Her oppe på æ nedre kirkegård ved Kloster kirke er der et bitte krumme hul der osten ad, der er sat med kampesten ligesom en anden kilde. Folk siger om den, at der var en fremmed bisp, der strandede ved Agger, og han gik ind i landet for at finde folk, men på vejen faldt han i søvn. Han havde just gået og tænkt på, hvad han skulde gjøre, en fremmed i et...
Midt imellem Gjetrup og Randrup skole ligger der en stor bakke enlig for sig selv vesten for vasen, det er Hjælpensbjærg. Der siger de, der skal sidde et guldskib, og når Danmark er gået så rent i armod, at der er ingen råd på nogen måde, så kan skibet graves ud, og det kan klare det hele. Men for den tid er der ingen, der kan grave i bjærget. Jansen,...
Fiske torsk på Flovlev gade på Tyholm. Det er nu for resten gået i opfyldelse i min tid en gang ved hojvande. Joh. Nielsen, Randrup.
da.etk.DS_02_G_00370
Der skal være et sted, de kalder Tis enge, og der står et træ med tre grene, men det er så forfærdelig stort, at det ser ud, som det var skyfæst. Der er spået af, at der skal de tre danske konger binde deres heste, når slaget er så hårdt, at der er ikkun tolvårs drenge og kvindfolk til at kriges. Nogle siger, at det er kongerne af Danmark, Norge og...
89.--Der var nogle mennesker eller hellige brodre, som de kaldte dem i gamle dage, der blev forfulgt af deres fjender og kom nord på. Da de så kom til den strimmel vand, der går fra fjorden og vester på næsten ud til havet der omme ved Harboøre, og som kaldtes Noret, var de ukjendte og kunde ikke komme over og vidste ikke, hvad de skulde gjore. Da så de...
Der var en nis i Svegård. Da karlen en klar frostnat var ved at smøre vognen, fordi hans husbond og mad76 B- Nisser. moder vilde kjore til Tisted og af sted for dag, stod nissen hos og så til, men gjorde nogle fæle grimasser med munden. Endelig sagde han til karlen : «Har du set så grim en kjæbe for ?» I det samme havde karlen dyppet smørepinden i...
Da bjærgfolkene måtte forlade landet - nogle siger, at det var st.-Tøger, der blev dem for klog, andre, 424 Bjærgfolks at de ikke kunde døje den kirkeklokkeklang - var det nødvendigt, at de havde én til at tale deres sag, når de kom til Ottesund. Dertil havde de formået manden i det vestligste hus i Lyngs sogn. Han kom altså en aften efter solsæt til...
1 Hj'f Ipensbjærg er der bjærgfolk. De havde en gang taget konen af Knudsgård i Kobberi'od ind til sig, og det skete en juleaften. Så blev der søgt råd hos en klog mand, og han sagde, at der skulde pløjes en fure fra Knudsgård bosdør(o: bohusdør) hen rundtom bjærget og tilhage igjen, sá skulde konen nok komme. Dette skete, og næste juleaften kom...
Der er nogle høje norden for Helligsø, de kalder Wolle-høje, der har været ellefolk i gamle dage. Min faders fader var en aften nede i Helligsø og kom og vilde tilbage igjen ved midnatstide. Som han går i hans egen tummerum, ser han lige ved siden af sig, te den nordvestre høj stod på fire glod pæle. Det stod nu hen noget, så var han i Helligsø igjen om...
Da en mand fra Jestrup på Tyholm havde været ovre æ Væjle og rejste hjem igjen og allerede var kommen igjennem Tybjærg, men det var ved midnatstide, hørte han, da han var kommen et stykke syd derfor, et tydeligt råb: "Å-å, sæj ed te Atti, te Watti ær dø!" Han kom hjem, fik hestene fra, kom ind og fik nadver og skulde i seng. Så fortalte han konen, hvad...
I et af do første år af dette århundrede blev i Kolby bygget en jagt til norsk fart oppe i Kolby by. Den kunde lade omtrent 600 tønder korn og kjørte på ruller fra Kolby og ned til Kolby Kås, da den skulde lobe af stabelen. O.J.Nielsen.
da.etk.JAT_05_0_00043
Trolde og hekse kommer igjen i næste århundrede, for de er her i de århundreder med ulige tal. Jørgen Jørgensen, Jærnved.
da.etk.DS_07_0_00001
I midten af det forrige århundrede skal de fra Hassclo være kommet sejlende her op til Nykjøbing i eger, der var udhulede af en eneste træstamme. H. J. Jakobsen, Nykjøbing, F. Til 4. Fiskeri.
da.etk.JAT_05_0_00387
Sidst i forrige århundrede stod pælen til gabestokken endnu ved Lytte kirke, en tid efter at den selv var kommen væk. Den sidste, der stod der, var en person fra Firhøje. Frederik og Niels Horsbøl, Torstrup.
da.etk.JAH_02_0_00184
Mens jeg opholdt mig på Samsø, avlede mange der deres egen sennep. Den maltes, eftersom den brugtes, og dertil brugtes en kanonkugle eller rund sten. Sennepen med lidt vand kom i et fad, som en pige holdt mellem knæerne, med en svingende bevægelse holdtes da kuglen løbende rundt på fadets sider, og denne gned eller malte da sennepen. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_03_0_00118
Imellem Elsø, Vodstrup og Frydsbrond ligger en stor høj, som kaldes Harrehøj, og pa den er der for en del ar tilbage bleven halshugget en mand, kaldet Nissen, fordi han havde skudt et fruentimmer. Han blev begravet samme sted. I slutningen af det 17. århundrede skulde her have været bygget et tinghus (se Schades beskrivelse side 81). A. H. Schade.
da.etk.JAH_05_0_00301
Hellerup kirke i Fyen ligger tæt op til herregarden Hellerup. Så en sondag i forrige århundrede, da en svær torden trak op over egnen, gik herremanden på Hellerup ind i kirken og tilsagde bonderne, at de strags skulde forlade kirken og møde til hovedarbejde og kjøre korn. Men strags efter at bonderne var komne ud af kirken, slog lynilden ned i...
Den gang fæsygen var her i det Ki. århundrede, var der en herre pa Frisenrold, hans kreaturer dode alle sammen. Sa siger han: Ja, er Vorherre mand for at rydde dem ud, sa er jeg mand for at sætte dem ind igjen. Han satte også besætning ind pany, men sa dode den, og nu var han færdig, han kunde ikke besætte gården tredje gang. Det hus, som a nu bor i,...
I Drengsted, Døstrup sogn, har man det sagn, at hvert århundrede indfinder der sig i et vist hus en mand, som ved tegn gjør manden begribelig, at han skal følge med ham. Tør denne ikke, så går han sukkende bort. For 100 år tilbage havde manden det mod at følge med gjenfærdet. De gik et langt stykke osten for byen, men til sidst blev manden bange og vilde...
På Hygum kirkegård er en stor grav med jærngitter om, samt en mindestøtte på, hvor der efter gi. beskrivelse ligger over 500 mennesker begravede, som døde i det 16de århundrede af en smitsom sygdom, der kaldtes den sorte pest. Derskuldeden gang ikke have været mere end 3 par levende ægtefolk tilbage i Hygum sogn. Jes Jørgen Schultz, Markskjelbæk.
da.etk.DS_04_0_01775
