101 datasets found
Place of Narration: Vallekilde
Når bruden ser surt, bliver det regnvejr bryllupsdagen. V. Bennike.
De, der spiser meget salt, er lette ' til at blive forelskede og er flittige kirkegængere. y. Bennike.
da.etk.JAT_03_0_00174
Man kan godt love lærken noget for af den at lære at synge og blive glad. Horsens V. Bennike.
da.etk.JAT_01_0_01503
Spiser man mange rå fugleæg, bliver man god til at synge, helst må det være af sangfugle, .hil. V. Bennike.
da.etk.JAT_01_0_01412
Ojæslinger må have smeltet smør på spidsen af en kniv, tor de må få græs. Det samme gjælder fol. Vestjylland. V. Bennike.
da.etk.JAT_01_0_01176
T Hjelm plejer man altid, når en ko liar kjælvet, straks at give den en spegesild med hovedet ud ad. Det er, for at den snart skal lobe igjen. Har man ingen sild ved hånden, løber man hele byen rundt for at få én. Lemlcinark. E. Trier.
da.etk.JAT_01_0_01044
Regner det på våde Per. skal det regne længe efter. Vallekilde. V. Bennike.
da.etk.JAT_01_0_00778
Margrete dag (13. juli) er det ikke godt, at det er regnvejr. Salling. Valdemar Bennike.
da.etk.JAT_01_0_00763
Løverdag blid giver ugesvid' i dårligt vejr i næste uge). V. Bennike.
da.etk.JAT_01_0_00543
Der er mange stjærner og små, bar vi ikke søndenvind, så vil vi få. E. Hansen. V. Bennike.
da.etk.JAT_01_0_00436
Kristi himmelfarts dag er det altid blæsevejr. Så går folk ud langs med fjorden for at lede dem op, der er druknede om vinteren, på den dag driver alle døde op. Sæby på Salling. Valdemar Bennike.
da.etk.JAH_04_0_00460
En frue i Ålborg vilde en gang gjærne se en rigtig Gjolbo. Da så en kom til byen, blev han bedt om at komme hen, hvor hun boede. Det gjorde han også, og han blev mældt til fruen af tjenestepigen. „A, træk ham ud i stalden og giv ham en tot bo," svarede fruen. y. Bennike.
da.etk.JAH_02_0_00284
Samme Karls Broder (i Salling) gik en Gang til en klog Kone med en slem Finger, skjøndt han ingen Tro havde til, at det kunde hjælpe. Konen læste noget over Fingeren, som den syge ikke forstod, men det endte da med Fadervor. Da der blev spurgt den kloge Kone, hvad hun havde sagt, fremsagde hun et Rim, hvori der stod: Jesus ned ad Bjærget red. Men...
da.etk.DSnr_06_0_00777
En ung Karl på Salling mærkede en Nat, at en Dreng krøb op i Sengen til ham og trykkede ham mere og mere. Karlen skubbede til ham, te han faldt ud, men Drengen kom igjen og klemte ham stedse værre, så det blev helt forfærdeligt og pinte ham svært. Da gik det op for Karlen, at det måtte være Fanden selv, og han foer op af Sengen og skreg: »Vig bort,...
Hvor Vejen går af fra Landevejen ned til Hjulby Sø ligger en meget skummel Gård, der hedder Lindeborg. Her sad en Gang nogle Karle og spillede Kort og bandede forskrækkelig. Ud på Aftenen går Døren op, og en pænt klædt Mand kommer ind og giver sig til at spille med. En Stund efter tabte en af Karlene et Kort og bukkede sig ned derefter; da så han med...
En Nat, som jeg lå i mit Hus her i Vallekilde, vågnede jeg og så et Lys uden for. Jeg farer op og tænker: »Har du glemt at slukke Lyset i Butikken.« Jeg havde nemlig Butik lige overfor på den anden Side af Gaden eller Vejen. Da ser jeg en Mand stå udenfor Døren der ovre med en Lygte i Hånden, og en Kone indenfor bøje sig ud over den nederste Halvdør. Men...
Bliver nogen bidt af en Hund, skal den strags slåes ihjel, for hvis den nogen Sinde får Vandskræk, får Mennesket den også, hvor la ugl han end er borte. V. Bennike. Svendborg.
da.etk.DSnr_04_0_01174
To Karle og to Piger vilde en Aften skrå over Markerne til en Gård, hvortil Vejen gik i store Slyngninger. Så hørte de en Vogn komme fra Frørup Kirke-allé hen imod dem. De skyndte sig da for at komme til at krydse Vejen, når Vognen kom, og se, hvad det var for én; og de kom også først og blev stående i Ledhullet. Vognen knagede og rumlede i Vejen, som om...
da.etk.DSnr_02_H_00265
Bødkerens Nabo havde tjent hos en Forvalter. En Nat var han oppe, og da var det, som han livagtig hørte Forvalteren komme op ad Trappen, gå lige hen til ham og tage ham i Brystet, så han sank i Knæ — og dog vidste han, at Forvalteren var der ikke. I det samme forsvandt også Skikkelsen. Natten efter døde Forvalteren. Fra Lendemark. E. Trier.
I Stenstrup ved Svendborg hørte i 1869 to på forskjellige Steder i Byen boende Mennesker Kirkeklokken at ringe en Aften, da de vidste, at Tårnet var lukket. Nogen Tid efter kom en Kone der fra Byen for Retten, mistænkt for tidligere at have taget Livet af sin Mand og nu af sine Børn. Hun tilstod da blandt andet, at efter at have slået Børnene fordærvet...