Det har været så armt her i gården, at min faster skulde have været hen at tigge, og der var endda 5 tønder hartkorn. De havde ikke brod i huset i en hel måned, men så gik de til Refstrup og fik nogen underfejning, en skjæppe frø, og så malede de det på en håndkværn og dejnede det i små kager på det åbne ildsted eller i en åben kakkelovn, enten på...
Her i Ry havde de forhen trolovelser. De skulde begge to stå for ved et stort spejl og give hinanden hånden, og så fik de som et lille gilde oven på. Når der så blev bryllup, og folkene kom fra bordet, da skulde musikanterne rende ud af huset, og hele forsamlingen fulgte efter og havde i hinandens lommetørklæder. Den gang lå alle husene i Ry i én række,...
Den gamle Moselundgård, der lå lige nede ved mosen, var så gammeldags i et og alt, og folkene med. Man kom ind ad en egedør så lav, at et almindeligt menneske skulde bukke sig for at gå gjennem den. Der var en stenpikket lille forstue. Derfra kom man ind i skorstensstuen med det åbne ildsted, hvor familien sad og arbejdede ved lysebillingerne. Der var en...
Podekonen fortæller: »A véd ikke, om Bendt-Ane var en heks, eller hvad hun var, men hun kunde da gjore ondt. Hun lavede det sådau med mig, te a blev så ringe, a kund' se gjennem mine hænder; ja, så ussel som a var. Så var det ham Niels Moller, Lamme-Elses mand, han havde bøgerne og kunde kurere for mange ting. Else kom op at se til mig en åg, så siger...
Som soldat hørte jeg fortælle af mange troværdige folk, at et stykke uden for Helsingør boede en mand, hvis kone var ham slem, meu en gang fik han prygl af en stok, uden at der såes nogen, der førte den, og dette gjentoges, så tit han kom ind i huset, undtagen når der var andre folk hos ham. Der måtte holdes vagt hos ham, men det hjalp kun lidt, de...
Der var en gammel én fra Lundum skov, der gik og tiggede, hun hed Rakker-Mette, og Rakker-Stine det var hendes datter. Dem hovede a ikke. Én af dem kom ind til min moder, hun havde nu lidt overtroisk ved sig. Hun sad just og gav sit barn patte, da Rakker-Mette kom ind. Siden den tid trivedes det barn aldrig mere og blev en sølle skabning, a troede...
En gårdmand i Mollerup fandt en dag noget i én af hans hestekrybber, der var på størrelse som et hønseæg og lignede voks. Manden havde en karl fra Skovby, og han siger, at der i den by boede en klog smed, som nok kunde sige, hvad det var for noget. Så en gang karlen vilde hjem, flyr hans husbond ham dether krammeri med, han vilde nu godt, om den kloge...
En gammel Nordmand har haft sin gang i Salling. En aften i slutningen af Avgust, netop i den tid da ålene begyndte at falde (drive ud i fjorden fra søer og og åer), kom han til Nymølle i Rødding, medens folkene sad og spiste stegt ål. »Giv også den gamle Nordmand et stykke stegt ål til hans brød«, bad han. Det havde de imidlertid ikke sind til, hvorover...
Der var en skytte på Restrup, der hed Mørch, og han var friskytte. Samme tid tjente min fader der for kusk. Eu aften havde de siddet og sviret i Restrup kro, og det var bælgmørkt, da de skulde hjem. Så siger min fader sådan i overmod: »Hvis du kan skyde strikken af bommen« der var bom den gang ved kroeret »eller skyde en hare ude i Ryddet, så kalder...
Der var en en mand i Torsted, Egtved sogn, der havde med Fanden at bestille. Han var før fattig, men blev nu rig, og det gik sådan til, at han havde et hul ude i toften med grøn såd over, og der gik han ud og hentede pengene. Han var ellers gift og havde mange børn. Men man kunde ikke begribe, hvordan det kunde være, for han lå altid ene i sengen, og så...
Jeg lå ovre i sidefløjen i Odder præstegård, mens jeg opholdt mig der. Så snart rådstueuhret slog tolv, så hørte jeg hen over loftet over mig sådan sjokken og træden, som om én gik i bare fødder. Så snart den havde givet en halv snes trit, så var det forbi, og så lagde jeg mig til at sove. Det var hver evige eneste nat, og jeg sov aldrig, inden jeg havde...
da.etk.DS_05_0_01693
Om det nu er den gamle frøken Erik Hardenbergs eller Erik Lykke, der spøger på Skovsbo, er der ingen, som véd, men i kjælderen ligger der en sten foran kjælderdøren, og under den høres en barnestemme jamre og klage sig, og der er ikke én, men mange, som har hørt det. En kjælder er der i et tårn, og døren er tilmuret; hvad den Kjælder gjemmer, véd ingen,...
Forhen stod våbenhusdøren altid åben, for at vejfarende folk kunde gå der ind og forrette en bøn. De udhvilede sig også på ligbåren, som altid henstod der, og spiste deres medbragte meldmad. I begyndelsen af dette århundrede blev denne skik afskaffet, og døren lukket. Grunden dertil var nærmesten mængde indbrud og røverier i kirkerne omkring Kongeåen og...
Harritslevgård ved Bogense blev for 43 år siden aldrig kaldt andet end Roverborgen. Den skal have huset en urimelig masse rovere. Den danske konge måtte en gang til at tage sig af disse, og det gjorde han på den måde, at han en aften kom der til med sine folk og spurgte om, hvor langt der var til Bogense, og om han og hans folk kunde få logi, når de kom...
Hr. Laurits Pedersen til Hjørring kirke, som døde ugift og er begraven i St. Olai kirke i en åben begravelse under altergulvet, skal sammesteds 1764, altså efter 70 års forløb, være funden hel og holden uden mindste forrådnelse samt hans linned og ligtøj og de prydelser af blomster og bånd, han var nedlagt med, ganske ubeskadiget. Der fortælles om hr....
Hos Tarben Pedeiseu i hans fodegård i Kleyod på Klitten har altid været velstand. Da Engelskmændene laudede på kysten, meddelte spioner dem, at den mand var meget velhavende. Sin velstand havde han siddende i solvtøj og rede penge. Alt dette havde han ved en tjenestekarls hjælp nedgravet på et hemmeligt sted. De vilde have ham til at bekjende, hvor...
Tæt ved den nuværende forpagtergård Bellinge har der før ligget et slot. Et par hundrede alen syd for Bellingegården kan man se slotspladsen ; vejen, som går fra Nykjøbing-Grønsund landevejen til Horreby, går midt over den. Slottet, som har ligget hor, har været omgivet af en ringgrav. Mod nord er den nu helt sløjfet, men mod vest og øst står den helt...
Til Gjelting kirke, der ligger i Angel, knytter sig følgende sagn. Det er hvert år om natten mellem den 24de og 25de oktober på slaget 12, at en hvid skikkelse viser sig i kirken. Den lister sig op efter alteret, og når skikkelsen kommer til knæfaldet, knæler den ned som for at bede. Efter en halv snes minutters forløb ser man pludselig tre lignende...
AVojens jæger skal have været konge en gaug. A véd ikke, enten det var en bjærgkvinde eller diekvinde, han en gang var kommen for, og hun havde givet ham et brev, som han flere gange provede på at begrave, men der var ingen råd til, at han kunde komme af med det. Da onskede han, at han fra den tid af måtte jage efter de underjordiske, så længe verden...
Kong Valdemar blev, fordi han holdt så meget af jagten, sat ned i en åben begravelse med en hest og jagtredskaber hos sig. Han farer om natten gjennem luften med alle sine hunde, så det hviner og tuder efter. En karl fra Ormitslev har hørt det mange gange. En gang var han på jagt efter en havfrue, som hed Slattenpat. Han traf da en dreng, som måtte stro...
