min Fader, der kom med et Læs Tørv. Lidt efter gik de hen for at se ad, men da var der ingen Vogn, og vor Karl, der arbejdede i Marken lidt derfra,...
Der har været en Høj norden til Brøndum og sønden for den Gård, som Nissen var i, den skulde der også have været Bjærgfolk i, og der var én, der kjøbte Højen, han arbejdede den ud for at få Stenene. Men han blev kjed af at tage dem, og han havde endda betalt for at få dem kløvne, så der ligger nogle i Højen endnu. De sagde, der var Uro hjemme ved ham...
Når man i hostens tid havde et helt brød med sig i marken, og man troede, der var nogen iblandt arbejderne, der kunde hekse, så skar man altid det første stykke af brødet og smed det langt ud i marken, for så havde heksene ingen magt over folkene der. Karl Timmerman.
I Hyrup i Bevtoft sogn er for få år siden død en mand, som man tit så dobbelt. Således arbejdede hans folk, deriblandt hans egen broder, en dag i torvemosen. Da så de alle manden komme kjorende tæt forbi sig, skjøndt de vidste, at ban i samme øjeblik var flere mil borte.
da.etk.DS_06_0_00011
For at spare på lysningen fik vi hvert år et læs lyseklyne oppe fra Omme, og dem sad min moder og spandt ved mangen morgen, og om aftenen arbejdede vi Også ved dem. Kristen Nielsen Hulmose. Hoven.
Om aftenen stod lysstolen midt på gulvet, og derpå blev perllyset anbragt. Så sad alle folkene der omkring og arbejdede. Der støbtes både store lys, perler og pråser. Perler var en mellemting mellem store lys og pråser. Disse sidste var til at gå og hvøvte med omkring i stuen. Lyset stod i en trælysestage, hvori der tit var en klemme, for at det ikke...
Nogle gamle, der arbejdede på at jævne voldene om Lundenæs, fandt havrekjærner, der var halvt forbrændte, Og en messing-dørvrider. Søren Karl Hansen. Ádum præstegård.
De begyndte at bygge Horup Kirke nede ved Stranden, men som de arbejdede på det, blev det revet ned om Natten. Så var der noget, der sagde sådan: Højere op. Det hørte Arbejderne, og så måtte de højere op med den. Sådan måtte de flytte 3 Gange, indtil de kom helt op på Banken med Kirken. Der kunde den blive stående, og derfor fik den Navnet Hørup Kirke.
I Seest mølle var der for en god del år siden en møller, der var, hvad man kalder en dobbeltgjænger. Ofte vidste folkene udtrykkelig, at han var til marked eller arbejdede flere mil fra hjemmet, og alligevel så de ham gå omkring på marken og i udhusene. De holdt ikke af ham, ti aldrig kunde de tage sig det med ro, da han tit kom to steder på én gang....
da.etk.DS_06_0_00021
En gammel mand gik og arbejdede på en skrænt ned imod Limfjorden. Der horte han en stemme, der sagde hojt og tydelig, men han vidste ikke, hvor den kom fra: «Tiden er kommen, men manden er ikke kommen.* Det råbte det samme lidt efter endnu hojere. Straks efter kom en mand lobende ned ad skrænten. Han talte til ham, men manden standsede ikke og lob lige...
da.etk.DS_02_D_00054
En mand nede i Hø'jslev, Kræn Jebjærg, tog sig for at kaste en høj ud, og der fandt de så ligesom et kammer inde. Der var fejet og strøet sand hver morgen, når de kom og arbejdede; men hvem der gjorde det, fik de ikke at se, for der var ingen. Manden fik lige godt højen kast ud, men duede aldrig siden. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
