En aften, som der holdtes begravelse i en stor gård, fulgtes en gammel synsk mand med to unge piger på vejen, der fra kirkegården forte til den gård, hvorfra manden var begravet om middagen. Som de gik allerbedst, greb manden fat :, pigerne og sagde, de skulde holde sig på siden at vejen, ellers faldt de omkuld, ti nu kom der vare. Den ene af dem blev...
På Sædding Kirkegård i det nordøstre Hjørne er der en lav Forhøjning eller Vold, der ligner et gi. Dige og er på en 20 Alens Længde. Man siger, at den er fra den sorte Døds Tid. Der døde så mange, at de levende ikke kunde få dem begravet i ordentlige Grave og måtte altså kaste dem ned i én stor Grav. En halv Fjerdingvej derfra på Slumstrup Hede har de...
Gamle Jokum var ovre fra Als og tog tit herover til syge Folk og Kreaturer. I en af Gårdene, hvor han en Gang var, havde de et Par store røde Heste, og så siger Jokum, idet han står og ser på den ene: »Den Hest der lever ikke ret længe.« »Da er der ingen Dødsfagter at se på den,« siger de, det kunde de ikke vide. Ja, så går han hen og plukker nogle Hår...
En her i nærheden boende pålidelig mand har fortalt mig følgende: Medens jeg som ungt menneske opholdt mig hjemme hos min fader, havde vi en tjenestekarl, som var synsk. Tit, når jeg om aftenen eller om natten var i følge med ham, kunde det ske, at han pludselig trak mig til side ud imod vejkanten, og når jeg da spurgte om, hvorfor han gjorde det, så...
Jeg kom til at tjene i Lønborg Præstegård, hvor min Morbroder var Forpagter. Det varede ikke længe, inden jeg så mig om oppe på Kirkegården, og det første, mit Øje faldt på, var en Grav, der vendte ikke således som de andre, men i Syd og Nord. Ved Kirken boede en gammel Mand, som gik på Dagleje i Præstegården, og ham spurgte jeg ud om det. Han fortalte...
Ovre i Hem døde en kone fra et bitte barn, og tredje aften efter at hun var begravet, kom hun igjen. Det var Søren Iversens kone. Pigen sad og vuggede barnet, og lyset stod og brændte, og det var om natten klokken 12. Da gik døren op, men hun kunde ingen ting se. Det kom hen til vuggen og omfuslede den, og imens kunde hun ikke vugge; den blev så tung, at...
Når uglen tuder uden for et hus, betyder det dødsfald, men bliver den skudt, betyder det intet. P. Klemmensen, Hoven. Urtevarsler for død.
En Mil fra Hårslev ligger en stor Gård, som hedder Paddesø.. Der neden for har været en Sø, som i lange Tider sagdes at være bundløs, men nu er den dog snart groet efter. Her skal Gården i gammel Tid have ligget, nu ligger den jo lidt højere oppe. Manden li* på den Gård var bleven vred på Præsten, og så sendte han Bud til Pastor Balslev, om han vilde...
Mølholm ved Vejle
Man tager en Pot Brændevin og vasker dermed en Døds Fødder. Derpå sies den gjennem et fint Linnedstykke, og den sættes hen. Giver man en Dranker dette, efter som han drikker, bliver han led ved Drikken. Mads Filtenborg, Stevnstrup (Grensten S., Middelsom H.).
Jokum Tolstrup kom uretfærdig til Håstrup. Han var skriver for herremanden på Kjærgårdsholm, og da han lå på dødslejet, skrev Jokum Tolstrup et skjøde på Håstrup og tvang den syge til at underskrive det. Det lød på, at Herren havde testamenteret J. T. gården Håstrup. Den gang han nu var bleven ejer af gården, blev han en boudeplager i høj grad, og kunde...
I Begyndelsen af dette Århundrede boede en Præst her i Byen, og han havde Avling som andre Præster. Så havde de et Føl, som Præsten holdt meget af, og hans Karl gjorde også. Men til alt Uheld hængte Føllet sig i sin Bås, og da det fandtes dødt, sagde Præsten til Karlen, at han var Skyld i det. Denne blev derover så ærgerlig, at han gik hen og hængte sig i...
Østerby Samsø
I Midtsjælland går det sagn, at folk i den sorte døds dage på forkånd skaffede sig at vide, om den frygtede gjæst vilde hjemsøge dem. Hermed bar de sig således ad: De skrællede nogle skalotter, som de hængte i en tråd over hovedgjærdet. Når løgene så blev sorte, var man vis på, at pesten havde holdt sit indtog i huset. Henrik Pedersen, Maribo.
Der var et sted på gården Balces mark, hvor der tit såes lys brænde om natten. En hæls, der tjente i Dake, tog sig en gang for at gå efter lyset, men sådant skal ske med ufravendte øjne, ellers bliver lyset borte. Der må derfor ingen dale eller andre fordybninger være imellem, så man skal tabe lyset af sigte. Men alt det vidste Thomas godt. Han gik efter...
Jeg hørte i min Barndom følgende Historie. Der er en Sø imellem Herning og Bingkjøbing, som hedder Solsø. Her lå en Gang en Gård, men Folkene, som boede der, var meget ugudelige. De sendte så en Gang Bud efter Præsten og bad ham komme at berette en syg. Han kom også, men da han trådte hen til Sengen, som den syge skulde ligge i, lå der et dødt Svin i den....
Oven over bem. begravelse er en hvælvning i tårnet, hvorpå, da det der liggende sand og grus i begyndelsen af det seculo blev nedryddet, fandtes en gammel hel benrad af et dødt menneske neden under, som ingen vidste, hvorledes det didhen kunde være kommet. Beskrivelse af Vilslev 17«6.
Vilslev
Gud, lad mig aldrig giøre det, hvormed din almagts glands og herlighed kunde mistes . . . lade de (ulæseligt) Rasmus Jensen, Stødov d. 8de Marts. Denne Bog tilhører mig med Ret og Skjel, hvo, der stjæler, han er Tyv, i Kulen skal han la sit lyv, kommer ieg efter med en Fork, så skal han knæbere som en Stork, kommer jeg efter ham med en Køll, skal han...
På Frær kirkegård blev i den sorte døds tid de døde begravede i den vestre del af kirkegården, som derfor er bøjere end den anden del. Forst i de sidste år er der nogen bleven begravet her. Frær kirketårn har en gang været tækket med rødmalede egeplanker. Der var pest her 1703. Kl. Gjerding.
Bonavedde o: Bonden Vedde eller Vætte skal have levet omtrent ved den sorte Døds Tid. Han var noget i Slægt med de underjordiske, idet hans Moder skal have været en Havfrue eller Vætte, hvorfor han og kunde færdes så vel over som under Jorden, men hans Fader var et rigtigt Menneske. Han boede i Skræddergården i Pedersker Sogn. Hver Nat var han på Jagt...
Skrås overfor Kristianshøj på den anden side af Dybdal ligger en kjæmpehøj, der kaldes Mettes høj. En pige ved navn Mette tjente der et sted i nærheden af højen, dengang jorden endnu hørte under Nebbegård. Hun fødte et barn i dølgsmål og lagde det i sin dragkisteskuffe. Derpå gik hun ud på herredsvejen efter Høl for at komme til Frederits. Imidlertid var...
Jeg gik med en Lærer Mosbæk forbi Byskov i Hygum, hvorfra man kunde se ud over Harboøre og Havet. Da så' vi, at der stod et Skib for fulde Sejl i min Faders Strandlen. Vi gik i rigelig en halv Time langs Vejen og så' det, men da vi så kom i Nærheden af min Faders Gård, kunde vi ikke se det på Grund af, at Klitterne var imellem. Vi fortalte det for min...
