En peisillekræmmer skulde levere et stort læs hvidkàlshoveder hos en anden handler. Så kommer han til en kro, hvor han tit var vant at komme ind, men det var just ikke hans mening at tage derind den dag, og han vilde så kjøre forbi, men hestene var vante til turen, og så svingede de op for døren, lige til det snurrede. Der vælter vognen, og alle...
Vestergård i Elling lå den gang ved den nordre side af vejen; nu ligger den ved den søndre side, og der tjente en pige, som var kjæreste med en karl, hans fader var hjorde. Så var der en Polak, som også vilde have hende, og da slog karlen ham ihjel og begrov ham under Polakkerstenen. Så var der en heks i Satrup, ham søgte Polakkerne til for at få at vide,...
Der var en karl, der rejste så langt omkring, og han var kommen ind i Afrika. Der kom en herre og kjendtes ved ham, som han aldrig havde set. Da sagde herren: «Det var dog mærkeligt, for jeg har boet på din faders gård i mange år og er der bleven behandlet så godt.» Her var han herre om vinteren, og han var så glad ved den her karl, og han blev der den...
De gamle har haft til mundheld: Der er kobberporte for Ry. Det har nu også været en stor by en gang, og der er tre store kobberporte fra den bleven smidte ned i Mos sø af en kjæmpe. Så vilde de en gang prøve på at få dem derfra, men det kunde de ikke, undtagen de kunde få dem trukket op ved tre tyrkalve, der skulde fødes op i tre år med ene mælk og ikke...
Flab-Rask var oppe ved Morten Andersen på Tåning mark og skulde vise to lam igjen, der var stjålne om natten Så skulde de sidde og røre i en sort potte, imens han læste. Men så blev der sådant spektakel hjemme i hans egen gård, han kunde jo mærke, det var galt, og så måtte han til at rende hjem. Da var hver eneste lås, der var, brækket op, og det var jo...
Enevold Urede havde tjent en præst i Sønder-Vissing, der hed Sommer, og han kunde en hel del småkunster. Der sagde Enevold, at han havde hans videnskab fra. Det bestyrkedes yderligere ved følgende: En gammel mand i Yding, der hedMorten Pedersen, han havde en gang været ude i de vestre sogne, og dahan kom over Vissing præstes mark midt om natten, så var...
I forrige tider, når der blev eftervinter, skar de her kalvefjerdinger i stykker til storkene, når de gik nede i gårdene, og hjalp dem til at bjærge livet, så godt de kunde. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Lille-Tåning
Storkene skal helt blive henne, og vore efterkommere skal snakke om, at der har været store hvide fugle med sorte vinger og røde ben og næb. j. B. og L. H., L.-Tåning.
Lille-Tåning
Her oppe i Bukbjcerg ved Ovsted kirke er en hellig kilde. Manden norden for kirken har springvand ind i hans gård fra kilden. Den kaldes Fruens kilde. Den kunde de blive kureret ved, når de fejlede noget. På st. Hans aften kom de til den, og når de var kurerede, smed de deres krykker og de klude, de havde vasket dem i, så der lå hele dyngier klude og...
En mand fra Fillerup vai nede ved den kloge kone i Vindhlæs, og vilde have råd for hans kone, der var syg. Da han skulde nu til at snakke med hende om det, sagde hun: »Hende behøver du hverken at søge til kloge mænd eller kloge koner med, hende kan du missel godt 6elv kurere, når du vil holde dig fra de andre kjællinger i byen.« J. B. og M. H. Lille-Tåuing.
Der var en frøken eller sådan en fin tingest, hun ønskede, at hun skulde fa et barn, der skulde overgå verdens skaber. Det fik hun også, og det var ligesom en stor orne, der voksede og blev så stor, at borsterne ragede over trætoppene. Der var også skov helt nord på den gang, og så blev den ved at gå og rode oppe i den strækning og lavede en hel del...
Der var en gang en amtmand i Skanderborg, der hed Grabe, han lavede jo og mange kunster, te folk var ikke tjente med. Da han var død, var de ham derfor ikke ledig i Skanderborg, han drog jo omkring og gjorde dem besværlighed på sine tider. Så skulde de jo til at sagne over om at have ham manet, og de fik fat i Slanter-Lavst fra Blegind, som folk brugte...
En dreng, der tjente i en gård nede i Honidnip, lå i herbergkammeret, som skik var, sammen med mandens son, der var karl der. Så var drengen oppe og gik til doren for at p. . .., og da var gården helt fuld af vogne og folk, og ligkisten stod på en vogn med to små røde bæster for. Drengen foer jo ind og i seng til karlen og havde uær tråjen ham ned. «Hvad...
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
Lige kjormisaften så a et lys på Per Amands mark, det gik op og ned, frem og tilbage; somme tider gik det lige i vejret langt op, og da sluktes det. Da a kom til gården, kom det fra Gåsdam og satte lige op efter gården, og så blev det stående på vejen. Da gik a hen og vilde se det, for a troede, det var én, der gik med en lygte, og a kom også så nær, a...
Enevold Hvid kom ved en stor del af hans klogskab på den måde, at han satte alle bogstaver op, ligesom når vi sætter tal op og regner med, og der var dem der havde set, at han havde alle 23 bogstaver stillet op for sig, og han multiplicerede og adderede med dem, og deraf regnede han sig til hans videnskab og spådom. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
De roener, at Niels Ebbesens kjæmper ligger jordede under Legårdslyst banker. De kalder det endnu Kjæmpegravene, og der ligger en del store sten deromme, og der har været sten med indskrift på. Dem brækkede Povl Legård op og brugte til trappesten, da han byggede gården. En dreug viste mig dem. »Her skal du se kjæmpegravene, der er nu set. Jakobs sten, og...
Den gang de byggede Sortholm, var min fader en middagstid ude at flytte, han var jo sådan en lille knægt, og da så han en jomfru, der kom trækkende med en sort hest, og hun gik og svingede med et hvidt lommetørklæde i hånden. Hesten gik bag efter hende, og den havde intet hoved. Det var ved noget, de kalder Darrisrende. m. h. og j. b.
Lille-Tåning
Der har været flere hedenske kirker her i Tåning. De var dels til at holde gudstjeneste på og brugtes dels til tingsted. Der var en prækestol i midten. Der var to på Sortholm i den søndre side af Tåning mark, de kaldtes Sortholms kirker, og der er en mark, som grændser dertil, der endnu kaldes Kirkefaldet. Der er også to på den vestre side af Tåning mark,...
Lille-Tåning
En karl, der var ilde plaget af mareridt, fik en aften drengen til at hjælpe sig. Han stoppede alle huller ind til kammeret så nær som et, for der skulde maren komme igjennem, mente han. Så skulde drengen rejse sig, når han mærkede, det blev galt, og stoppe det hul også. Dernæst skulde han kalde på karlen, så han kunde komme til sig selv igjen. Det gjorde...
