I slutningen af forrige århundrede, da jorderne i Kværndrup sogn blev udskiftede, var der én på Egeskov, som hed Nellemann. Denne mand blev beskyldt for at have begået nogle uretfærdigheder med tre jordpletter i Kværndrup vænge, som den gang lå ind under selve gården og kun var et overdrev. Til straf for dette har han ikke kunnet få ro i sin grav, men...
Til herregården Ørbæklunde i Fyen kom der en ung fyr sidst i forrige århundrede .som skriverdreng. Han var snild og tjente sig snart op, så han få år efter blev ridefoged. Det viste sig nu, at han var et ondt og slet menneske, og da han døde, kunde ingen være der på gården, da han gik igjen. Folkene måtte til sidst søge hjælp hos præsten. Han kom da op...
I fonige århundrede strandede ud for Rals Ladegårds mark om efteråret et skib. Kaptainen og hans frue kom til Ladegården at være om vinteren, for fruen var højfrugtsommelig, og folkene blev sendt hjem. Hun fødte snart efter en søn, og næste forår rejste de hjem. Mange år efter, det var i trediverne, strandede Andreas Brøndum her fra Hals på en udenrigsk...
I det 16. århundrede var der en præst i Dagebøl, der hed hr. Johannes. Han var en vældig jæger og foer fra den ene ø til den anden for at skyde fuglevildt. Når hans bøsse knaldede, sagde man: »Nu klopt hr. Johannes de bibel to!« En gang var han ude på Kogvarf til begravelse. Ved bordet blev han uklar med sin sidemand, og til sidst, glemmende sig selv,...
Kapitainen på Lyngsbælcgård skal være kommen for nær til en skindstampe, der var imellem Handrup og Lyugsbæk, og der blev han malet ihjel. På den plads er endnu et hus, som kaldes Stampen, men skindstampen er lagt ned for længe siden. Så gik han igjen, og præsten i Vistoft, der var klog, han kom og læste ham ned og lagde en bred sten over ham, og så...
da.etk.DS_04_0_00697
I det 18de århundrede rendte en greve af den mothske æt sig fordau'vet ved at forfølge en fattig mand fra Ørby, der gik hjem med en børreu pinde fra skoven. Løbet fandt sted ad en markvej, der udmunder i den sydlige ende af Ørby. Efter den tid blev greven aldrig mere rask og døde snart efter. Efter Jens Hjulmand. A. Pedersen.
Endrupholm i Skadst herred ejedes i begyndelsen af forrige århundrede af en herremand, der var meget rig og blev adlet under navn af Ehrenfeldt. Denne mand har der på egnen ikke noget godt eftermæle. Han havde med urette frataget bønderne et stykke jord, som ban lod indgjærde, men derfor går han nu også igjen ved Omme markskjel, og kommer man der forbi...
da.etk.DS_04_0_00525
Min fader hed Bærtel Vig, og han var nævnt efter en karl, der var fodt i vor gård, og hed Bærtel Klemmensen. Det går helt tilbage til det sekstende århundrede. Da denne her forste Bærtel var et barn, skal der have været Tyrker her i laudet, og de vilde slå alle de små drenge ihjel, de kuude få fat på. Bærtel var kun to år den gang, han gik med en rod...
I det tolvte århundrede begyndte det med den sandflugt, da Brønningbjarge og Holmsbjærge de blev dannede. Så blev det sådan ved. Siden kom Tolumbjærge ogStavsholmbjærge her forosten. Så kom 155c. Da skal der have været sådan en sandtlugt, at manden i Kirkegård, der græssede hans to køer i Tolum bjærge, måtte tage i halen af dem, for ellers kunde han ikke...
Kolby kås er bygget af en degn i Kolby, Rasmussen, der for resten også havde Sandholm i forpagtning af grevskabet og levede i begyndelsen af dette århundrede. Han byggede den på is om vinteren og lod stenene synke igjennem. På den måde kom de just ikke til at ligge meget regelmæssigt. Siden blev bassinet udgravet. Forhen lå Kolbys både, 56 stykker,...
da.etk.DS_03_0_01797
Iældre tid har Bisgård været provstegård. Men så i begyndelsen af forrige århundrede klagedes der over, at den var for stor at overtage for en præst, han kunde ikke besætte den, og tillige med var den forfalden. Da blev det ordnet sådan, at der blev udlagt en gård i Besser til præstegård. Men da den var vel lille, blev der udlagt nok en gård, og...
da.etk.DS_03_0_01602
Den store lade på Bisgård siges at være bygget i det sekstende århundrede, og tømmeret skal være tilhugget i Norge af en mester der Hvert stykke tømmer var nummereret og mærket efter den plads, det skulde indtage i laden, og dog kunde ingen her hjemme stille det op, man kunde ikke hitte rede i det. Der blev da sendt bud efter den norske mester, og han...
Men i fordum dage skal der på Homå hede have standen adelige gårde, hvor mange og af hvad navn vides ikke. Gårdenes åsteder sees her og der, såvel som agerrenene. Beboerne derpå haver søgt til Homå, og siges at have mødt ved samme kirke adelige personer med syv karme. Jeg holder for, at det ikke har været herregårde, men små landsbyer eller enstedgårde,...
På Lærkebanken ret før man kommer til Viby, ligger den gamle kirkegård. Her lå indtil slutningen af forrige århundrede sognets ældste kirke; men præsten blev kjed af at præke i to kirker (Udby og denne), og da Viby var gammel og brøstfældig, tog han det som påskud og lod den bryde ned. Men kort efter fik han lusesyge og døde. Kirkegården er nu kun en...
I begyndelsen af forrige århundrede brændte Sjelle præstegård. Ilden var påsat af en pige, der tjente i præstegården. Hun blev brændt for sin udåd på en hoj, og der lyste i mange år efter hojblus (vættelys) til tegn på pigens uskyldighed. Hun var nemlig bleven forgjort af en student, og det lå i forhekselsen, at hun skulde øve denne misgjærning. Han var...
da.etk.DS_02_J_00175
I det sekstende århundrede var der stor sandflugt i klitterne nord for Husby kirke. Klitrækken sender der en tunge ud, som strækker sig en halv mil op i landet, og derom fortæller sagnet følgende. Husbyboerne havde nede ved stranden fundet et havlig, som de kjørte op til Husby kirke o. s. v. Den kloge mand .... Hvis det var havmanden, som han troede, så...
Når kreaturer blev ført ind i Holstebro her fra Ulfborg, skulde der både betales bropenge og konsumption. Men når de ikke blev solgt der, skulde der intet betales i bropenge, det skulde blot mældes, at de kom tilbage igjen. Betjenten krævede da ikke pengene op, når de trak ind ad. Min fader havde en gang en kvie på markedet der inde, men han fik den ikke...
Der var en meget livlig forbindelse mellem NordvestVendsyssel og Norge i slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede. Mange norske drenge kom herover for at tjene og blev så herovre. Voksne karle blev giftede ind her, og omvendt hentede vendsysselske søfolk deres hustruer i Norge. De sejlede i åbne både og hentede korn og salt. Kordegn...
da.etk.JAT_05_0_00024
Imellem Ubberød, Tommerup. Vissenbjærg, Brylle og Brændokilde var der i midten af forrige århundrede næsten udelukkende skov med enkelte dyrkede pletter imellem. En gammel kone har sagt. at hendes forældre har talt om ulvene i den del af skoven, dor kaldes Hesfbjærg skov, og dor var også en ulvegrav i den. Den var rund ligesom en brønd og fandtes i...
En meget farlig tyv sad arresteret hos herredsfogden ovre i Fersier. Da beboerne her i Støvring nu frygtede, at han vilde være for mild imod tyven, sammenrottede de sig, tog derover, brod ind i arresten og tog tyven ud, hvorpå de førte ham til Støvring mark og hængte ham der op i et træ. Dette skal findes beskrevet i nogle dokumenter fra det segstende...
