A var i Trabjærg for at slå en hest op, og der sad Anders Høgsgård også, og han sad framme på æ kjøkkengulv på et treben og lagde hovedet på hænderne. A slog én gang og a slog to gange, og der vilde intet blod komme. Så kunde a jo nok forstå, hvordan det var fat. A slog fire huller. Endelig til sidst kom blodet. Så kom Andeis Høgsgård også og had mig om...