Da den nådige frue af Vestervig kloster i slutningen af forrige århundrede en dag var ude at kjøre i sin karosse, og det var sneføre, blev hun væltet i lavningen osten for Ogsenbol bakke. Med møje fik kusk og tjener vognen åbnet og hende hjulpet ud, uden at hun havde taget skade, men hun havde tabt en kostbar ring. Som følge deraf blev alle bønderne i...
Til langt ind i dette århundrede måtte gårdmandskonerne gå med til høstarbejdet, og huset stod da tomt for folk eller passedes af børn. Sådan gik det en gang i Boddum, at mand og kone var i marken, og en tøs på 12. 13 år var ene hjemme. Ad middag kom moderen hjem for at se til maden, og så spurgte hun: Har der ingen fremmede væiet? Jo, der har været...
Iskjellet mellem stenbroen og møddingen skrås for en stalddør i en gård i Randrup, Vestervig, har stået et trækors, hvorpå der var følgende indskrift: Det er for ingen overtro, men til et et stadigt minde st. Tøgers kors i dette bo, som Inu her kan finde. Da Tyboernes apostel, st. Tøger, drog omkring og forkyndte Guds ord, kom han også til den nævnte...
På den gamle Silhchorg gård skal i forrige århundrede have boet en fru Helle, som var en forjaget adelsdame et eller andet sted fra. Pastor Sommer, Grindsted.
da.etk.DS_04_0_00785
I Agger sogn bruges udtrykket å skuster o æ majler om at bøde gamle klæder eller egentlig at sætte lap på lap. Ordet majl er vel engelsk. Joh. Nielsen.
På Tyholm var en gammel karl, som var meget overtroisk, han var gårdmandens broder og hørte gården til. Han plejede at stå og tærske meget sildig om aftenen, og karl og dreng holdt jo ikke af det. Så enedes de om, at drengen skulde agere nisse, og han kom op på et korngulv og sad på lur. Da nu den gamle var ved at rive det sidste af det sidste udlæg, så...
Per Janderup skulde vogte Tåbøl byes hoveder, men en dag havde han taget sine narrestreger vare, hovederne var gåede fra ham, og Aggerboerne havde taget dem op og bundet dem ved deres fiskehjæld, da de ikke havde husrum til dem. I sin fortvivlelse kom Per tilbage til Mads Krovver og bad ham om råd. Da det nu blev mørkt, gav Mads ham et godt stykke lys i...
Den står lykke for, dei forst om året ser: en flyvende vibe, en rendende stråndskåå, en standende stork, en drivende plov og en barfodet smed. Joh. Nielsen.
Den. der forste gang ser nytårsny igjennem vinduerne, skal blive sbni til at slå fade og tallerkener i stykker. Joh. Nielsen.
I den største gård i Randerup var der død et ungnød, og der blev sendt bud til rakkerhuset for at få en til at besørge dyret flået. Der kom også en stor dreng, og han udførte arbejdet nede under æ bjærg; men sønnen i gården gik med at se på. Han gik imidlertid snart hjem, og noget efter kom rakkerknægten med sin kniv i hånden og skindet under armen. Nu...
På Jestrup drag ved Tyholm og neden for den nordligste af Ashojene findes grave, hvortil de vejfarende kaster sten, når de kommer forbi, og dem forsyner de sig med et langt stykke fra. Den første stendynge kaldes Kræmmerdyngen, fordi en kræmmer skal være bleven ihjelslået der. Den anden siges at være over en mandsperson, som blev henrettet der på stedet...
Gramle folk her i byen sagde for en 30, 40 år siden: Omm o æ Rønn og omm o Hærbøor, i steden for ovre på Rønn og ovre på Harboøre. Det kom af, at de var vante til at færdes ad landevejen, som gik fra Vestervig kirke gjennem Tabel og Agger til de på ejdet her vesten for fjorden liggende byer, idet de kom vesten om fjorden. Denne vej brugte også...
Aftenen før en begravelse finder sted, samles de nærmest pårørende i gildeshuset og får forst en bid brød. Så lægges låget på kisten, og tre tændte lys stilles på den. Dernæst synges salmer og drøftes minder om den afdode til over midnat. Fra Agger. Joh. Nielsen.
Et sagn mælder, at da assessor Moldrup af Vestervig Kloster af menigmand kaldet Per Nielsen havde ladet en Aggerbo sætte i "polskbuk" og fået ham af med livet der, glemte den stedlige øvrighed, bemældte Peder Nielsens selvbeskikkede birkefoged, at foretage noget i denne sag. Men præsten i Vestervig, Peder Henriksen Goische, underrettede biskop Jens...
Laurits Lindahl Kjæhr var Seminarist fra Snedsted en af de første Årgange og dimitteredes med forste Charakter. Han var høj og velbygget, en Kæmpe af Kræfter, velbegavet i alle Måder og med en Sangstemme, så ingen tog Troen fra ham. Mod sin Dimissionsattest og øvrige Anbefalinger fremstillede han sig for Amtsprovst Bendix i Vestervig og bad ham om...
I Randrup By, Vestervig, var for År tilbage en hellig Kilde, som der endnu siges at være Spor af, idet man foregiver, at en sammenskreden Brønd, der findes i Marken norden for Lavst Staversbøls Gård, skulde være Kilden. Men det er nok ikke så. Den sammenfaldne Brønd var ved et Hus, som for en Snes År siden blev nedbrudt og flyttet bort, og i Østenden af...
I den hellige Kilde i Hassing kastede Kræmmerne Penge, når de drog fra Vestervig Marked til Tisted, for at have Held med Forretningen. Ved Midnatstid færdes her en hovedløs Hest og en hovedlos So. De kommer fra en lille til Dels udgravet Høj på Spangbjærg Mark. Gamle Lavst Bjerregård fra Bedsted fortalte mange Gange: »Sant Tøger går ned til hans Kjelde...
Fra Kallerup i Ty siges, at Wàjen vilde komme ind og gjøre Forstyrrelse i Husene, hvis de lod deres Nørredøre stå åbne Onsdag (?) Nat. Joh. Nielsen, Randrup.
da.etk.DSnr_02_C_00047
I Ydby boede en gammel kone, der kaldtes Ma' Dappes (o: rundfed, en dappes: højst trivelig person); hun var slem til at hekse. Så var der en slem smed i Kobberml, der vilde drive lojer med hende, og han gik til hende og bildte hende ind, at han vilde lære hendes klogskab. »Ja, mit barn«, siger hun, »vil du gjore, som a siger, så må dukomme til mig på...
St. Hans nat samledes alle heksene på Vestervig kirkegård omkring st. Tøgers kilde i skikkelse af katte med gloende øjne. Så tjente der også et stykke forvoven knægt på Kloster en gang, og han var ikke mere ræd, end han vilde se deher kunster ved kilden. Han gik ned, siden solen var af syne, og fik noget kirkegårdsmuld hjem, og der det var ud ad på...
