En herremand på Ullerupgård spøgte efter hans død. Næsten hver nat kom han kjørende ad landevejen vester på fra Tisted i en karet med fire heste for. Så hørte man tale om en præst, der skulde kunne forstå sig på at mane, og ham måtte man da have bud efter. Der blev lejet en vognmand fia Tisted til at hen'æ ham, og da ban nu kom kjoreude med ham, had...
Man roste en værtindes plukfisk. "Nej, det er intet", svarte hun. "imod den gang da a had alle mine tænder." H Br.
A er opfødt i en gård her nede midt i Andrup. Før Andrupgårdene blev frigårde, da havde de ager om ager, og hjorderne kunde tælle op på deres fingre, hvem agrene tilhørte. Så var der to høje, og imellem dem havde min fader hans ager. De brugte ikke den gang at behandle jorden som nu. De fælledefor host noget, de vilde have byg i til næste forår. Men det...
Douneruplund ligger i Give sogn. Der var en herremand, som gjorde den akkord med bønderne der omkring, at han måtte fa al den mark, han kunde inddige.....To røde hunde skrabte et dige op, og de gamle kalder det Fandens dige, nogle stumper af det står der endnu. Den mand tillige med hans hest skal ligge begravet oppe i haven ved gården, og den skal have...
Der var en Degn i Oversø, de kaldte ham Per Degn, og han havde en Søn, de kaldte Jens Degn, og han havde jo fået for meget Lyst til Brændevin og gik for tit til Frørup Kro. Det var Familien kjed af, og de vilde have ham vænnet af dermed. Da han troede på Spøgelser, så fik Sønnen, som også hed Jens, sig klædt ud med et Lagen og mødte ham ved æ Bro, og der...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
De wå jæ« muen, me fåer han trak i marken mæ hans kyer, så løew dær en håår æpo bagbienen får ve kyern å smække mæ fårbienen i lofteu. Me fåer vest gåt beskæ;en, han gek hjæm å tåw hans bøs å låå en søllknap får en å skøed te hååren, ret te to?c;et de røeg å en. Så gik han hjæw å såt hans bøs ijæn, å da han håd fåt hans dåwer, så gek han øwer te Jæns...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Der var en Gårdbo her nede i Glargården imellem Hadsund og Korup. Konen der kaldte de Ma Mands. Den Gårdbo skulde have Sødgrød med Smør i hver Aften. Så en Aften var Grøden for milde og løbne over Smørret. Han brækker da Halsen på en ravnsort Ko, de havde. Da han var kommen op på Høranen igjen, var Smørret ved at tire op af Grøden, og det fik han at se....
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
En gammel rakker ovre på Tyholm kom til Hindsels og skulde tage skindet af en hund. Nu var der en masse ister i den, og han sorger jo for at få fedtet taget af den, for det vil rakkerne altid gjærne have. Da han så er færdig, kommer han ind og skal have en meldmad og nogle drammer. Da kommer madammen på gården ind og spørger efter, hvor fedtet blev af,...
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky. Gud nàd' vi arme hyrder, vi er så langt fra by. Tidlig op og silde i seng, Fanden vær en bysens hyrdedreng et andet år igjen. Jeg var tilfreds, det var aften og i morgen Mikkels dag. sa had jeg da min løn fortjent, så kund' jeg da rejs' af. Sa tøjer æ mi pikpak, mi siksak, mi knoppel à æ nak, sa sæjer æ god...
En mand, der skulde måle sin kakkelovn, tog målet med udstrakte arme, mens han råbto: Litk op, moer, nu har jeg den! Men hun kom ikke lige straks, og da hun endeligkom, havde han taget armene ned. Æ, fy for Fanden, moer, nu had jeg den. Jfr. Ohlrnann, Brauderup.
Jeg skulde have en til at rense mine kakkelovne, og det var Jens Frederik god til. Nu vidste jeg, at han havde været straffet, og så sagde jeg til ham: Kan jeg nu stole på, at du ikke stjæler fra mig? Ja, svarede han, en skulde da vel ikke steel fra den, der gjør jen wal. Ja men vi skal jo aldrig stjæle fra nogen. Dertil svarede han: Ja, De...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
Endnu mens Justitsråd Hans N. Nørager levede, tjente der på Sandholt en ung Sypige ved Navn Ane. Hun var meget yndet, og en anden på Gården tjenende Pige fattede da Had til hende, og antog hende som Årsag i, at hun kom bort. Før denne Pige forlod sin Tjeneste, faldt hun på Knæ midt i Rorggården og udtalte en Forbandelse over den unge Ane Sypige, og det...
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for han...
Da Niels Skomager var død, så fik Maren bud fra fruen på Holbækgård, hun skulde komme derned, og hun fik rele også en god foring med sig hjem både af flæsk og æg. Maren mente nu, det skulde være til begravelsen, men fruen mente jo, hun skulde have det at leve af om vinteren. Så gik smeden (o: skafferen) om til alle mændene i byen at hilse dem fra Maren,...
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
Der var en mand i Sejt, han havde en gang en karl, og da de nu skulde ud at hoste, sa siger manden: "Nu går a, sa kommer du." Så lagde karlen sig ved enden, til manden kom igjen. Så rejste karlen sig op og siger: "Nu går a, så kommer du." Den gang karlen var ved enden, så var manden kun midtvejs. Så siger manden: "Det er mænd og Gud både den værste og den...
