På Røvcrstucbakken i Ulfborg der cr temmelig lang, ligger flere høje, der iblandt Galgchøj. Noget længere mod øst ligger Tinghøj, som næsten cr ødelagt nu, da jorden der omkring er opdyrket. Den smukke stensætning der blev af ukyndige og uskånsomme hænder borttaget og kløvet, da landevejen til Holstebro blev anlagt i årene 1856 og 57; og på samme måde...
Osten for Skjærum bro har der ligget en by, hvori beboerne døde ud i den sorte pest, og jorderne blev derefter lagt under Vosborg. kirstine kjærgård.
Man siger, at der forhen i Lystlund har været tolv kjørende mænd og atten husmænd, og byen deroppe blev altid kaldt Lystlund gade. En del af beboerne har været pottemagere, som har kjørt om i landet med deres varer, og der findes mange steder i jorden masser af potteskår. Ved at grave i plantagen, fandt man for nylig en gammel vej, og man kunde se, at...
Der gror endnu tre urter på pladsen, hvor Niels Bugges borg har stået, nemlig kommmen og hvidløg og en slags små røde nelliker. Gamle folk har fortalt, at når de vadede i det gamle åløb, som er lige sønden for, kunde de støde på pæle der, hvor vindebroen skal have ligget, da den jo førte over åløbet over til det faste land sønden for dette, marie...
For en 4, 5 år siden fandt Jeppe Lilltlund noget til nordvest for Niels Bugges borgplads jorden helt fuld af mursten og tagsten og sorte skår, og det skal have været den oprindelige plads for Vosborg. Det er længere ude i vest end Niels Bugges borg, og der er en lavning ind ved, hvor der nu gror nogle siv, og der har sagtens været et åløb. Der er i...
Den bakke vest for Skjærum-bro, hvor klosteret og kirken har ligget, bliver mest kaldt Tornebusk-bakken, fordi der på den vokser nogle store tornebuske, men ellers bliver den også kaldt Munkebakke og Kirkebakke. Der skal stadig have været 12 munke i klosteret, men man siger, at de blev så ugudelige til sidst. Neden for det sted, hvor klosteret har...
Ladefogden tog den første sten af Skjærum kirke, da den skulde nedbrydes. Men så gik han også hen og hængte sig. Der blev spændt to røde kvier for ligvognen, og så gik de over Skjærum bro og over ad Vem efter et hus, der kaldes Korsveje-hus. Der blev han begravet, for der standsede kvierne. Siden den tid har man der set et lys. marie kirstine kjærgård.
Der har været en kirke heroppe i Lystlund, Den har ligget et kort stykke norden for Galtbjærg, og man viser endnu stedet. Gamle Søren Lystlund har taget syldstenene af kirken op og ført dem hjem til sin gård. Kirken ødelagdes, da pesten kom. Der var ingen kirkegård deroppe, ligene blev ført ned til Ulfborg kirke og begravet, så præsten tog blot derop at...
Min bedstefader fandt det halve af Skjærum kirkeklokke. Han plovede der omkring, og så plovede han den op. Bjælderne, de har til deres kane i Damgård, er lavet af den, de har sådan en fin klang. Døbefunten var på Stenumgård og stod i fårehuset, da de brugte den til at vande deres får af. For nogle år siden kom den på kirkepladsen igjen og står nu der....
da.etk.DS_03_0_00521
Når slaget står på Fjand Grb'nne, skal der ikke være flere mand i Danmark, end der kan sidde omkring et tøndebånd, men der skal dø tre kejsere først. Den sidste sejr skal vindes af halvfjersårs mænd og tolvårs drenge og kvindfolk. Når kejserne er døde, skal det ikke vare længe, inden det skal gå for sig. Det er Tyrkerne, der skal komme, og de har set dem...
En juleaften kom en bjærgmand ind i NørreTang og bad konen der om brod. Det var gamle Peder Tang hans moder. Da han fik det, lovede han hende sådan rigdom, og det skulde blive ved i fjerde led, men så skulde der komme tilbagegang igjen. Stine Kjærgård, Ulfborg.
I et af do første år af dette århundrede blev i Kolby bygget en jagt til norsk fart oppe i Kolby by. Den kunde lade omtrent 600 tønder korn og kjørte på ruller fra Kolby og ned til Kolby Kås, da den skulde lobe af stabelen. O.J.Nielsen.
da.etk.JAT_05_0_00043
Trolde og hekse kommer igjen i næste århundrede, for de er her i de århundreder med ulige tal. Jørgen Jørgensen, Jærnved.
da.etk.DS_07_0_00001
I midten af det forrige århundrede skal de fra Hassclo være kommet sejlende her op til Nykjøbing i eger, der var udhulede af en eneste træstamme. H. J. Jakobsen, Nykjøbing, F. Til 4. Fiskeri.
da.etk.JAT_05_0_00387
Sidst i forrige århundrede stod pælen til gabestokken endnu ved Lytte kirke, en tid efter at den selv var kommen væk. Den sidste, der stod der, var en person fra Firhøje. Frederik og Niels Horsbøl, Torstrup.
da.etk.JAH_02_0_00184
Mens jeg opholdt mig på Samsø, avlede mange der deres egen sennep. Den maltes, eftersom den brugtes, og dertil brugtes en kanonkugle eller rund sten. Sennepen med lidt vand kom i et fad, som en pige holdt mellem knæerne, med en svingende bevægelse holdtes da kuglen løbende rundt på fadets sider, og denne gned eller malte da sennepen. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_03_0_00118
Imellem Elsø, Vodstrup og Frydsbrond ligger en stor høj, som kaldes Harrehøj, og pa den er der for en del ar tilbage bleven halshugget en mand, kaldet Nissen, fordi han havde skudt et fruentimmer. Han blev begravet samme sted. I slutningen af det 17. århundrede skulde her have været bygget et tinghus (se Schades beskrivelse side 81). A. H. Schade.
da.etk.JAH_05_0_00301
Hellerup kirke i Fyen ligger tæt op til herregarden Hellerup. Så en sondag i forrige århundrede, da en svær torden trak op over egnen, gik herremanden på Hellerup ind i kirken og tilsagde bonderne, at de strags skulde forlade kirken og møde til hovedarbejde og kjøre korn. Men strags efter at bonderne var komne ud af kirken, slog lynilden ned i...
Den gang fæsygen var her i det Ki. århundrede, var der en herre pa Frisenrold, hans kreaturer dode alle sammen. Sa siger han: Ja, er Vorherre mand for at rydde dem ud, sa er jeg mand for at sætte dem ind igjen. Han satte også besætning ind pany, men sa dode den, og nu var han færdig, han kunde ikke besætte gården tredje gang. Det hus, som a nu bor i,...
I Drengsted, Døstrup sogn, har man det sagn, at hvert århundrede indfinder der sig i et vist hus en mand, som ved tegn gjør manden begribelig, at han skal følge med ham. Tør denne ikke, så går han sukkende bort. For 100 år tilbage havde manden det mod at følge med gjenfærdet. De gik et langt stykke osten for byen, men til sidst blev manden bange og vilde...
