Skatferen i Sandholts-Lyndelse, Johan Ar.dreas Hansen, boldt følgende tale ved bryllupper: Kjære gjæster! Dette vort brudepar så vel som deres forældre og soskende lader eder alle kjærligt takke for den ære og tjeneste. I har vist dem i dag ved at deltage med dem i deres bryllupsfest, idet I har samlet eder i dette bryllupshus og fulgt dem i en yndig...
1 morgen tidlig da stod jeg op. jda så jeg solen skinne, eg førte klæder på min krop, hvor jeg da stod alene, jeg tænkte først på kaffe og vin, det var ej at bekomme, jeg søgte straks det tomme skrin og siden til min lomme, men siden alting var omsonst, og intet var at finde, jeg tænkte straks på anden kunst, hvorfor jeg tog til minde. Min almanak jeg...
Bindebrev til hæderlige velfornemme dydsirede pige [N. N]. Eftersom det er ceremoni og skik på denne dag noget rim og digt, som jeg min ven til ære mon skrive, jeg vil sige sandt og ikke lyve. Det første jeg i dag opstod, da førte jeg mine klæder på, og jeg monne ud af vinduet se, hvor alting sig lystig monne bete, fisken i floden de legte med finne,...
Længe at leve på jorden med ære ønsker vi dig af Gud Vorherre, vi ønsker dig og meget gjærne nåde og lykke både nær og fjærne, men efter almanakkens lydelse kommer vi med vor indbydelse og vort ærende at udrette med hast, at binde dig med et bånd så fast, dog ikke med bast eller strækkebånd, men med det brev du tager i hånd, og dets indhold du får at...
Søren Lavrsen i Møltrup har fortalt mig, hvordan han bar sig ad med at kjøbe sin fæstegård af generalløjtnant H. F. Juel til Villesirup. Generaler boede i Århus, og Søren Lavrsen rejste da dertil. Da han kom ind i gården, traf han først den tidligere forvalter Callesen, som spurgte ham om, hvad han vilde. Det sagde han, og han var selv rejst derud for om...
Vise fremsagt af skafferen efter måltidet ved bryllup. På bruds og brudgoms vegne må jeg skyldigst tak frembære for gode gjæster, at de så har villet dem beære på denne deres glædesdag; de ønske, at de kunde sådant i sligt et gildeslag aftjene nogenlunde. De venligst bede gjæsterne hos dem at ville blive i nogen tid, at de kan se. hvad flask' og kande...
Hver Valdborg aften samledes de unge i byen og bestemte, hvem de skulde have til gadelam. Når det var nu afgjort, gik de fra gård til gård og til husene med hele byen igjennem og sang Voldborgs aftenvise, der meddeles længere nede. I den mellemtid skulde hver karl have fanget sit gadelam og givet hende et kys, og hvis han kunde ikke det, skulde han give...
Oland er en gård i Ty. Den skulde sælges med alt sit gods, og den dag auktionen skulde være, gik en tradbonde, som boede snært ind til gården, og pløjede på hans mark, og hans søn på en 18 år kjørte ploven for ham. Da kommer der så mange pæne vogne til gården, og sà siger den gamle til hans søn: "Men hvad er der ved det i dag, der kommer så mange...
Der boede en gang en ritmester på Hegnet, som hed Bentsen. Han havde en søn, som overtog gården efter ham, men han var jo en forkjælet knægt og kjendte ingen ting til. Han var med til alle slags og lod sig jævnlig bedrage. Der var en bondekarl her fra byen, som hed Kræn Jakobsen, han spilte med ham og handlede for ham så længe, indtil Bentsen kom i en...
Jens Sehested på Rydhave blev gift med Sofie G-yldenstjærne til Holmgård, og da hun var af højere adel, forlangte hun, at han skulde stå på hendes venstre side og vies til venstre hånd. Hendes mand døde en tid efter, og hun blev da ved at råde over alt, som før hun blev gift. Bønderne var jo fattige, og når de ikke kunde betale landgilde, så tog hun...
En gang generalen var i besøg på Aggersbøl. var fruen med, og så havde de andre kuske faet Tyge drukket fuld, så han måtte ad sengen, for de var jo efter ham. Generalen havde to vrinskere til forløbere. Da han vilde til at hjem, kommer der en op til fruen og siger, at hendes kusk var bleven syg. Ja, hun kunde godt forstå det, og de måtte endelig ikke...
Min forste Kones Stifmoder hun boede på Tranegård i Tofttues. Så gik hun og lavede til Barsel, og da kommer der en garnmol en, som gik og tiggede Uld, og hun ønskede jo al Verdens Godhed over hende. For Resten havde hun hjemme i Åstrup Fattighus i Brøndum Sogn. Så siger hun: »Ja, a kunde jo gjærne sige dig, hvad dot or for en en, du går med.« Dertil...
En Svensker ved Navn Sylander har en Gang for mange År siden fortalt mig følgende. Det var ved et af de første Jernbaneanlæg i Sverige oppe i Nærheden af Stokholm, at Sylander arbejdede. I Kroen var der en smuk Opvartningspige, som hed Clara, og hende blev Sylander, som var en smuk og kraftig Karl, Kjæreste med. Men efter nogen Tids Forløb begyndte han...
En Skrædder, som boede i Voldtofte i Årene 1760 til 80, havde taget en Del Søgning fra en Skrædder i Bariøse. Det var jo i den Tid, da de gik fra Hus til Hus for at sy. Nu hævnede Skrædderen i Bariøse sig på mange Måder. Han i Voldtofte skulde en Gang sy i en Gård i Bariøse og kom til Byen om Aftenen, men det var ham ikke mulig at finde Gården, skjøndt...
Anders Uglkjær i Ulvborg var en klog Mand, og de hentede ham både til syge Folk, og når de ikke kunde få Smør, eller når Kreaturerne var forhegsede. Han lå gjærne der hjemme i en Stol med Benene oppe på Bordet og røg af en lille Merskumspibe. Så skulde hans Børn læse for ham af det gamle Testamente, og han vilde helst høre om Israeliternes Krigshistorie....
I Dravitskov var i gamle Dage en Røverkule. En Mand, hans Kone og deres tolv Sønner boede i den Kule, og de levede af at overfalde de rige Handelsmænd, som kom med Vejen fra Ribe til Husum, for Vejen gik den Gang gjennem Skoven. Manden røg altid af en Pibe med Sølvbeslag på, og derfor kaldte man ham Pibemanden, hans rigtige Navn kunde nemlig ingen få at...
En Mand i Bjærge Herred, der hed Hans Eriksen, havde solgt et Par Stude til en Mand ovre i Ullerup, og så leverede han dem en anden Juledag. Han kom godt nok derover med dem, og han blev godt behandlet med Mad og Drikke. Så sagde Manden i Ullerup: »Det var kjedeligt, du skulde netop komme i Dag, for du kan ingen Penge få af mig, a har nogle Penge til...
Af Præster i Skorup og Tvilum var Wulff den første, jeg kjendte. Så kom Calundan, der var en elskelig Mand. Efter ham kom Jacob Kjær. Han var en Modsætning til Cai., var en lille værkbruden Mand med tæt afklippet gråt Plår. Søren Vestergård i Dallerup, der var Snedker og Tømmermand, besøgte ham tit om Aftenen. Ved Aftensmaden drak Pastor Kjær en halv...
Min Moders Faster, Ane Nygård i Gammelsogn på Holmsland, havde set den Gård, hun boede i, stå i Forbrand og endogså gj en tagne Gange set det brændende Tag glide ned for Vinduerne, når hun om Aftenen sad inde på sin Stol. Da hun nu var så overbevist om, at Gården vilde brænde, tog hun Lovning på, når dette skete, at måtte komme til at bo hos en...
I Muren på Hvidbjærg Kirke, Tyholm, findes over Døren i Kirkeskibets søndre Side en Sten, der ved nøjere Eftersyn viser sig at skulle fremstille en Dreng med en Kringle i Hånden. Om Oprindelsen til dette Billedhuggerarbejde fortæller Folkesagnet følgende: Der havde i lang Tid været Spøgeri og Uro i Kirken og på Kirkegården, de Døde kunde ikke ligge...
